Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Angelsaksernes Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Missionen og Folkekirkerne.
Paa Ethelberts Anmodning modtog Befolkningen i Esfex Kristendommen,
men vedblev dog endnu længe i Hjertet at være Hedninger og vendte siden tilbage
til Afguderiet. Men efter denne lovende Begyndelse kom der et Tilbageslag, der
truede den unge Kirke med Undergang. Ethelbert døde 616, og hans Søn Gad-
bald fulgte ham paa Thronen· »Han negtede ikke blot at modtage Daaben, men
besmittede sig endog med saadan Synd, som efter Apostelens Ord er uhørt selv
blandt Hedningerne, idet han tog sin Faders Hustru tilægte.« Dette blev Begyn-
delsen til et almindeligt Frafald. Baade Melitus og Justus blev slagne over
saa megen Modgang, forlod sine Bispesæder og flygtede til Gallien. Ogsaa Lau-
rentius, som ved Augustin’s Død i 605 var bleven Erkebiskop af Canter-
bury, vilde følge
deres Exempel Da
lenPetersigsorham
i en Drøm og revsede
ham for hans Troløs-
hed mod den lille
Flok, som var betroet
hans Hyrdeomsorg.
Den følgende Mor-
gen gik han til Cad-
bald, blottede sine
Skuldre og viste ham
de synlige Mærker af
St. Petri Piske-
slag. Kongen blev
forfærdet, afsvor He-
denfkabet, skilte sig
fra sin unge Sted-
moder og søgte i
Daaben Forladelse
forsine Synder. De
flygtede Biskoper
vendte tilbage, og da
Laurentius døde
i619, blev Meli—
tus hans Efter-
mand; 624 opnaa-
ede Justus den
samme Værdighed,
. ·. . da Melitus i dette
Ungelsaksrsk Høvdmg. Aar døde af Gigh
Ved denne Tid var dog Evangeliet ikke naaet ud over Kents og Essex’s
Grænser. Da Kong Eadbalds Søster Gthelburh blev gift med Kong Cad-
win af Northumberland, forplantedes ogsaa Kristendommen til den nordlige
Del af det angelsaksiske Rige; thi han havde lovetingen Hindringer at lægge iveien for
hendes Gudsdyrkelse, ja endog stillet i Udsigt sin egen Overgang til Kristendommen
Med Prinsessen fulgte en Missionær ved Navn Paulinus, der var bleven indviet
til Biskop og havde det Hverv at vaage over hendes Tro og om mulig omvende
hendes Husbond og hans Folk. Kongen viste ingen Vrangvilje: »Hvis Eders Gud,«
sagde han, »skasfer mig Seier over Kongen i Wessex, vil jeg afsværge Aserne«;
sin nyfødte Datter lod han døbe. Han vandt Seier, men det faldt ham tungt at
holde Løftet; mangen Time sad han og grundede over, hvilken Tro, der var den
rette. Da traadte Paulinus til ham, lagde sin Haand paa hans Hoved og bragte
aabenbarede Aposte-·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
