Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Striden om Kristi to Naturer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Rigskirken.
Livs og sin Lidelses Historie og døde ubekjendt og iElendighed Han var en
from, kristelig Mand, men blev af sine Modstandere agtet for en Gudsbespotter,
hvem Guds Dom med Rette havde rammet. Hans Tilhængere, der kaldes Nestos
rianere, trak sig paa Grund af Forfølgelse mere og mere tilbage mod Øst over
Eufrat og Tigris, hvorhen den romerske Keisers Arm ikke naaede. Der kan
man endnu den Dag idag blandt de beskyttende Bjerge finde Rester af dem. j De
syriske og kald æiske Kristne, som flere Gange ogsaa har gjæstet vort Land,
hører til Nestorianerne.
J det romerske Rige fortsattes imidlertid Striden om Kristi Person og brød
atter løs med ny Styrke, da en Klosterforstander i Konstantinopel ved Navn
Eutyches kom med en Vranglære stik modsat Nestorius’sx han lagde nemlig
saaledes Vægten paa den guddommelige Natur, at den menneskelige forsvandt og gik
fuldstændig op i hin; det var klart, at Kristi Lidelse og Død paa den Vis kun blev
et Skin. Denne Opfatning kaldes enten Eutychianisme efter sin Ophavsmand
eller Monofysitisme, fordi efter denne Lære den menneskelige Natur ligesom
opsluges as den guddommelige, saa der kun bliver on Natur. Dette Kjætteri vakte
et saadant Anstød hos mange, at Patriarken af Konstantinopel paa et Møde
af Geistlige blev nødt til at afsætte Klosterforstanderen og udelukke ham as Menig-
heden. Men herimod reiste sig Dioscurus, Patriarken af Alexandrien, samt
Munkene og Hoffet i Konstantinopel; ogsaa Hoffets Kvinder blev dragne ind i
Striden. Da Eutyches beraabte sig paa et almindeligt Kirkemøde, gik Keiseren ind
herpaa og sammenkaldte atter et saadant i Efesus 449, hvor han udnævnte Patri-
arken af Alexandrien til Dirigent. Det blev tillige sørget for, at Modpartiet
kunde optræde saa lidet frit som muligt. En stor Skare ægyptiske Biskoper og en
vild Hob af skrigende Munke udgjorde Flertallet i Forsamlingen. Rundt omkring
stod Krigsfolk for at skræmme de gjenstridige. Da begyndte Patriarken og sagde:
»Forbandet være hver den, som ikke bifalder Bestemmelserne i Nicæa og Efesusl«
Forsamlingen raabte høit: »Derpaa beror Verdens Frelse! Leve Biskop Div-
scurus, Troens store Vogtert« Derpaa erklærede han Kjætteri for den største Synd,
og da han anførte, at der gaves Mennesker, som sagde, at Kristus baade havde en
guddommelig og en menneskelig Natur, raabte de: »Hug dem istykker, som taler om to
Naturert« Saaledes, som man havde begyndt,. fortsatte man ogsaa; Trudsler as
alle Slags blev anvendte, nogle Biskoper blev endog en hel Dag indespærrede i
Kirken for at tvinges til at give Slip paa sin Mening. Vranglæreren Eutyches
blev erklæret for rettroende og Patriarken af Konstantinopel afsat. Dette var
Enden paa det Møde, som er bleven kaldt Røversynoden. Den nærmeste Følge
var mange Afsættelser og Udelukkelse af Kirkesamfundet. Men da lagde den romerske
Biskop Leo den Store sig imellem; han havde gjennem sine Udsendinger faaet
Besked om dette Uvæsen. Et nyt Kirkemøde blev bestemt at afholdes i Chalcedon
nær ved Hovedstaden i Aaret 451. Der var mere end 600 Biskoper tilstede af
begge Partier, og disse var saa bitre mod hinanden, at da Theodoret as Antio-
kien, en forhenværende Discipel af Nestorius og en høit dannet og from Mand,
traadte ind, saa hilsede nogle ham med Glæde, men LEgypterne skreg: »Kast Jøden,
Gudsfienden og Gudsbespotteren ud!« Da den keiserlige Kommissær forbød dem
saadant, svarede de: »Det er af lutter Fromhed, vi skriger!« — LEgypterne sad
paa høire Side, de øvrige Orientalere og de romerske Udsendinger paa venstre; Pa-
triarken af Konstantinopel førte Forsædet· Under Forhandlingerne minkede
Flokken tilhøire mere og mere, medens den paa venstre Side voksede. Syntes
Eningen at ville gaa overstyr, saa truede Keiserenz mange blev med det. gode om-
stemte til Fred. De bragte det tilsidst saavidt, at baade Gutyches og Dioscurus
blev dømte· Ligeledes stadfæstedes Dommen over Nestorius, og ifølge enSkrivelse
fra Leo den Store fastsatte man som Kirkens Lære: »J den- ene Kristi Person
er to Naturer, forenede uadskillelig og uden Sammenblanding.« For den alminde-
lige Freds Skyld og for at stille de larmende LEgyptere tilfreds maatte Theodoret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
