Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Den kristelige Opdragelse i Oldkirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kristelige Opdragelse i Oldkirken 277
af dem advarede siden alvorlig xnod den Fare, som truede kristne Ynglinge rinder
Studiet af den hedenske Literatur, der ved sit —ofte slibrige Indhold vakte onde Be-
gjærligheder hos dem.
Medens der raadede ret stor Frihed inden Menighederne baade med Hensyn
til de kristne Børns Daab og Undervisning, saa gik man i Oldkirkens bedste Dage
forsigtig tilværks overfor de Hedninger, som ønskede at optages i de Kristnes For-
samlinger. Som allerede flere Gange tidligere er berørt, delte man dem i tre opad-
stigende Klasser og brugte i Kirkens Glanstid omtrent 3 Aar til denne Undervisning,
der gik ud paa at lære dem at tro, at bede, at elske Gud og Næsten samt forsage
Djævelen og alle hans Gjerningen Denne Undervisning blev meddelt af en frems-
ragende Lægmand inden Menigheden eller af Presbyterne; den sidste afsluttende
Del, da man lærte dem, som skulde døbes, Troesbekjendelsen, Forfagelsen og Fadervor
samt underviste dem om Sakramenterne, blev meddelt af Biskopen selv. Det mest
fuldstændige Billede af denne Daabsundervisning giver Cyrillus af Jerusalem
(s 386) i sine ,,Katekeser« eller 23 Taler til Daabslærlingeriie;(de er oversatte paa
vort Sprog af Pastor J. Belsheim). Hele denne Undervisning i Forbindelse med
Hemmeligholdelsen af visse Stykker i den kristelige Lære (Troesbekjendelfen, Nad-
veren o. s. v.) indtil næst før Daaben (den saakaldte Arkand isciplin) havde til
Hensigt i sierlig Grad at modne og udvikle den, som skulde dobes, og opdrage ham
til et værdigt og sandt Lem af den kristne Kirke. Det samme gjælder den kristelige
Gudstjeneste i sin udviklede, rene Skikkelse Daaben og dermed ogsaa Optagelsen i
Menigheden skeede under mange Cereinonier, helst Paaskelordag, Pintsedag
eller Kristi Aabenbarelsesdag (6te Januar). —- J Lydighed mod Frelserens
Befaling (Matth. 28, 18——20·) søgte Kirken saaledes gjennem Daab og Under-
visning at gjøre alle Folk til hans Disciple. Men medens den hovedsagelig
overlod til den kristne Families private Omsorg de Børn, som var fødte af kristne
Forældre og døbte i Menigheden, søgte den med Hensyn til de Hedninger, som
ønskede at optages, gjennem en ordnet Daabsundervisning og Arkandisciplin
lidt efter lidt at forberede dem for den hellige Daab og for Indtrædelsen i For-«
samlingens fulde broderlige Samliv.
Hos Kirkefædrene findes forskjellige Udtalelser om den kristelige Opdragelse.
De peger især paa, at Kristendonrmens opdragende Kraft med tvingende Styrke, jo
længere desto klarere gjør sig gjældende i Verden. Baade hos den enkelte og blandt
Folkeslagene viste den sig som Surdeigen, der gjennemtrængte og omdannede. Særlig
er dette Tilfælde med Apologeterne. Martyren Jgnatius (s 115) beder i sit
Brev til Polykarp denne Bifkop at tage sig omhyggelig af den hele Menigheds
aandelige Opdragelse, og Polykarp (—s 155) formaner LCgtefaellerne i sit Brev til
Filippenserne ,,at opdrage sine Børn i Herrens Tugt« og paaminder de Unge ,,at
de· skal være ustraffelige i alt, fremforalt kydfke, og holde sig fra alt ondt; de unge
Piger skal ligeledes vandre i en ren og kydsk Samvittighed; alle skal de være Me-
nighedens Ældste og Diakonerne lydige som Gud og Kristus.« Tertullian (s—
220) kjæmper energisk for en kristelig Opdragelse, som ikke blot udelukkede, men
tillige bekjæmpede Hedenskabet under alle Former. Clemens af Alexan drien
(s 220), Lærer ved den berømte Kateketskolei denne By, fremstiller i sin ,,Pædagoa«
Logos eller Ordet som Opdrageren, der leder osi den gamle Pagt paa Strenghedeiis
Vei, i den nye paa Kjærlighedens Vei. Det, hvorpaa hans Formaninger især gaar
ud, er Sjælens Renselse fra Verdens Lidenskaber. Hans berømte DiscipelOrigenes
(—s 254), der ogsaa var Lærer ved samme Skole, har i sin Bog ,,Om Grundlær-
d ommen·e« givet den første Fremstilling af den kristne Tro i sin Sammenhæng ligesom
Ambrosius (s 397) har skrevet den første kristelige Sædelære og i sine
,,Officier«. (1, 17) udtalt sig om Opdragelsen J Modsætning til Tertullian,
Augustin og andre satte Basilius den Store (s 379) Pris paa den græske
og romerske Literatur som Dannelsesmiddel, og søgte at efterligne Bien, der suger
Honning af Blomsterne, men lader Giften blive tilbage. J sin Tale til Ynglingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
