Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Den frankiske Mission i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den frankifle Mission i Tystland. 319
sioneredes blandt Sakserne, særlig af den førnævnte Abbed Sturm (s 77:9).
Bortseet fra denne Begyndelse formaaede Kristendommen ikke at slaa Rod hos disse
Folk før Under Karl den Stor e, der allerede straks, efterat han.havde tiltraadt
Regjeringen, fattede den Beslutning at tvinge dem med Sverdet til at tage den
kristneTro Sytten Aar efter Bonifacius’s Død holdt han en Rigsdag i
Worms, hvor Krigen mod Sakserne blev besluttet under Frankernes
. enstemmige Bifald. Karl rykkede frem til Weser. Paa dette Felttog ødelagde
han i den sydlige Del af Teutoburgerskoven den saakaldte erensøile, en
Helligdom, som Hedningerne holdt høit i Ære Han tog Gidsler med sig og slut-
tede Fred. Men da han for Langobardernes Skyld blev kaldet til Jtalien,
faldt Sakserne atter fra og var allerede rykkede frem til Fritzlar, da Karl paany
drog mod dem og drev dem tilbage.
Endelig kom efter vekslende Lykke et Forlig istand Aar 777 paa Rigsdagen i
Paderborn, hvorefter Sakserne skulde anerkjende Karl som deres Overherre og
gaa over til Kristendommen eller idetmindste forpligte sig til ikke at hindre dens Ud-
bredelse. Mange Saksere modtog ved denne Leilighed Daaben. Men deres tapre
Høvding Wittekind var ikke tilstede, og ansaa sig derfor ikke heller forpligtet
til at holde Freden. Han var dengang i Danmark for at bede om Hjælp mod
fin mægtige Fiende. Da Karl var dragen over Pyrenæerne for at bekjæmpe
Saracenerne i Spanien, benyttede Wittekind dette beleilige Tidspunkt til
at gjøre ødelæggende Jndfald i Franken, Thiiringen og Hessen, ja trængte
endog frem til Rhinens Bredder. Skræk og Forfærdelse gik forud for ham. Mun-
kene i Fulda blev bange og tog Flugten· Karl bød Hærstevne mod Sakserne,
og snart lykkedes det ham atter at drive dem tilbage paa den anden Side af Elben.
Der kom til en ny Feide i Aaret 780. Da Sakserne i en Krig mod Sveverne
pludselig faldt over Frankerne, fremkaldte denne trolose Færd en blodig Hevn. 4500
blev nedhuggede paa en Dag. Man har villet tillægge de Kriftne denne Blodskyld.
Men det var ikke just den Modstand, Sakserne gjorde mod Kriftendommen, men sna-
rere Oprøret, som straffedes paa denne grusomme Maade. Uagtet meget kan und-
skyldes og tilskrives Tidsalderens Anskuelse, staar dog en saadan ukristelig Frem-
gangsmaade selvfolgelig ikke til at forsvare. En afgjørende Virkning havde Seieren
ved H ase, hvorefter Høvdingerne Wittekind og Albion samt mange tusinde af
deres Folk modtog Daaben af Karls Biskop Men Folkets store Masse blev først
lidt efter lidt fortrolig med Kristendommen. Tiendeafgiften føltes meget tung, og
den vise Alcuin (s 804) raadede med Rette sin Konge til ikke at være altfor
streng med dennes Jndkrævelse. Det er velgjørende i en Tidsalder, da man troede
med Magt at kunne paatvinge Folk Kristendommen, af oplyste Mænd som Alcuin
at høre bedre Grundsætninger, der endnu er de eneste rigtige. »Mennesket kan
vel,« sagde han, »bevæges til Troen, men ikke tvinges til at tage den; til
Daaben kunde man tvinge det, men dette skaffer ikke Troen nogen Frugt.«
Efterat Sakserne i Landets n ordlige Del endnu engang havde gjort Oprør,
greb Karl til det yderste Middel for at umuliggjare lignende Tilbagefald. Han
sammenkaldte en Rigsdag i Selz i Glsass, hvor der blev fattet den Beslutning
at flytte 10,000 Sakser med deres Familier over til andre Lande. Sakferne
fik nu en kristelig Organisation, og der blev oprettet 8 Bispedømmer, af hvilke der
senere opstod de betydelige Byer: Mind en, O sna b rtick, H a berstadt, Verden,
Breinen, Paderborn, Munster og Hildesheim Blandt de dygtige og
fromme Mænd, som med Held virkede for at udslette de uhyggelige Jndtryk af denne
Sværdmission blandt Sakserne, maa især nævnes Liudger og Willehad. Den
førstnævnte var en Frieser, der arbeidede i syv«Aar blandt sine Landsmænd, men
ofrede de sidste 20 Aar af sit Liv til at fremme det kristelige Liv blandtSakserne.
Hans Arbeidsfelt var Egnen om Münster, og da siden et Bisvedømme blev op-
rettet der, blev han dets nidkjære Styrer, indtil Døden rykkede ham bort den 26de
Marts 809. Willehad var Ange lsakser; ogsaa han begyndte som Evangeliets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
