Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Det kristelige Familieliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det kristelige Familieliv· 281
med Lovsang og Solnedgang gjenlyder deraf. Apostelen forbyder Kvinderne at tale
med i Kirken; men synge tør de. Salmen sryder enhver Alder, passer for begge
Kjøn. Oldinge glemmer Alderdommens Besvær over Sangen, udlevede Stakler fat-
ter Mod og svarer Forsangeren med jublende Hjerte. Uden Spor af Kaadhed syn-
ger Ungdommen med; Ynglinge i den slibrige Alder istemmer uden Fare eller Fri-
stelse, og Gutten spørger ikke Moderen om Lov, ei heller rødmer Møen undselig ved
i Tugt og Ære at hæve sin bløde Røst til Lovsang for Gud. Barnet nemmer med
Lyst og husker let, hvor sen end Barndommen ellers er til at lære. Det hele lig-
ner en Leg og Fremgangen er stor fremfor i Skolen. Hvad Umage koster det ikke
sædvanlig i Kirken under Forelæsningen at holde Styr. Lukker en først Munden
op, støier de alle; men Salmen skaffer sig selv Ørenlyd; alle er straks med, ingen
mukker. David fører an, og ingen Konge eller Keiser viser Fornemhed, men synger
omkap med det jublende Folk, til gjensidig Glæde og Gavn. Hjemme og ude syn-
ges og nynnes. Sangen læres uden Møie, holder sig let, af lutter Lyst, —- forener
Uenige, sorsoner Fiender. Hvo tilgiver ikke gjerne, hvem han Gud til Ære synger i
Kor med. Aabenbart er det et stærkt Enhedsbaand, at hele Menigheden falder sam-
men i et Kor. Harpens Strenge er mangeflags, men Harmonien en; Fingrene
famler stundom mellem ganske faa Strenge; men Aanden i Folket er en Kunstner,
der aldrig feiler. Salmen er Nattero efter Dagens Møie, — lønnende Hvile, ——
for Begyndere Veiledning, de Fuldkomneres F1)ldestgjørelse. Det er Engleliv, him-
melsk Gudstjeneste, aandelig Ofring Stenene giver Gjenlyd, selv Stenhjerter smel-
ter ved Sangen. De Haardeste ser vi græde, Ubarmhjertige røres. J Salmen
kjæmper Lærdom med Naaden· Man synger af Glæde og lærer med det samme.
Thi de strengeste Love holder ikke Stand; men hvad du har lært af Salmens yn-
dige Toner og engang optaget i dit Hjerte, pleier aldrig at svigte«. Ved Siden af
Salmesangen blev Bønnen i Familielivets Kreds flittig opsendt til Herren. »Bøn-
nen«, siger Gregor af Nyssa, »er Styrkelse af Legemet, Velstand i Huset, lovlig
Orden i Staten, Styrke for Kongedømmet, Triumf i Krigen, Sikkerhed i Freden,
Trofasthed i Ægteskabet, et Vaaben for de Reisende, en Vægter for de sovende, Mad
for de vaagende, rig Afgrøde for Landmænd og Frelse for Søfolk-C Det samme
gjælder Læsningen af Skriften, som Kirkelærerne flittig anbefaler alle at bruge.
Chrysostomus skriver: »Hvad siger du Menneske? Skulde det ikke være din
Sag at sysselscette dig med Skriften, fordi du omtumles af tusinde Sorger? Tvært
imod; vi, der drive om som paa Havet og af den ydre Verden fristes ·til mange
Synder, vi trænge stadig til den hellige Skrifts Formaninger-«
Men dette lyse Billede af Familielivet i Rigskirken havde ogsaa sine mørke
Pletter. J de Hjem, hvor Faderen var Hedning, blev ikke alene Opdragelsen hem-
met, men ogsaa Brugen af Guds Ord og Bøn, og Verdslighed traadte istedet lu-
rende og sriftende frem. Mange Familier gik oftere og hellere i Theatrene og paa
Cirkus end i Kirken. Bibelen var vistnok kommen godt ind i Husene, men blev ikke
altid flittig brugt; rige Folk eiede Bibler afskrevne med stor Pragt, som kun var
kjøbte for at vise Eiernes Rigdom, ikke for at læses. Overtroen havde ogsaa en
sørgelig Magt; der fandtes Mødre, som bandt Bibelsprog om Halsen paa sine Børn-
eller hængte Evangeliebøgerne op som Tryllemidler ved deres Senge. Forfængelig-
hed, Pyntesyge, Fraadferi, Drukkenskab og Usædelighed fandtes altfor ofte i Hjem,
som bar Navn af at være kristelige, men det var i Grunden ikke saa underligt, naar
man betænker, hvor mange Hyklere der kom ind i Kirken, efterat Kristenforsølgelserne
var ophørte, og det blev en Fordel og Ære at være Kristen. Kirkens Mænd søgte
at holde Jdealet høit og værne om Sædernes Renhed baade ved Prædiken, Kirke-
tugt og forskjellige Bestemmelser, men deres nidkjære Arbeide bar ofte liden Frugt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
