Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Munkevæsenet i Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munkevæsenet i Østen. 285
disse Foreteelser, var dels Trang til et indadvendt, beskuende Liv, dels en ædel
Stræben efter Fuldkommenhed og efter at indlægge sig Fortjeneste hos Gud, især
ved Forsagelse af Livets Nydelser. Hertil kom Misforstaaelse af Jesu Ord til den
rige Yngling (Matth. 19, 21): »Vil du være fuldkommen, da gak hen og sælg,
hvad du har, og giv de Fattige det, og du skal have en Skat i Himmelen; kom saa
og folg migl« Frygten for i den syndige Verden at tabe sin Sjæls Frelse blev
for mange en Spore til et asketisk Liv. Usikkerheden i det romerske Rige under de
store, almindelige Kristenforfølgelser drev mange Troende ud i Ørkenerne Senere
søgte en hel Del Kristne paa den Maade at komme fra sine borgerlige Forpligtelser,
især Krigstjeneste og de ofte trykkende Skatter.
· Lignende Foreteelser som i det kristelige Munkevcesen møder os i den ægyptiske
Serapistjeneste, idet buddhistiske Munkedomme og hos den jodiske Sekt
Essaeerne Efter Klimat og Folkekarakter artede det sig anderledes i Østen end
senere i Vesten. Østerlændingerne med sin Livlighed, Sandselighed og glimrende Fantasi
i Forbindelse med en naturlig Tilbøielighed til Grubling var særlig prisgivne Svær-
meriet, der ogsaa ofte kommer frem i Munkevæsenets forskjellige Ytringsformer. De
Afholdne eller Asketerne førte et stille Liv i Faste og Bøn, levede ugifte og øvede
Barmhjertighedsgjerninger i Menighederne Eneboerne foragtede ogsaa Ægteskab
og Eiendom; for at fly fra Samfundet trak de sig ud i Ørkener og øde Bjergegne,
hvor de boede alene, kun omgivne af Naturen og vilde Dyr; de blev ogsaa snart
mere lig Dyr end Mennesker. Lange Negle, ukjæmmet Haar og aargammel Smuds
blev betragtet som et utvetydigt Kjendetegn paa den fuldkomne Hellighed Theodoret
fortæller om en Eneboer, som levede 60 Aar i en Hule uden at se noget Menneske
og tilsidst saa saa vild og haarbedcrkket ud, at en Hyrde, som tilfældigvis fik Øie paa
ham, holdt ham for en Ulv og kastede Sten efter ham, indtil han opdagede, at det
var en Helan og faldt ned og tilbad ham. Sulpicius Severus fortæller om
en anden, der levede 50 Aar i en Bjergkløft i Sinai, aldeles nøgen og bevokset
med lange H-.1ar; saa snart han saa et Menneske flygtede han. J Mesopotamien
fandtes en særegen Klasse af Eneboere, som tilbragte Dagen med Bøn og Sang og
derpaa løb om paa Bjergene og levede af Urter som Kvæget. Rufinus og Pal-
ladius fortæller om Eremiter, som hele Menneskealdre igjennem boede indestlengte
i Bjerghulen Klippegrave eller i Pyramider. Det hedenske Tempel Serapeion i
Memfis minder levende om et Kloster· Det er ogsaa mærkeligt, at det kristne
Munkevæsen opkom og især blomstrede i Nærheden af det berømte Serapistempel.
Niløen Tabennæ i øvre Tebais, hvor Eneboeren Pakomius Aar 340 stiftede
det første ordnede Munkesamfund, ligger nær Jsistemplet i Filæ; der holdt sig
en lysende Osiris- og Serapistjeneste, beslægtet med Munkelivet, lige til
Justinians Tid.
Som allerede berørt var Pakomius Grundlæggeren af det ordnede Eneboerliv,
idet han forenede Munkene i store, sammenhængende Bygninger eller Klostre og gav
Forskrifter eller siegler om Bønner, Arbeider, Gudstjeneste, Levevis og Optagelse i Fore-
ningerne samt særlig paalagde dem den strængeste Lydighed under deres Abbed eller
Forstander· Dette Kloster fik snart stor Søgning, og rundt omkring opstod andre,
som hørte til samme Forening. Denne omfattede allerede i Pakomius’s Livstid
—3000, senere 7000 Munke; omkring Midten af det femte Aarhundrede har man endog
paastaaet, at deres Tal var 50,000. Pakomius stiftede ogsaa et Kloster for
Kvinder, og hans Søster blev Ammas eller Moder for Nonnerne. — Disse Stif-
telser gav Stodet til mange andre; thi man følte Nødvendigheden af at ordne Ene-
boerne ret Samfund. Søndenfor Alexandrien, tolv, fjorten Timers Vei vestenfor
den vestligste Arm af Nilen, findes den nitriske Ørken med de bekjendte Natron-
søer. Denne øde Egn blev allerede tidlig et yndet Tilflugtssted for bodfaerdige
’lKristne, der følte Trang til Ensomhed. Ved Midten af det fjerde Aarhundrede skal
-sen Mand ved Navn Ammon have grundet det Brodersamfund, som holdt til paa
det nitriske Bjerg, lige nord for Natronsoerne; det vokste hurtig; thi i Aaret 372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
