Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Munkevæsenet i Østen - Munkevæsenet i Vesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Rigskirken
Latin, Græsk, Syrifk, Ægyptisk og Persisk. — Tilstrømningen blev saa stor til de øde
Egne, at man klagede over, at »Stæderne laa øde, og Ørkenen befolkedes.«
Evstatius, Biskop i Sebaste i Armenien, ubredte Munkelivet i dette
Land. Dette Liv svarede ikke blot til en vidt udbredt Fromhedstrang blandt den
Tids Kristne, men de mest berømte og anseede Kirkelærere kappedes om at beundre,
anbefale og fremme det nye Levesæt, særlig saaledes, som det aabenbarede sigi
Klostrene. Dette gjør Athanasius, de tre store Kappadocier, Chrysostomus,
Ambrosius og Augustin. J Basilius den Store fremtræder tydelig det
romantiske, som Kristendommen indblceste i saa mange Sind. Paa flere Reiseri
Syrien, Palaestina og Ægypten lærte han at kjende og beundre Munkevæsenet
og grundede selv Aar 359 et lidet Munkeselskab ien Ødemark iPontus nær Byen
Anesi, hvor hans Moder Emmelia og Søster Makrina med nogle fromme Jomfruer
førte et asketisk Liv. Han blev støttet i sin Iver af ligesindede Venner, gav en for-
træffelig Munkeregel, der bærer hans Navn og bevirkede, at Munkelivet tog et Op-
sving i Lilleasien. Munkeforeninger blev anlagte i Nærheden af store Byer; en
saadan grundlagdes paa Bjergene ved Antiokien. Basilius anbefalede Haand-
arbeide og advarede mod en overdreven Askese. Munkene var ogsaa i denne Tid
somoftest arbeidsomme og nidkjære og virkede meget for Børneopdragelsens og det
kristelige Livs Fremme, men henfaldt ogsaa let til aandeligt Hovmod og grove Ud-
skeielser baade i sædelig Henseende og i andre Retninger. Det viste sig, at det
sande menneskelige ikke lader sig ustraffet krænke og undertrykke.
J Nærheden af Byerne fandtes mange Asketer, som kaldtes Anakoreter»
De levede enslig og overbød hverandre i Selvpinsel. J Mesopotamien saa man
hele Hobe af Munke drage gjennem Landet som Kreatur og nære sig som disse af
Markens Urter. J samme Land fremstod efter 360 nogle, som mente, at uophørlig
Bøn alene var et forsonende Middel for Synden. Korevter og Eutusiaster
mente i stolt Aandelighed at kunne undvære Gudstjenesten og Sakramenterne og
havde grovt sandselige Forestillinger om Sjælens Forening med Gud og beskyldtes
sandsynligvis med Rette for Usædelighed. De vilde ikke arbeide og levede af Tig-
geri; de er i Grunden de første Tiggermunke. En anden Yderlighed i Munkelivets
Gjerningshellighed kommer skarpt frem hos Styliterne eller Støtteboerne. Den
mest bekjendte er Simon, der blev født i nordre Syrien af kristne Forældre
Aar 390. J over 30 Aar boede han paa en 36 Alen høi Støtte. Han underholdt
en hel Hær af Utøi paa sit Legeme for at øve sig i kristelig Taalmodighed og døde
omsider (359) af en Byld fuld af Edder, som han med Forsæt havde holdt hem-
melig, forat den ikke skulde blive helbredet. Han havde ved overdreven Faste op-
naaet en saadan Smidighed i Ryggen, at han næsten kunde berøre sine Fødder med
sit Hoved. En af hans Tilskuere fortæller, at han paa en Dag saa ham gjøre 1244
saadanne Bøininger for Guddommen, men han blev træt af at tælle, før den anden
blev træt af at bukke sig, og han maatte derfor ophøre at tælle Resten af hans Bøi-
ninger paa den Dag. Og saadant blev almindelig prist som de herligste Beviser
paa sand Kristendom.
Munkevæsrnet i·· Besten
I Grund af Forbindelsen mellem den østerlandske Kirke og Menighederne
’ i Vesten fandt Munkedømmet snart Veien did. Det artede sig dog her
langt renere end i Østen, da Romernes sunde Sands skjærmede mod de
—— –"·-" værste Udskeielser; deres praktiske Nøgternhed viste sig i den Maade- hvor-
paa det vesterlandfke Munkevæsen blev ordnet. Man har almindelig tillagt Atha-
nasius en vigtig Andel i, at det blev forplantet til den romerske Kirke-. da han Aar
341 for første Gang kom did som landflygtig; men noget sikkert Bevis derfor yar
man ikke. Først efter den berømte alexandrinske Kirkelærers Død blev Munkelivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
