Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Aurelius Augustinus og hans Kamp mod Vranglærerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aurelius Augustinus og hans Kamp mod Vranglaererne 249
eller hjælper ham, saa han kan naa frem til Naaden; derfor er Daaben nødvendig
ogsaa for Børn; Naaden virker ved Loven Erkjendelse af Synden og Længsel efter
Forløsning, fører ved Evangeliet stil Troen paa Jesus og ved ham til Syndernes
Forladelse. Til de Troende skjænker Gud Standhaftighedens Naadegave:
Naaden er altsaa virksom og understøttende· Men den, som gribes af Naaden,
kan ikke kjæmpe mod den; Naaden er uimodstaaelig. Men da maa vel alle
Mennesker modtage Naaden? Ingenlunde. Af Fordærvelsens Masse har Gud
ved sin Forbarmelse kun udvalgt et Antal, for hvilket han vil aabenbare sin
Naade, medens han overlader de Øvrige til Fordømmelsen, som de selv har paa-
draget sig, nemlig ved sin i Adam begangne Synd. Til alle giver Augustin det
Raadi »Løb saaledes, at du mærker paa dit Løb, at du er en Udvalgt.« — Den
store Kirkefaders Lære om Synd og Naade er bleven godkjendt af den evangeliske
Kirke som stemmende med Guds Ord. Dog slutter vi os ikke til hans Lære om
Udvælgelsen, fordi Skriften siger udtrykkelig, »at Kristus er død for Alle,«
og vidner klart, at »Gud vil, at alle Mennesker skal blive salige og
komme til Sandhedens Grkjendelse,« og at »han ikke vil nogen Syn-
ders Død, men at han skal omvende sig og leve.«
Augustins sidste Levedage var mørke; medens han ivrig kjæmpede for Kirken
og opbyggede, styrkede og befæstede Menighederne ved Tale og Skrifter, brød Ban-
dalerne fra Spanien ind i Afrika. Hippo blev beleiret, men den store Kirke-
fader oplevede ikke Erobringens Rædsler Han faldt i en hidsig Feber og følte sit
Gudeligt nærme sig. Med bristefærdigt Øie læste han Davids Bodssalmer og sov
hen i Beleiringens tredie Maaned den 28 August 430; han havde da været Biskop
i 35 Aar. Venner omgav hans Dødsleie, og den hele Kirke sørgede ved hans Død.
Augustins Betydning for Samtid og Eftertid er overordentlig stor. Hans
Lære om Frihed og Naade blev offentlig anerkjendt af Kirken, men Pelagius’s
Opfatning derimod forkastet paa et Kirkemøde i Efesus Aar 431. Desuagtet kom
Halvpelagianismen ind i Kirken. Den gik en Middelvei og paastod, at
Menneskets Natur ikke er grundfvrdærvet, men kun svækket ved Adams Fald. Frihed
og Naade virker derfor ved ,Siden af hverandre; om Friheden eller Naaden gjør
Begyndelsen, er ligegyldigt. Augustin udfylder Athanasius paa en mærkværdig
Maade. Aabnede denne Blikket for Frelseren, saa vendte hin det paa dem, som
trængte Frelse. Med Augustin begynder den religiøse Forskning paa det
praktiske Livs Omraade i langt større Udstrækning end før. Men havde Augustin
stor Betydning for sin Samtid, saa pegede han ogsaa fremad; baade den høikirkelige
og evangeliske Strømning, som findes hos ham, fortsættes gjennem hele Middel-
alderen, og den verdsliggjorte Kirke gaar tilbage til ham, hver Gang der er Tale
om en Fornyelse af det kirkelige Troesliv. Saaledes f. Eks. under Bernhard af
Cl·airvaux. Augustin er derhos den Kirkefader, som Middelalderens Mystikere
særlig støttede sig til ved Siden as Avostlen Paulus· J hans førnævnte berømte
Skrift, »Om Guds Rige,« saa Pavedømmet de Veie stukne, som de havde at
slaa ind paa overfor Staten og Kjætterne; han har kanske mere end nogen anden
Mand i Oldkirken sremmet Pav evældet. Men Augustins Indflydelse og Be-
tydning rak ud over Middelalderen. Med Rette kunde Luther ved Fornyelsen
af den eoangeliske Kristendom beraabe sig paa ham. Luthers Kirkesornyelse
grundede sig paa en kraftig Betoning af Læren om Synd og Naade.
Endog den augustinske Læres Ensidighed (Prædestinationen, det absolute eller
ubetingede Naadevalg) finder i Reformationstiden talrige Tilhængere Saa-
ledes Wiklef i England, Huss i Bøhmen, samt Zwingli og Calvin
i Schweitz. Men trods dette erhan hverken den tiltalende og harmoniske Per-
sonlighed som Athanasius og eier heller ikke dennes Høisind overfor sine Fiender
og Modstandere og har ikke i alle Henseender virket saa fuldt ud til Velsignelse for
Kirken som denne. Athanasius er en enestaaende Skikkelse i Kirkens Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
