Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Cædmon og andre oldengelske Digtere - Beda den Ærværdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beda den Ærværdige . 311
»med sineTan er og Engle, den hele, evigt levende Kristus, indfkreven i Folkets
Hjerte.« »J »Krist«, siger Hammerich, ,,horer vi Klokkerne kime til Advent,
Himmelfart og Dommedag Det Billede as Herren, som den mandige ,,Seierkonge«,
hvilket Ccedmonsorst førtefrem, aabenbarer sig ogsaa gjennem Cynewulfs Syner.
Der staar Heltedrotten for os, midt imellem sine trofaste Toner, skildrede i Træk,
der ikke glemmes.« Blandt oldengelske Digte af ukjendte Forsattere maa nævnes det
deilige Koad om »Føniksfuglen«, ,,Kristi Nedsart til Helvede-O »Salonto
og Saturn«, mange Legender og rimede Prædikener, (hvoraf Pros. C. R Unger
har oversat en i »Annaler for nordisk Oldkyndighed« Aargangen 1846,
Side 67—81) samt en Række smukke mindre Digte. Mange af disse findes
oversatte i Hammerichs sørnævnte Skrift samt i Grundtvigs »Sangværk«
første Bind. Hele denne Skalds Salmedigtning Viser i Billeder og Udtryk en stærk
Paavirkning af Angelsakserne
Beda den Ærværdige.
» ;en mest fremragende angelsaksiske Kirkelærer i denne Tid var Beda den
Ærværdige. Han viser sig som en straalende Skikkelse paa en mørk
— - Baggrund, thi han bevarede ikke alene med Troskab det, som den for-
D—————» gangne Tid havde tilkjæmpet sig, men han lod ogsaa sit Lys skinne for
sin Samtid og var fuld af ren Gudsfrygt og alvorlig Nidkjirrhed for Guds Sag.
Han tilhorte den ongelsaksiske Stamme og blev sodtiLandsbyen Jarrow ved Tyue
Aar 673· Om hans Forældre vides kun, at de sendte den syvaarige Gut til Altbed
Benediktus i det nærliggende Kloster Wearmouth. Klosteret Jarrotv ved
Tynes sydlige Bred var nemlig dengang endnu ikke bygget. Men da dette blev
stiftet i 682, gik Beda ind i dette og forblev der hele sit Liv. Her var et over-
ordentlig gunstigt Felt for den lærelystne Ungbroders Flid og Kundskabstorst Stif-
teren og den senere Forstander i det omtalte Klosterpar, Biskop Benediktns, havde
med utrættelig Flid samlet her alt, hvad der kunde fremme Kunst, Videnskab og
Skristkundskab. Fra sine gjentagne Reiser til Rom havde han ikke alene fort hjem
Stenhuggere og Glasmestere til Brug ved sine Bygningsforetagendet«, men han med-
bragte ogsaa fra disse Reiser sin Forkjærlighed for den romerske Kirkesang og
Liturgi samt værdifulde Bøger, Relikvier og Kunstgjenstande. Og disse Skatte blev
ikke alene bevarede omhyggelig men forøgedes betydelig af de senere Klosterforstandcre.
Den ivrige Yngling havde derfor en sjelden righoldig Bogsamling til sin Raa-
dighed. Han manglede heller ikke dygtige Mestere og Lærere J Kirkesang blev han
undervist as Johannes, Forfangeren ved Peterskirken iRom, der med Pavens
Tilladelse havde ledsaget Benediktus til Britanien. Denne Mand gjorde en
saadan Opsigt med sin Kunst, at en Masse Mennesker fra Omegnen strømmede til
Klosterkirken i Wearmouth blot for at høre hans Sang. J Theologi og Studiet
as den hellige Skrift havde han til Lærer Munken Trumberth, der selv var bleven
uddannet as Ceadda, Biskop i Lichfield. Beda lærte en hel Del Græsk og
Latin. Kjendskabet til det sidste Sprog skyldte man i England den lærde Biskop
Theodor af Canterbury, som selv stammede fra den østerlandske Kirke, fra Apo-
stelen Paulus’s Fodested At Beda bragte det vidti Græsk, kan dels sees af hans
Verslære, dels af hans Oversættelse af Anastatius’s Liv, ja selv iHebraisk
synes han at have været hjemme. Det meste tilkjæmpede han sig imidlertid ved
egen Flid og personlige Anstrængelser Han fortæller herom følgende: »Jeg har
tilbragt mit hele Liv i det samme Kloster og med al Flid gransket i Skriften, og ved
Siden as Reglerne og den daglige Sang i Kirken har jeg stedse anseet det for en
sød Sysselsættelse at lære selv eller undervise andre.« Alene af denne hans Be-
skrivelsekan man forstaa, at hans ydre Livsgang maa have været jevn og temmelig
· ensformtg. De forskjellige geistlige Grader, han efterhaanden gjennemgik, byder kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
