Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Britiske Troesbud blandt Hedningerne paa Fastlandet - De indre Forholde - Kirkeforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkeforfatningen. 257
To andre af de tolv, Gallus og Magnoald, drog ud fra Borgen Arbon,
som ligger ved Bodensøen, og byggede sig to Mile derfra nogle Hytter i en Bjerg-
dal. Her levede de for største Delen af Jagt, Fiskefangst og tildels Havedyrkning
Deres Prædiken bevægede mange til at nedsætte sig blandt dem. Gallus især
nød stor Anseelse hos alle Folk i Omegnen, og ligesom han forstod at lede deres
Hjerter fra det sædvanlige Dagværk til Omsorg for deres Sjæl, saaledes havde
han først og fremst for Øie at danne Troesbud for Folket af unge kristelige Mænd
Under utrættelig Virksomhed for Kristendommens Udbredelse hengled hans Liv til den
høie Alderdom. Da han var 95 Aar gammel, drog han en Søndag ned til Arbon
for at prædike i Kirken der. Under Prædikenen blev han angreben af Feber. Efter
at være bragt ind i Prestens Hals hensov han 640. De begrov ham i hans Hytte
iBjergdalen, og paa samme Sted byggedes senere Klostret St. Gallen. Da
man skulde se efter hans Eiendom, fandt man intet andet end en Haarskjorte og en
Jernkjæde, som han pleiede at bære for at martre sit Legeme Han havde nemlig
troet, at den Møie og det Arbeide, som Herren gav ham, ikke var tilstrækkeligt, men
at han endnu selv maatte føie nogle Plager til for at opfylde Skriftens Ord:
»Korsfæster Kjødet med dets Lyster og Begjæringer.«
Fra disse og andre Plantefkoler lød nu Evangeliets Prædiken gjennem Al-
pernes Dale og over Schwarzwalds og den fchwabiske Alps steile og vilde
Høider Ogsaa Nord for Alemanien ved Floden Main prædikede Missioncerer
fra Jrland og bekjendte Kristus i Livet og i Døden. Jblandt de tyske Folk stod
saaledes kun Friferne, Thiiringerne og Sakserne iiberørte af Kristendommen;
de holdt haardnakket fast ved sine hedenske Guder; først senere tog de Troen paa
den sande Gud og hans Søn Jesus Kriftus
Kirkeforfatningen «
« -., ch
!
. ,. »;en Magt, som Biskoperne efterhaanden fik under Kristenforfølgelferne, øgedes
i l s·» i dette Tidsrum. Rigskirkens Ordning blev fast samt gjennemført i sine
jjl Enkeltheder og var en tro Efterligning af den samtidige verdslige Orga-
t·—«—««—ss nifation af Rigetl Den laveste verdslige Enhed var Civitas, Byen med
sine«Borgere og sin Municipalsorfatning (det vil sige kommunalt Selvftyre).
Hertil svarede Didcefen, der er den mindste kirkelige Enhed og var baade Menighed
og Bispedømme i St. Sædet for Biskopen i en Didcese var altid en By.
·Gn Samling af flere Civitates som en høire Enhed udgjorde den romerske
Provins, styret af en keiserlig Statholder· J kirkelig Henseende svarede de smaa
’Provinser til Metropolerne og de store Rigsprovinser eller Præfekturer til
Patriarkaterne. ·
Saa langt fulgtes den verdslige og kirkelige Ordning, men paa det vigtigste
Punkt, nemlig i Toppen, er der en betydningsfuld Afvigelse; det samlede Rige med
Keiseren i Spidsen var nemlig en Virkeliggjørelse af det monarkiske Styresæt,
medens det tilsvarende for Kirken var de store Kirkemøder, der var et Udtryk for
Flertalsftyret -
Denne Udvikling blev godkjendt paa Mødet i Nicæa 325. Her blev ogsaa
fastflaaettre Patrivarkatev Det første af disse var Rigsprovinsen Orienten,
der omfattede Syrien, Palaestina og Arabien under Patriarken af Antiokien
som·sin Styrer· Det andet var Alexandrien, hvortil hørte LEgyptem og det
tredie Rom eller den største Del af Jtalien. Senere samledes Lilleasien som
Patriarkatet Efesus, Pontus som Cæsarea og Thracien som Heraklea,
hver med sin Overbiskop.
· Paa Kirkemødet i Konstantinopel Aar 381 fik Biskopen i sidstnævnte By
Titel af Patriark, og paa-Mødet i Chalcedon 451 blev lagt under hans Menighed
Patriarkaterne Efesus, Cæsarea og Heraklea; Biskoperne idisse Landskaber
Juustrcret Kirkehistoric. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
