Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Rigskirken.
foregik Indvielsen af Brødet og Vinen, idet Biskopen først læste op Jndstiftelses-
ordene, noget frit behandlede, og derpaa anraabte Herren om, at han naadig vilde
se ned til de ofrede Gaver og sende sin Helligaand, at Brødet kunde blive Kristi
Legeme og Vinen Kristi Blod, saa at Menigheden deraf kunde styrkes i Troen, mod-
tage Syndernes Forladelse, frelses fra Djævelen og fyldes med den Helligaand. For
at udtrykke Nadverens samfundsopbyggende Karakter sluttede sig hertil en almindelig
Kirkebøn, der, foruden at være af samme Indhold som den tidligere omtalte, tillige
indeholdt Forbøn for Keiseren og Øvrigheden og det verdslige Regimente samt for de
hensovede Troende i den gamle og nye Pagt og endelig for endnu levende Troende,
blandt hvilke de blev nævnte ved Navns Nævnelse, der havde begjæret Menighedens
Bøn. Efterat derpaa Diakonen og saa Biskopen havde fremført hver sin Bøn, sluttede
Jndvielseshandlingen med Troesbekjendelsen og Fadervor.
Nu tog Nydelsen af Nadveren sin Begyndelse. Diakonen raabte: »Lader os
være andægtigel« Biskopen sagde: »Det Hellige for de Helligel« Menigheden
svarede: ,,En er hellig, en er Gud, en er Jesus Kristus til Gud Faders Ære
høilovet i Evighed. Amen. Ære være Gud i det Høie, Fred paa Jorden ogi
Menneskene en Velbehagelighed. Hosianna den Davids Søn, priset være ham, som
kommer i Herrens Navn, den Herre Gud, som har aabenbaret sig for os, Hosianna
i det Høiestel« Sangkorene istemte derpaa den 34te Salme, der brugtes som Nad-
verssalme, særlig paa Grund af det niende Vers: »Smager og ser, at Herren er
god.« Saa blev Brødet brudt og Vinen blandet med Vand, et Billede paa Herrens
og hans Menigheds inderlige Forening Først nød Biskopen Sakramentet, idet en
af de LEldste rakte ham Brødet, hvorpaa Diakonen gav ham Vinen. Derefter kom-
municerede den samlede«Geistlighed, hver i den Orden, som var given ved hans fir-
kelige Stilling, derpaa Kvinderne med sine Børn og saa Mændene Uddelingen gik
for sig paa den Maade, at hver enkelt traadte frem foran Alterbordet. Her rakte
Biskopen ham Brødet med de Ord: »Kristi Legeme,« hvorpaa den Modtagende
svarede: »Amen.« Diakonen traadte nu hen til ham med Kalken og lod ham drikke
af den, idet han sagde: »Kristi Blod,« hvortil den Nydende ligeledes svarede:
,,Amen.« Efterat saaledes hele den samlede Menighed havde nydt den hellige Nad-
vere, pleiede flere Personer at gaa op til Alteret for at faa med sig hjem større eller
mindre Dele af den indviede Vin og det indviede Brød for at bringe Sakramentet
til hjemmeværende Syge eller til andre, som paa en eller anden Maade var hindrede
i at nyde det i Kirken. Fra Hovedkirkerne blev ogsaa indviet Brød og Vin i til-
strækkelig Mængde afhentet til de Kristne, som var samlede til Gudstjeneste i de
mindre Kirker enten i Byen eller paa Landet for ret levende at holde frem, at hver
enkelt Afdeling dannede tilsammen en Menighed, og at denne ene Menighed er »6t
Legeme, der er delagtigt i det ene Brød.« Efterat Nadveren er nydt, og Menig-
heden har modtaget i Sakramentet Herren selv, havde den nu intet andet at gjøre end
at takke. Biskopen fremsagde derfor i Menighedens Navn en inderlig Takkebøn for
Nadveren, idet han tillige anraabte Herren om, at alle Kristne maatte blive bevarede
i et helligt, Gud værdigt Liv. Saa opfordrede Diakonen Menigheden til med bøiede
Hoveder at modtage Velsignelsen, som da Biskopen nedbad over dem fra ham, der
lader sig finde af alle, som søger ham, og hvem det derfor tilkommer Ære og Pris
ial Evighed. Derpaa sagde Diakonen: ,;Gak bort i Fred,« og Gudstjenesten
var tilende-
Saaledes var Gudstjenesten i sine Hovedtræk særlig i Vesten. Udviklingen
er skjøn og Ligheden med vor Gudstjeneste umiskjendelig om end rigere udstyret i
liturgisk Henseende. Men det var ikke længe, den stod paa en saadan Høide og be-
varede denne Renhed. Gudstjenesten blev efterhaanden mindre og mindre et Møde
med Herren og istedet derfor en ensidig Handlen af Mennesker overfor Gud. Ud-
viklingen i det femte og sjette Aarhundrede ledede til, at Grænseskjellet mellem dens
to Hoveddele bortfaldt. Alle blev nu Kristne. Dernæst blev Nadveren mer og mer
Centrum og den første Del kun Jndledning til Messeofferet. Prædikenen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
