Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Den kristelige Salmedigtning - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Salmedigtuing 271
lighed søgte han at indføre den Simpelhed i Kirkesangen, som han selv var
vant til ved den fra Hieronymuss Tid ogsaa over den vesterlandske Kirke
udbredte ensformige, alvorlige, simple og strænge Munkesang Han lod derfor
Sangen skride langsomt, frem i lutter Noder af lige Værdi, Uden Hensyn til
de lange og korte ’Stavelser, altsaa uden hin yndede Rytmus. Hertil kommer,
at den ambrosianske var Menighedssang, men den gregorianske der-
imod Korsang; der uddannedes et eget Sangkor, mens Folket skulde tie. Som
Forfatter af aandelige Hymner sluttede Gregor sig til de nys omtalte store Digtere.
Udtrykket er kort, prunkløst, bestemt, Jndholdet fortrinsvis rettet paa Livets Hellig-
gjørelse, Formen meget ren med rimede og urimede Verslinier. Af hans Salmer
haves paa dansk: »Nu lad er os alle takke Gud« (Gsrates nunc omnes reddamus).
Efter Biskop Skaar er han ogsaa Forfatter af den bekjendte: »Kom Helligaand
med Skabermagt« (venj, creator spjritus), der tidligere har gaaet under Am-
brosius’s Navn. Fra dette Tidsrum haves ogsaa en Mængde latinske Salmer og
Hymner af ukjendte Forfattere f. Eks.: »Kriste lad din ædle Fred« og
»Kriste du est den lyse Dag.«
Hele denne Oldkirkens Salmedigtning istemmer Kirkesalmens Grundtone:
Den lovprifende Bekjendelse. J de gamle Sange hersker der en stræng, simpel,
bibelsk Fromhed. Ligesom vi fra hin Tid besidder mange Morgenfange, saaledes
paavirker Aanden i disse Sange os som en ren og forfriskende Morgenluftning
Der er ikke Spor af den blødagtige Hensynken i egne Følelser, som senere møder
os. Der er fremfor alt Bøn om Kraft ovenfra. Naar Hanen har galet, Billedet
paa aandelig Aarvaagenhed, der engang vakte Petrus af hans Syndesovn, saa reiser
de styrkede Lemmer sig, og Aanden vender sig til Gud i Bøn om gjennemgribende
Helliggjørelse, et rent Hjerte og et kydsk Levnet. Og saaledes vender Sjælen sig
ogsaa om Aftenen til sin Gud. takker og beder, at han vil bevare Aanden fra at
falde i Søvn, at Troen maa bevare Sjælens Kydskhed, for at den ogsaa i Drømme
maa besidde Herren og ikke falde i den onde Fiendes Magt. Ogsaa der, hvor Guds
store Gjerninger, Jesu Krifti Aabenbaring i Kjødet, besynges, er Tonen stræng og
enfoldig og Tankerne bibelfke· Dog gjælder disse Bemærkninger ikke i lige Grad
om de nævnte Digtere, mest om Ambrosius, medens derimod Spanierne Bru-
dentius og Forkunatus staar som Forbud paa den senere rigere, mere farve-
glødende Digtning. Efterat den ambrosianske Sang var udartet i en noget let,
legende Verdslighed, og Gregor den Store havde grebet til det fortvilede Raad
ganske at udelukke Kirkesalmen fra Gudstjenesten, fik den Salmedigtning, Middel-
alder en har at opvise, en anden Karakter. Det er den mystiske Afketik, brændende
Andagt og Tilbedelse fr·a Klosterlivets inderste, som her faar sit Udtryk mangfoldig
farvet af Middelalderens Storhed og Nød.
. Den Sang, som omtales i Kirkens første Dage, var rimeligvis kun en Sang
saf enkelte, siden blev det Menighedssang; alle deltog i friske, fulde Toner; denne
blev derpaa, som anført, afløst af Korsangen,
Gudstjenesten-
Jed. Gudstjenesten samledes Menigheden til Møde med sin Gud. Som tid-
zfl liaere omtalt havde den Tids Kirker tre Afdelinger: den aabne Forhal
(Vestibulen), selve Kirkehufet med ligeløbende tre Skibe og endelig Halv-
— - rundingen eller Koret. Af disse symboliserer Forhallen den Verden,
som ndnu er uden Samfundet med Gud, Kirkehufet den stridende Menighed, der
seirer ved Kristt Kraft, og Koret den triumferende Kirke, der skuer Gud Ansigt til
Ansigt. J Forhallen samlede sig Menighedens Fattige, der bad om Almisser. Hed-
ninger, der herfra havde Lov til at overvære den første Halvdel af de Kristnes Guds-
tjeneste, de saakaldte Besatte eller Sindsyge med epileptiske Anfald samt Bodfærdige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
