- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
245

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Aurelius Augustinus og hans Kamp mod Vranglærerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aurelius Augustinus og hans Kamp mod Vranglærerne· 245

Fald tage hende med; men Augustin vilde helst være fri for hende, og saa dybt
var han sunken, at han ikke undsaa sig for at bedrage hende, der elskede ham saa
inderlig. Han lod, som om han vilde tage hende med, men overtalte hende til at
overnatte med ham i et Kapel ved Kysten, og midt om Natten listede han sig derfra
· og gik ombord paa et Skib, der feilede til Rom. Da Monika vaagnede og mærkede,
at Sønnen var borte, ilede hun til Stranden, men saa blot i det Fjerne det Fartøi,
der havde hendes Smertesbarn ombord. Greben af Rædsel knælede hun ned og
bad inderlig til den almægtige og naadige Gud, at han-vilde omvende hendes Søn
og heller lade ham omkomme paa Havet, end at han skulde gaa aldeles fortabt i den
ryggeslose By. J sin Sjælenød gik hun til den gamle Biskop iTagasta og udøste
sit Hjerte for ham. Da styrkede den gudfrygtige Mand hende med de Ord: ,,Vær
trøftig Monika, det er umuligt, at en saadan Taaresøn kan gaa fortabt.«

J Rom fandt Augustin ikke, hvad han ventede. Den indre Fred, som
han føgte, kunde Vismændene ikke give; han blev kjed af Manichæernes ,,uhyre
Fabler og lange Løgne« og følte sig hos dem som en tørstig, der bliver rakt et
tomt Bæger. Han ilede derfor videre til Mailand i Norditalien, og her ind-
traadte snart en Vending i hans hele Liv. Der virkede paa hin Tid Biskop Am-
brosius (se Side 226 flg.), og Augustin hørte ham flittig for at lære Veltalenhed
Men han blev snart dybt greben af den kristelige Sandhed i disse Prædikener.
Barndomsminderne traadte mere levende frem end nogensinde for hans Sjæl og
han begyndte atter at læse flittig i den hellige Bibelbog, som saalænge havde været
foragtet. Af de hellige Skrifter var det især Apostelen Paulus’s Breve han for-
dybede sig i; han følte Nødvendigheden af Bod, men hans Vilje var endnu bunden.
Han erkjendte tydelig, at det Onde ikke havde Sæde i den ydre Natur, som Mani-
chæerne lærte, men i Viljen. Hvilken alvorlig Kamp opstod der ikke da i hans
Jndre! Alle hans Synder traadte anklagende og dømmende frem for hans rystede
Sjæl »Denne Verdens Forfængeligheder,« skrev han i fine »Bekjendelser«, »disse
gamle Veninder nappede ligesom i mit Kjøds Klædning og hviskede til mig: Hvad?
vil du forlade os? og vi skal fra dette Øieblik af i Evighed ikke være hos dig? —-
Men deres Stemmer blev svagere og svagere; derimod rørte der sig en bedre
Stemme, der henviste mig til ham, som var beredt til at optage mig og helbrede
mig.« Han beder og gransker ivrig i Skriften, og en Dag ilede han ud i en Have,
kastede sig grædende ned under et Figentræ og bad: »Herre, hvor længe vil
du vredes? Kom ikke mine tidligere Misgjerninger ihu!« Da hørte
han fra Nabohuset en Stemme af et syngende Barn, som ofte gjentog Ordene:
,,Tag og læst« For den haardt kjæmpende Mand lød dette som en Røst fra Gud.
Han tog atter Bibelen, som han havde lagt fra sig, og de første Ord, hans Øie
faldt paa, var Rom.13, 13——14: Lader os vandre ærbart som om Dagen!
Jkke i Fraadseri og Drukkenskab, ikke i Løsagtighed og Uterlighed,
ikke i Kiv og Avindz men ifører den Herre Jesum Kristum, og pleier
ikke Kjødet til at vække Begjærligheder.« ,,Videre læste jeg ikke,« skrev
han siden herom, ,,jeg behøvede ikke mere; Fredens Lys kom over mit Hjerte, og
Tvilens Mørke spredte sig.« Derpaa blev han Daabslærling hos Ambrosius og
forberedte sig til at modtage ,,Gjenfødelsens og Fornyelsens Bad ved den Hel-
ligaand.« Den utrættelig bedende Moder var kommen efter til Mailand og kunde
nu takke sin Gud af inderste Hjerte for hans Barmhjertighed mod hendes tabte, men
tilbagevendende Søn. Tiden gik under Læsning i Guds Ord, Bøn og kristelig Sam-
tale. tPaaskenat 387 modtog han sammen med sin Søn Adeodatus og Vennen
Alypius den hellige Daab af Ambrosius· Saaledes sandedes paa ham det
berømte Ord i hans »Bekjendelser«: ,,Du o Gud har skabt os efter dit
Billede, derfor er vort Hjerte uroligt, indtil det hviler i dig-« Jngen
var nu gladere end hans Moder; hun jublede og takkede Herren for hans store,
underfulde Naade. Jkke længe efter besluttede de at reise tilbage til Fædrelandet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free