Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Munkevæsenet i Østen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munkevæsenet i Østeu. 287
var der paa det nitriske Bjerg allerede 50 Klostre. Vestenfor disse fandtes
der mange Eneboerhjem, hvor Helgenerne boede hver for sig saa langt fra hverandre,
at den ene ikke kunde se eller høre den anden. Kun paa den første og sidste Dag
i Ugen mødtes de alle paa et Sted for sammen at prise Gud. Paa Bjerget Ferme
vestenfor det nitriske Bjerg skal der ved den Tid have været fem hundrede Ene-
boere. Munkene taltes i tusindvis· Aar 388 fandt en Bifkop, som besøgte Stedet,
5000, og Hieronymus er fuld af Begeistring over denne »Herrens Stad« i Ørkenen,
hvor der lige til vor Tid har været bevaret ældgamle og betydningsfulde Haand-
skrifter, der vidner høilydt om det Aandens Liv, som der har været ført.
Blandt Klofterstifterne indtager Makarius den Ældre en ærefuld Plads.
Han blev født omkring Aar 300 og var fra den tidlige Ungdom hengiven til asketiske
Øvelser; 30 Aar gammel drog han sig tilbage til den sketiske Ørken, hvor han
levede i seksti Aar som Forstander for en Munkeforening og lagde Grunden til et
berømt Kloster· Han skal være død 391 i en Alder af omtrent 90 Aar. Tischen-
dorf fortæller, at endnu bærer et Klosteri den libyske Ørken hans Navn, og
hele Egnen heder Makariusørkenen. Begge disse Munkesamfund i den nitriske
og sketiske Ørken var velmenende, men yderst bornerede; det sidstnævnte er be-
kjendt for sin fanatiske Modstand mod Origenes, som de troede var Ophavs-
manden til alt Kjætteri. Epifanius af Cypern var udgaaet fra de sketiske
Munke; han er en af sin Tids lærdeste Mænd· Mange af disse Munke gav
sig ikke tilfreds med at leve det mest afholdende Liv, men underkastede sig de
utaaleligste Pinsler, stundom af den væmmeligste Art. Den yngre Makrinius laa
engang seks Maaneder nøgen i en Sump for at straffe sig selv, fordi han havde
slaaet en Myg ihjel, og blev i den Tid saa ilde tilredt af Myg og Hvepser, at man,
da man fandt ham, kun kunde kjende ham paa Stemmen.
Foruden i Ægypten fandt Munkevæsenet tidlig Jndgang i Syrien. Hi-
larion skal have grundlagt et Kloster ved Gaza i det gamle Fønicien, hvorfra
Munkevæsenet udbredte sig til Palæstina og Syrien. Sinai Ørken og Bjergene
med dette Navn var allerede i Forfølgelsens Tider et Tilflugtssted for efterstræbte
Kristne og Eneboere. Efter en gammel Optegnelse fkal en ægyptisk Abbed ved Navn
Silvanus være den første, der nedsatte sig paa Sinai omkring 365. Lidt senere
(ca. 372) traf Munken Ammonius fra Kanopus ved Nilen i Nedreægypten
sammen med Eneboere paa Sinai, der levede under en Forstander ved Navn
Dulas, en from og mild Herre. De ernærede sig af Dadler, andre Frugter og
Bær, uden Olje, Vin og Brød. Dog havde Forstanderen nogle Brød for Gjæster-
De levede hele Ugen ensomt i sine Celler indtil Lørdag Aften, da de samlede sig i
Kirken, hvor de blev Natten sammen i Bøn. Søndag Morgen nød de Nadveren
og trak sig saa tilbage til sine Celler. To Dagsreiser sydøst for Sinai, i Ørkenen
Tor, var 43 Eneboere, der levede i Huler under en Forstander ved Navn Paul.
— Eneboeren Nilus og flere havde Tilholdi Celler oppe paa Sinai 390——420 og
førte samme fromme Liv, som de Asketer, Ammonius tidligere havde truffet sammen
med paa dette Bjerg. Eneboerne her og i Ørkenen om Sinai blev ofte overfaldne af
vilde omboende Folk,Nabatæerne, og mange af dem blev dræbte. Fra Midten af
det femte Aarhundrede haves et Brev fra Keiser Marcian, hvoraf det sees, at der
dengang var baade en Biskop og Munke paa Sinai, og blandt dem, som underskrev
paa Kirkemødet i Konstantinopel 536, nævnes Theonas, »Presbyter og Sen-
demand fra det hellige Bjerg Sinai, Ørkenen Raitu (Tor) og den hellige Kirke i
Faran.« Det bekjendte Katharinakloster paa Sinai (se Pag 171), hvor
Tischendorf fandt sit berømte Bibelhaandfkrift, skal være grundlagt af Keiser
Justinian ved Aaret 527. Det har en Kirke, hvor der i Halvrundingen mod Øst
er et særdeles skjønt Mosaikbillede af Kristi Forklarelse og paa hver Side af dette to
Billeder, som angives at være af Justinian og hans Hustru Theodora. An-
tonius Martyr, der var paa Sinai 570, omtaler, at han blev modtaget af en
Skare Munke og Eneboere, og at Klostret havde tre Abbeder, som var kyndigei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
