Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Biskop Ulfilas og Kristendommen blandt Goterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Rigskirken.
Rimbogstaverne klinge i hans malmfulde Maal; der er slet ikke tænkt paa Vers, og
dog lyder det som Vers (som f. Eks hans Oversættelse af Marc. 7, 35; 8, 22 og
Matth 8, 17). Dette mærkelige Arbeide findes nu ikke mere fuldstændigt; de
betydeligfte Stykker (det meste af de fire Evangelier) findes. i ,,Sølvbogen« (00dex
argenteus), der er skreven med Sølv- og Guldbogstaver paa purpurfarvet Pergament
og er særdeles pragtfuld. J Begyndelsen af det syvende Aarhundrede blev den
forvaret i et Kloster ved Pavia; senere kom den til Westfalen og siden til Prag,
hvorfra den svenske Feltherre Kdnigsmarck i 1648 tog den som Bytte og sendte
den til Dronning Kriftina. Hun overdrog Haandskriftet til en hollandfk Lærd,
men den svenske Adelsmand Magnus de la Gardie kjøbte det igjen for 400
Rigsdaler og forærte det i Aaret 1699 til Upsala Universitetsbibliothek, hvor det
nu gjemmes som en af dets største Skatte.
Gjennem denne fortræffelige Oversættelse blev Kristendommens Udbredelse blandt
Goterne i høi Grad lettet. Ulfilas-s) Missionsvirksomhed under Fritigerns
Beskyttelse paa den nordre Donauftrand havde kun varet nogle faa Aar, da
Goterne blev fortrængte af et stærkere Folk. Med Hun ernes Judfald i Europa
Aar 375 begynder den egentlige Folkevandring, som sluttede 568 med Lan-
gobardernes Bosættelse i Jtalien. Fortrængte af Hunerne fik Goterne
gjennem Ulfilas af Keiser Valens i 375 Lov til at nedsætte sig i Thrakien,
i hvilket Land flere hundrede Tusinder drog ind. Her fik Ulfilas et nyt Felt for
sin Virksomhed; de antog den arianske Kristendom. Jkke længe efter denne Flytning
fremkaldte den haarde Behandling, som Goterne var udsatte for af de romerske Stat-
holdere, en Krig mellem Romerne og Goterne under Fritigern, hvilken afbrød
Ulfilas’s Missionsvirksomhed. J Slaget ved Adrianopel 378, hvor Valens
faldt, blev Goterne Seierherrer; de ødelagde nu Landet vidt og bredt lige til den
adriatiske Havbugt og trængte frem helt til Konstantinopels Mure. Theo-
dosius søgte at indskrænke Goternes Herjinger og drive dem tilbage; dette Forsøg
blev begunstiget ved Fritigerns Død. Med Athanarich og hans Vestgoter
sluttede han Forbund og optog dem i den romerske Hær. Da den nicænske Opfat-
telse havde seiret paa Kirkemødet i Konstantinopel Aar 381, gik der en Strøm
af Uvilje gjennem de gotiske Kredse, der holdt fast paa Arianismen som et Tegn
paa sin Uafhængighed For at forsone de vrede Goter fandt Theodosius det
baade klogt og nødvendigt i politisk Henseende at stævne Arianernes og Nicænernes
vigtigste Ledere til Konstantinopel for paany at drøfte det gamle Stridsemne
(Aar 383). Blandt de arianske Biskoper, som var tilstede, var ogsaa den syvtiaarige
Ulfilas. Keiseren tænkte paa at faa istand en Bekjendelse, som alle kunde enes
om. Endelig lod han de forskjellige Partier komme frem hver med fin Bekjendelse
og bestemte sig afgjørende for den nicænske. Paa Grund heraf blev Ulfilas dømt
som Kjætter, og dybt bekymret over denne Udgang paa Sagen faldt han i en al-
vorlig Sygdom. Under denne og næst før sin Død meddelte «Goternes Moses«
sin Troesbekjendelse, der lyder saaledes: »Jeg Ulfilas, Biskop og Bekjender,
har altid troet saaledes, og i denne ene og sande Tro gjør jeg mit Testamente for
min Herres Aasyn. Jeg tror, at der er an Gud, Faderen, som alene er ufødt
og usynlig, og paa hans enbaarne Søn, vor Herre og Gud, hele Skabningens
Bygmester og Skaber, som ikke finder sin Lige ——— derfor er der en Gud for alle og
han er ogsaa vor Guds Gud —— og paa den ene Helligaand, den oplysende og
helliggjørende Kraft (Luk. 12, 49; Ap. Gj. 1, 8), men som hverken er Gud eller
Herre, men Kristi Tjener, der iAlt er Sønnen undergiven og lydig, som Sønnen i
Alt er Gud Fader undergiven og lydig.« Straks efter døde Ulfilas (383); »hcm
havde da i 33 Aar prædiket Evangeliet paa romersk Grund og været Biskop
i 40 Aar. Han fik en sjelden æresuld Begravelse under Deltagelse af Kirkens høie
Embedsmænd og en stor Mængde Kristne.
Efter Ulfilias’s Død fortsatte blandt andre den førnævnte Auxentius og
Seleas hans store Værk og arbeidede ivrig for Kristendommens Udbredelse. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
