Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Farer for Kirkens Enhed og Lære - Aurelius Augustinus og hans Kamp mod Vranglærerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Rigskirken.
første Menneskers Syndefald havde kun skadet dem selv; derfor formaar Mennesket
endnu idag, af sig selv, efter frit Valg at gjøre det gode. Kun dette er Naadens
Værk at staa Mennesket bi i dets egen Forbedring, og det kan allerede her paa
Jorden naa til sædelig Fuldkommenhed.« Det er greit, at Pelagius med en
saadan Lære nægtede Arvesynden. Han sagde ogsaa udtrykkelig, at de nyfødte Børn
endnu var i samme Tilstand som Adam før Faldet, og at Daaben derfor var unød-
vendig· Om Loven lærte han, at den var ligesaa virksom til Salighed som Evan-
geliet. Det er indlysende, at disse Lærdomme staar i Modsætning til Bibelens Lære
om Jesu Person og Gjerning samt om Menneskets Helliggjørelse. Ogsaa dette Kjætteri
blev overvundet efter haarde Kampe, men har dog ofte senere optraadt igjen med
stor Magt, fordi det er saa tiltalende for Forstanden og det naturlige Sind.
De samtidige store Kirkelærere optraadte kraftig mod disse Retninger, men
ingen med mere Dygtighed og Held end Augustin
Aurelius Ziugultinug og hang Kamp mod Vranglasrerne
urelius Augustinus blev født den 13de November 354 i Tagasta, en
J liden By i Nordafrika. Faderen Patricius var Hedning, men Moderen
sp; Monica en alvorlig Kristen og en af Oldkirkens mærkeligste Kvinder,
! L der ved sin sagtmodige Omgjaengelse iHerrens Frygt vandt sin Mand
for Guds Rige. Straks efter Augustins Fødsel indviede hun Barnet til Herren
ved Korsets hellige Tegn, men ·lod det ikke døbe, uagtet Barnedaaben var almindelig
dengang. Dette angrede Augustin siden bittert; han sagde: »Hvis jeg var
bleven døbt som Barn, da var jeg ikke bleven en saa stor Synder.«
Da hans Forældre vilde opdrage ham til en stor Mand i denne Verden, gik han
først paa sin Fødebys Skole og blev siden sendt til det gamle Carthago for
dybere at indvies i Videnskaberne Gutten havde en mageløs Begavelse, men vilde
ikke befatte sig med andet end det, som morede ham, Han læste gjerne Digternes
og Historieskrivernes Bøger, men Grammatiken, Tabellen og meget andet, som kjedede
ham, vilde han nødig lære. Desuagtet gjorde han god Fremgang; det var dog
ikke Pligtfølelsen, men Ærgjerrigheden, som drev ham, og denne LErgjerrighed og
Forfængelighed ledede ham ofte i Fristelse. Selv i Leg og Spil vilde han altid
være den første, og naar dette Maal ikke kunde naaes paa en ærlig Maade, skyede
han ikke at anvende uredelige Midler. Ved Omgang med ligesindede Kammerater
blev han endnu værre-. Baade han og de roste sig af det Onde, de gjorde, og søgte
en Ære i sin Skjændsel Som Yngling førte han tillige et letsindigt og udsvævende
Liv og voldte ved sit hele Forhold Moderen stor Smerte. Den hellige Skrift syntes
han var for enfoldig og vendte sig derimod til denne Verdens Visdom. Sin Tørst
efter Sandhed søgte han at tilfredsstille hos den gnostiske Sekt Manichæerne
(se Side 198), men forgjæves Han blev en Tviler, ja kom endog saa vidt, at
han ikke var vis paa, om der virkelig gaves en Sandhed. Det var den plato-
niske Filosofi, som først helbredede ham for disse Toil, men as Kristendommen
var han uberørt Monika sørgede dybt saavel herover, som fordi han vandrede
paa onde Veie. Hun formanede og bønfaldt ham under Taarer og var mere ned-
bøiet og bedrøvet end en anden Moder ved sin Søns Vaare. Hun opsendte bræn-
dende Bønner for ham til Himmelen; men alt var forgjæves Det blev ikke bedre,
men snarere værre med ham; thi han kom nu i Selskab med flere unge Mennesker,
der hverken tænkte paa Gud eller deres Pligter i Verden, men srækt vandrede
paa Lastens Vei.
Kjed af sit Fædreland og sin omsorgsfulde Moders Formaninger og Bønner
besluttede Augustin at drage til Rom for at uddanne sig videre under berømte
Mænds Veiledning. Moderen frygtede, at den sædelige Fordærvelse i Hovedstaden
vilde aldeles ødelægge ham, og bad indtrængende, at han vilde blive eller dog i al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
