Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Kristendommen og Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 » Rigskikken.
først den firkantede Bygning med Kuppel over, saa Rundbygning, der ogsaa havde Kuppel,
og endlig den tredie Form, der dannede et Kors med lige lange Arme;den kunde give
Plads for fem Kupler, som paa Marcuskirken i Venedig. Alle disse danner
med et stort omhvælvet Midtrum det Centrum, hvorom andre mindre Rum eller
Skibe sluttede sig. Af denne Bygningsstil fandtes i Rom St. Stefanorotondo,
samt de oprindelig hedenske Bygninger Pantheon og St. Constanza, der blev
omdannede til Kirker. J det østlige Riges Hovedstad Byzanz eller Konstanti-
· n o p e l udvikledes især denne Bygningsform i det femte og sjetteAarhundrede hvorfor den
» ogsaa kaldes den byzantinske. Mest
»z»(-’-«- bekjendt er Sofiakirken, der blev
- bygget af Justinian den første iste-
den for den nedbrændte gamle Kirke
af dette Navn fra KonstantinsDage.
Tre Bygmestere nævnes som virk-
somme ved Arbeidet, og i Aaret 537
var Bygningen færdig, et Vidunderi
Størrelse som i Pragt, der viser den
byzantinske Stil i dens høieste
Udvikling. Bygningens ydre Plan-
form er en regulær Firkant af 300
Fods Længde og 230 Fods Bredde.
Fire mægtige Pillarer danner Hjør-
nerne af en stor Kvadrat iMidten af
det Jndre· Halvcirkelbuer hvælver sig
fra den ene Pillar til den anden og
paa disse Buer hviler den store, noget
fladformede Midtkuppel, hvis indre
Tvermaal er 108 Fod. Om dette
Midtrum slutter sig alle Bygningens
øvrige Dele, større og mindre Rum af
forskjellig Form, overhvælvede med
Halvkupler, Tøndehvælvinger, smaa
Helkupler o. s. v., det ene op imod
det andet ibroget Mangfoldighed med
Nischer, Søilearkader, Gallerier i flere
Etager, alt i aaben Forbindelse med
hinanden saavel indbyrdes som med
det store Midtrum. Der kan paavises
de samme Hovedbestanddele som i
den romerske B asilika,saasom Vesti-
-:E bule, Midtskib, Sideskibe, Kor,
C
o isif Hi
c x»»
iil
i i
—f«———«i«mssp" —- 3« Tribune o. s. v., men- Karakteren
Den hellige UgneSs af hele Bygningen er dog baade i
Vysantinss Helgenmalcris det Ydre og idet Indre væsentlig
forskjellig fra Basilikaen. Den danske Videnskabsmand Stilling, som især her er
benyttet, skriver: «Det Ydre danner en kompakt, tung, iFormen uklar Masse. Det
Jndre gjør unegtelig et storartet, smukt og ophøiet Indtryk, men i et og alt dog
modsat af Basilikaen. Medens Øiet i denne straks ved Indtrædelsen overskuer
og fatter det hele, og Opmerksomheden uvilkaarlig ved hele Kirkens Form, Søile-
rækker o. s. v. ledes mod Hovedpunktet, Alteret, saa det er umuligt andet end
straks at bemærke det og at fatte, at der er det helligste Sted, idet alt peger derhen,
saa bliver man derimod i Sofiakirken i første Øieblik ligesom forvirret ved den
Mangfoldighed af forskjellig formede Rum, hvoraf det ene synes at have ligesaa stor
Betydning som det andet, og det er først efter nærmere Orientermg, at man efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
