Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Pave Gregor den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pave Gregor den Store. 301
Længe arbeidede han ærlig for at kunne forene sin jordiske Beskjceftigelse med
sit himmelske Kald, men det vilde ikke lykkes; han maatte vælge, og Valget var snart
gjort. Da hans Fader døde, brast de Baand, som hidtil havde knyttet ham til Ver-
den; han nedlagde sit Embede, solgte sine Eiendomme og byggede for de indkomne
Penge 6 Klostre paa Sicilien og 1 i Rom. J dette sidste, som han opkaldte
efter den hellige Andreas, gik han selv ind som Munk; han var nu ,,som en
skibbruden Mand sluppen ind i Klostrets Havn.« Her blev han ivrig optagen med
sine nye Pligter, hengav sig til vedholdende Betragtning og Bøn og var saa yderst
stræng mod sig selv, at hans Helse blev nedbrudt for bestandig. Det var dog ikke
længe, han fik leve i Klosterets Stilhed; Biskopen af Rom hævede ham først til en
«af de første Prestestillinger i Verdensstaden og lod ham senere gaa som Sendebud
til Konstantinopel; ved Keiserhoffet her vandt han snart Indflydelse ag Aner-
kjendelse. Senere vendte han tilbage til Rom og virkede først et Par Aars Tid
som Forstander i sit kjære Kloster, men var umenneskelig stræng En Munk, der
trofast havde pleiet ham under en haard Sygdom, laa paa sin Dødsseng og skriftede,
at han eiede tre Guldstykker. Jngen turde nu nærme fig til hans Leie, og hans
Broder maatte fortælle, hvor foragtet han var; da han var død, blev Liget og Guld-
stykkerne kastet paa Møddingen, og først 30 Dage derefter turde man læse Sjælemesse.
Det berettes, at Gregor i denne Tid engang gik over et af Roms Torve;
der fik han se nogle unge, vakre Børn, som øiensynlig hørte hjemme i et fjernt
Land. De var bragte til Rom for at sælges som Slaver. Gregor blev forundret
over deres skjønne, kraftige Ydre og spurgte Slavehandleren om deres Fødeland og
Tro. Da han fik høre, at de var Hedninger, beklagede han, at Mørkets Fyrste
havde Mennesker med et saa lyst og vakkert Udseende i sin Magt. Han spurgte saa
om Folkets Navn, og der blev svaret »Angler.« »Jal« udraabte han; »et eng-
leligt Aasyn har de, ’og Englenes Medarvinger skal de blive.« Han vilde nu have
reist til England som Missionær, men Folket vilde ikke give Slip paa ham; dog
glemte han ikke siden sine kjære Angelsaksere, men sørgede for, at Troesbud blev
sendt til dem.
J Aaret 590 blev han meget mod sin Vilje enstemmig valgt til Biskop i Rom
og næsten tvungen til at overtage dette Embede. Men han var ogsaa fom Pave
igrunden Munk og længtede »efter Skjønheden i Klosterets stille, beskuelige Liv.«
Han skriver herom: ,,Jeg elskede den ufrugtbare, men deilige, klaroiede Rak el, om Natten
fik jeg saa Lea istedet, det virksomme Liv, frugtbarere vistnok, kun ikke med de klare
Øine« Sit Jdeal som Biskop har han nedlagt i Bogen om »Hyrdeembedet·«
,,Sjælepl»eien,« siger han, »er alle Kunsters Kunst,« og hans Raad med Hensyn til
denne vidner baade om et fromt, ydmygt Sind og et dybt Blik ind i Sjælelivet.
Af hans andre Skrifter er ,,Prædikenerne« et af de vigtigste; men han har
ogsaa digtet Salmer og skrevet mange andre betydningsfulde Bøger. J 14 Aar
virkede han som Biskop, og det er bleven sagt om ham, at han i disse Aar grund-
lagde Pavedømmet saaledes, som det senere artede sig. ,,Biskopen af Rom,«
skriver Dr. Bang, ,,der hidindtil havde indehaot LEresrangen blandt sine Medbrødre,
og hvis Overhøihed over disse væsentlig kun havde været af moralsk·Art, bliver fra
nu af den samlede Kirkes øverste Styrer og Dommer og staar i samme Forhold til
de øvrige Biskoper som Keiseren til sine Embedsmænd.«
vFørst og fremst søgte Gregor at ordne de kirkelige Forholde i sine egne
Provinser; han hjalp op Fattigpleien, indførte paany Tugt i Klostrene, afsatte uvær-
dige Prester og Biskoper og søgte med stort Alvor at hæve Geistligheden i moralsk
Henseende ·Dernæst tog han sig med stor Dygtighed af sin Bispestols Eiendomme.
Dissevar hidtil for det meste blevne forvaltede af Lægmsendz nu overdrog Gregor
dem til dygtige Prester, som ikke blot skulde paase Bispestolens Tard, men ogsaa
have Folkets Vel for Øie Over disse Giendomme gav Keiseren i Konstantinopel
Gregor og hans Efterfølgere fyrstelig Høihed,sret og lagde saaledes den
første Grund til Pavernes verdslige Magt. Men det var ikke bare de kirkelige
c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
