Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Johannes Chrysostomus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Chrysostom115. 237
Fader ogsaa tilgive Eder.« Dette havde den Virkning, at Keiseren sagde:
»Vend tilbage til Antiokien og forsikre Jndbyggerne, at jeg har tilgivet dem.« ·
Ved Skrifter og Prædikener virkede Chrysostomus meget for Guds Rige
og til Hjerternes Opbyggelse. Han lærte: ,,Lader os ikke opdrage Børnene fra
de første Barneaar af med gamle Ammestuefortællinger, men lære dem om Gud og
hans Dom. Thi den spæde Alder optager med Lethed Alt, hvad den hører, og
det præger sig ind i Gemytterne som et Segl iVokset.« Om Synden vidnede han:
,,Det eneste sande Onde er Synden. Adam sad i Paradiset, men da han
ikke vaagede over sig selv, faldt han. Hjob sad paa Møddingen, men da han sor-
blev aarvaagen, seirede han.« — ,,Naar vi øver Kjærlighed,« sagde han, »trænger
vi ikke til Undergjerninger, og naar vi ikke øver den, da vil vi Jntet vinde ved
Undergjerninger.« — Om Bønnen lærte han: »En Kone kan, medens hun dreier
sit Rokkehjul, skue med Sjælen mod Himmelen og af inderste Hjerte paakalde Gud. Man
kan paa Torvet som i Kjøkkenet dog bede med Inderlighed og Andagt. Gud skammer
sig ikke ved noget Sted, han søger kun et, et varmt Hjerte og en aarvaagen Sjæl.«
Om Guds Ords Læsning sagde han: ,,Læsning i den hellige Skrift er Omgang
med Gud. Derfor lod Gud i sin Naade disse Bøger skrive ved Toldere, Fiskere,
Teltmagere, ved ulærde Folk, for at enhver skulde kunne læse og forstaa dem.« Om
Fornuften sirev han: »Hvis den vil se uden Guds Aand,staar den sig selv iVeien.«
Om Troen lærte han: »Troens ædle Gjerning fordrer en dristig Sjæl, som hæver
sig over alt det Sandselige og lader den menneskelige Forstands Svaghed langt bag
sig.« Paa denne Maade prædikede Chrysostomusi Antiokien, og hans Ry kom
for Keiser Arkadius’s Øren. Han vilde i 398 have ham til Biskop i Konstan-
tinopel, og efter mange Betænkeligheder og stor Selvovervindelse lod han sig
endelig bevæge dertil. Men hvilken vanskelig Stilling! En letbevægelig, tugtløs og
fordærvet Befolkning, et rænkefuldt, vellystigt Keiserhof og bukkende Leiesvende som
Embedsbrødre! Men Chrysostomus tænkte kun paa Kristus og hans dyrekjøbte
Eiendom. Han var en nidkjær og enestaaende dygtig Biskop og tog sig med Jver
ogsaa af Missionen blandt Hedningerne Han sagde: »Lader os ved vor Vandet
omvende Hedningerne og af disse Sjæle opbygge Kirken og samle denne Rigdom
for Guds Rige. Thi Jntet er saa meget værd som en Sjæl, end ikke den ganske
Verden.« J Anledning as Goternes Omvendelse lod han en Gang holde en Guds-
tjeneste, som man kunde-kalde den første Missionsfest. Han indbød sin Menighed
til at overvære den, lod omvendte Goter bede og holde Foredrag paa sit eget Sprog
samt prædikede derefter selv med overordentlig Kraft og Veltalenhed om Kristendommens
velsignelsesrige Virkninger i Tilslutning til Esaias’s Ord: »En Ulv og et Lam
skal græsse sammen, og en Løve æder Halm ligesom en Okse.« (Es.
11, 6. 7.). ,,Dette ser J,« sagde han, »opfyldt for Eders Øine, de vildefte blandt
Mennesker ved Siden af Kirkens Lam, en Faarefold, en Hjord.« Som Prædikant
handlede han efter sine egne Ord: »Vi, Guds Ords Tjenere, har af den alkjærlige
Gud modtaget den Anvisning, aldrig at unddrage os, aldrig at tie, hvad enten
man hører os eller ikke.« Han vidnede uden Menneskefrygt, med glødende
Veltalenhed om Sandheden. Snart samledes beundrende Skarer om ham, han blev
Folkets Yndling, og Antallet af hans Tilhørere beløb sig ofte til 10,000. Men da
han revsede hensynsløst de herskende Laster ogsaa hos Folkets Foregangsmænd, skaffede
han sig i den fordærvede Stad mange Fiender saavel blandt Geistligheden som ved Hoffet.
Særlig forargede Kvinderne sig over, at han saa skaanselløst revsede deres Pyntesyge,
Løsagtighed og andre Laster. Den værste og heftigfte af hans Forfølgere blev Kei-
serinden Gudoxia. Ved Lystslottet »Ggen,« tæt ved Calcedon, fik hun i 403
sammenrasket en Synode, ledet af den begavede, men rænkefulde alexandrinske Biskop
Theofilus. Her blev Chrysostomus dømt til Afsættelse og Landsforvisning
for »Høiforæderi, udsvævende Levnet o. s. v.!« Men Hovedstadens Befolkning
truede med Oprør, og: da der Natten efterat han var ført over til Lilleasien,
indtraf et Jordskjælv, blev Keiserinden forfærdet og besvor sin Mand at føre Biskopen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
