Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Munkevæsenet i Vesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munkevæsenet i Vesten· 289
vet kjendt i Vesten væsentlig ved oversatte Skrifter om det afholdende Liv, som de
østerlandfke Kristne førte. Men man mødte i Begyndelsen den nye Retning med
Mistro og betragtede den som et Foster af Sværmeri og Forrykthed. Mange Ro-
mere, der paa sine Reiser i Østen havde faaet Smag paa Askesen,· reiste derfor
tilbage til den thebaiske Ørken for uhindret at kunne ofre sig for dette Liv. Mun-
kevæsenet fandt dog ogsaa i Vesterland ivrige Befordrere, som lovpriste det i høie
Toner; fremst blandt disse staar Hieronymus (s· 420), der fra Aar 374 levede
en Tid som Eremit i Ørkenen ved Kalcis i Syrien og senere som Munk i et
Kloster i Betlehem· Han fremmede Munkevæsenet ved sine Skrifter, og for Ro-
mers, som drog sig tilbage til nysnævnte Ørken, oversatte han Pakomius’s Klo-
sterregel paa Latin. Han beskrev de berømte Munkes Liv og fremstillede dem som
«Mønstre til Efterfølgelse· Hans Skrifter strømmede over af Lovprisninger over
Munkevæsenet. For at anbefale Munkenes Fattigdom sagde han: »Den er rig
nok, som er fattig med Kristus.« Med Kraftfprog øvede han et magisk Vælde over
—Sindene. »Ægteskabet,« siger han, »befolker Jorden, Jomfrueligheden derimod Him-
melen; Grumhed mod en selv er den sande Fromhed.« Ved sine veltalende Skil-
dringer af Munkevæsenet vandt ’han mange blandt Roms ypperste Ætter for det af-
holdende Liv. Af disse maa nævnes Marcellina, Asella,Lea, Melania, Paula
og hendes Familie, særlig hendes Datter Evstochium. Der dannede sig smaa
kvindelige og mandlige Selskaber for det asketiske Liv. Bodfærdighedens Aand greb
de gamle Romeres Sønner og Døtre. Munkevæsenet aabnede for dem en Kampplads,
hvorpaa deres mandige Forfædres Kampe og Seire for en bedre Sag kunde fornyes
og overtræffes· De styrtede sig ind paa denne nye Bane med samme høisindede
Begeistring og udholdende Energi, som havde skasfet deres Forfædre Herredømmet
over Verden. Men i Rom var den nye Levevis ikke populær. De skadelige Følger
af overdreven Faste vakte Folkets Uvilje Da det rygtedes, at Blessilla, Paulas
Datter, havde sultet og pint sig tildøde, blev Folket rasende og raabte: »Hvor
længe skal man endnu vente med at drive Munkenes afskyelige Slægt ud af Byen
eller med at stene dem eller kaste dem i Floden?« Flere af disse kvindelige Asketer
drog derfor til Hieronymus i Palæstina.
Men uagtet denne Modstand udbredte Munkevæsenet sig i Vesten. Hertil
bidrog vistnok ikke lidet, at en saa anfeet og indflydelsesrig Mand som Ambrosius
(s 397) var en stor Veundrer af den nye Levevis og gjorde, hvad han kunde for
at fremme den. J Nærheden af Mailand stiftede han et Munkekloster, som Au-
gustinus omtaler med stor Berømmelse. For saa meget mere uforstyrret at følge
sin Tilbøielighed flyttede mange over til Øerne ved Dalmatiens og Jtaliens
Vestkyst, hvor der opstod talrige Klostre. Biskop Martin af Tours (f. ca. 319,
s 400), en af Frankriges mest anseede og indflydelsesrige Biskoper, grundede i
sit- Fædreland et Kloster ved Piktavium og et ved Tours Honoratius, en
Mand af ædel Familie, som endog skal have været Konsul, hengav sig efter sin
Omvendelse til Munkelivet og grundlagde 410 paa Øen Lerinum (St. Honor6)
ved Kysten af Provence et Kloster, som snart blev talrig befolket. Dette blev
en Planteskole for Geistlige; et stort Antal Biskoper havde været i dette Kloster og
blandt disse Hilarius af Arles og Evkerius af Lyon. Den derværende Klo-
sterskole blev i Folkevandringernes Storme et Hjem for aandelig Dannelse og religiøst
Liv. » Den nærliggende lille O Liro eller Lirone (St. Marguerite) var ogsaa
et Hjem for mange Asketer. Johannes Kassianus stiftede 410 to Klostre ved
Marseille og gav gjennem sit Skrift om Klosterindretninger og ved sin Frem-
stilling af de østerlandske Munkes aandelige Samtaler det afholdende Liv et kraftigt
Stød fremad. J ·Afrika fik Munkevæsenet liden Fremgang, uagtet Augustinus
anbefalecde det ivrig og med sine Geistlige i Hippo levede i et Slags Klostersam-
fund. «F et Skrift blotter han det afrikanske Klosterlivs Skyggesider og søgte at
bringe det i bedre G1ænge.
Munkevæsenets Fader og egentlige Ordner i Vesten var dog Benedikt af
Jllustreret Kirkehistorie. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
