Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Cædmon og andre oldengelske Digtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Missionen og Folkekirkerne.
Korsdrøm, nemlig alt, hvad der tildrog sig paa Korset. Støtten antages at være
reist i Cædmons Levedage eller kort efter hans Død og er altsaa nu omkring 1200
Aar gammel. Den blev ilde behandlet af Puritanerne, men eri vor Tid istandsat
Foruden »Korsdrømmen« haves endnu flere stotslaaede Kvad, der gaar
under Cædmons Navn. De er as bibelhistorisk Indhold om Skabelsen og
Syndefaldet, om Noah, om Abraham, om Jødernes Overgang over det
røde Hav, om Daniel, om Kriftus og Satan og om Judith J et
Universitetsprogram om »De episk kristelige Oldkvad«, som jeg her har holdt mig til,
skriver Profesfor Fr. Hammerich om Cædmon: »Han er en Folkets Mand, der
har oplevet det nye i og med sit Folk og maa udsynge, hvad der.rører sig i alle.
Kristendommen opfattes som et Folk med germansk Natur maatte opfatte den, fra den man-
dige Side. Den er uvilkaarlig læmpet efter det ædleste, Folket kjendte til, læmpet, ikke
traadt for nær, men alt er gjort hjemligt Saa de store Syner over Historiens
Vidder, selv ind i den hinsidige Historie i de Dødes Rige! Levende Natursans og
Sans for Huslivet, indtil de smaa Optrin i det, røber sig overalt. Og hvor om-
fattende er ikke Cædmons Aand! Han fører os ind i Himlen mellem Guds Gngle
og ned i Afgrunden. Han kan i Draper skildre den kjæmpende Helts Længsler, han
har Øie for den Fortvivlelse, der kan gribe en Menneskesjæl, men ikke mindre for en
uskyldig, idyllisk Liosglæde. Og hvor dyb er ikke hans Menneskekundskab! Alt han
er inde paa Karakterskildringem der maatte ligge Germannerne nær. Hvor sandt og smukt
er saaledes ikke Kvinden skildret fra de forskjelligste Sider, en Eva, Sata,
Judithl Sandelig den Almuesmand har kjendt Verden, har levet et rigt og
mangfoldigt Liv som Faa! — Munken mærker man saa godt som ikke til, de skjæve
romerske Forestillinger, Gjerningsvæsen, Helgendyrkelse, heller ikke. Lidt mythisk er
Kvadet om Nedfarten, ellers er Bibelen opfattet i evangelisk Aand. Cædmons
Form, det Mønster, alle de andre Skalde fulgte og gav en strengere Holdning, er
hentet fra Drapen, som vi kjender den i Nord en og England. En vis Tung-
hed og Bredde, der paafaldende kan skifte med Knaphed i Udtrykket, af og til Pragt
i Skildringen, men ved Siden deraf kan han udtale det Høieste i jævne, troskyldige
Ord. Eposets Ro asbrydes egentlig kun i »Krist og Satan« af en mere
lyriskStemning. Den eiendommelige, tidt vilde Romantik iGermannernes Sagn og
Sange har her faaet sin kristelige Jndvielse.«
Det næste Navn i Rækken af de oldengelske Skalde er Cynewulss Ogsaa
han synes at være fra Northumberland. J sin Ungdom færdedes han som
Skald hos de Store i ,,Mjødhallen« og var stolt af de gyldne Ringe og Kjæder,
hvormed man lønnede hans Sang. Mile vidt bar den raske, vilde Hest ham fra
Borg til Borg. Senere greb Kristendommen ham, og maaske er han bleven Munk.
J alt Fald havde han godt Kjendskab baade til den hellige Skrift og flere af Kirke-
fædrene, og dette synes at være kommen til ham fra første Haand, ikke som hos
Cædmon gjennem andre. Naar han levede, er meget uvist. Kun saa meget kan
siges, at han er fra den angelsaksiske Digtekunsts blomstrende Tid, og den strakte sig
neppe langt ind i det 10de Aarhundrede Han vides med Sikkerhed at være For-
fatter til ,,Krist«, »Juliane«, »Elene« og en liden Gaade; thi i disse Kvad har
han selv indskrevet sit Navn. Det er ogsaa sandsynligt, at han har skrevet to længere
Legendedigte »Andreas« og »Gutlak«. Mellem Cædmon og Cynewulf er der
stor Forskjel. Den sidste er mere Lyriker og lærdere end den første, hans Digtning er
inderlig, men mere gjennemarbeidet, mere afrundet og ikke saa troskyldig. J ,,Juliane"
viser Helgentilbedelfen sig; baade her og andetsteds længes af og til for stor Vægt
paa de gode Gjerningen Han er en fuldblods, ædel Digternatur, og i Skildringen
af Dommedag staar han paa Cædmons episke Høider; i saa stor en Stil er der
hverken før eller siden sunget om dette Emne. Af alle hans Digte er »Krift« det
betydeligste· Det er en sammenhængende Romancekreds om Herrens tredobbelte
Komme, i tre Hovedafdelinger: hans Undsangelfe og Komme til Verden, hans
Himmelfart, hans Gjenkomst til Dommen. »Her er Himmelkongen«, skriver Dietrich,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
