Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Angelsaksernes Omvendelse - Cædmon og andre oldengelske Digtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cædiiion- og andre oldengelske Digtere. 307
tideligholdelse iog Tonsuren. Kongerne saa heri en Fare for Kirkens Enhed og sam-
menkaldte 664 begge Parter til et Møde i Klosteret Strekanesl)alch, det senere
Whitby, tæt ved Kysten· Hovedordfører for Rom var Abbed Wilfred fra Mor-
thumberland, medens Biskop Colman fra Lindisfarne traadte i Skranken
for de irske og skotske Missionærers Opfatning, der stemte med«den ældste græske
Kirkes Anskuelse om disse Spørgsmaal Ved Kong Oswius Hjælp seirede .Rom,
men de Skoter og Angler, som ikke vilde bøie sig under Aaget, vendte tilbage
til Hii og drog sderfra til den lille Ø Jsbofinde paa Jrlands Vestkystz hvor
de byggede et Kloster. Rom blev fra nu af det Midtpunkt, hvorom alle aandelige In-
teresser i England dreiede sig. Denne Bevægelse fik et kraftigt Stød fremad, da
Theodor fra Tarsus i668 af Paven blev viet til Erkebiskop af Canter-
bury, og for første Gang samledes den engelske Nations spredte Stammer under et
aandeligt Overhoved. Den angelsaksiske Kirkes Organisaiion blev denne sremragende
Mands Værk, og det blev udført i romersk Aand og efter romerfk Mønster·
Ved hans Side stod hans Ven, den lærde Munk Hadrian; den samtidige angel-
saksiske Historieskriver Beda giver en begeistret Skildring af deres Virksomheds Ka-
rakter og herlige Frugter.
,,Blandt de nyomvendte Angelsakser,« skriver Dr. Bang, ,,blomstrede der snart
frem et fagert Kristenliv. Kirker blev byggede og Klostre grundlagte. Det nye Te-
stamente blev oversat paa Angelsaksisk. Der fremstod ypperlige Skalde, som kvad sin
Herres Pris; og de angelfaksiske Prester var ligesaa flittige som dygtige til at præ-
dike for Folket paa dets eget Tungemaal.«
Cirdmon og andre oldengelslie Digtere
Jriftendommen vakte i England i en mærkelig Grad de slumrende aandelige
HHO Kræfter Et rigt, fagert og sjelden evangelisk Aandsliv blomstrede; en Række
« store Skalde sang Kristi Pris, og Lærde som B e da vidner om den raske Vekst og
«« den store Aandsudvikling Den mest navnkundige af alle kristelige angelsaksiske
Digtere var Cædm on, men om ham vides igrunden saare lidet; man antager, at han blev
sødt ved den Tid, da Kristendommen først optraadte i Northumberland, altsaa
omkring 627z Hans Liv til den modne Alder er hyllet i dyb Dunkelhed. Af hans
Digte kan maaske sluttes, at han har ført et bevæget Liv og havt Anledning til at er-
hverve sig stor Livs- og Verdenserfaring, samt at han ogsaa før sin Omvendelse har gjort
Brug af sine rige Skaldegaver; thi en saadan Dygtighedi at behandle det gamle Vers-
maal, som han allerede straks ved sin Jndtrcedelse i Klosteret lagde for Dagen, forudsætter
med Nødvendighed dette. Hans aandelige Livshistorie beretter hans Samtidige
Beda troskyldig og smukt. En Dag omkring 670 bragte Formanden for en af
Landsbyerne en Hyrde til Munke- og Nonneklofteret Streaneshalch eller Whitby,
der laa i Yorkshire ved Havet, syd for den nuvcerende Grænse mellem England
og Skotland. Det var en ældre,ulærd kristelig Almuesmand, der kaldte sig Sæd-
mon. Han fortalte, at det mere end Sn Gang havde hændt, at han mismodig var
kommen hjem fra et Gilde, naar Harpen efter Landsens Skik og Sæd gik rundt
mellem Gjæsterne, og hver skulde synge en Sang. Hans skjulte Digternatur elskede
Sangen, men hans Kristensind afskyede, hvad der mindede om Hedenskabet; derfor
sendte han altid Harpen videre uden at synge, naar den kom til ham.
Nylig havde det gaaet ligedan, og han sneg sig da fra Bordet og gik bort i
Stalden, hvor han den Nat skulde passe Kvæget. Der havde han en Drøm En
viste sig for ham og sagde: »Cædmon, syng noget for migl« ,,Det kan jeg
ikke-O svarede han, ,,det var netop derfor, jeg gik min Vei fra Gildi«et.« ,,Ja«,sagde
den anden, »synge skal du dog for migl« ,,Og hvad skulde det saa være?« sagde
Cædmon. »Syng om Skabelsen«, lød Svaret. Og Cæd mon gjorde det,
nu kunde han synge. Saa vaagnede han, men sin Lovsang havde han derfor ikke
20ld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
