Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Det danske Folks Overgang til Kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 " Missionen og Folkekirkerne.
nærliggende Mainz sammen med sin Hustru, Søn og-mange af sine Hovdinger og
øvrige Følge Keiseren og hans Familie var selv Faddere og gav dem rige Gaver.
Da Harald drog hjem, fik han med sig Hjælpetropper og et Par Munke, der kunde
holde Gudstjeneste for ham og hans Følge. ·
· Den ene af disse var Ansgar, der senere fik Hædersnavnet »Nordens
Apostel.« Han blev født i det nordlige Frankrige den 9de September 801 af
fornemme Forældre, der maaske var as nordisk Herkomst. Fem Aar gammel mistede
han sin fromme Moder; men hendes Formaninger havde dog gjort et saadant Ind-
tryk paa ham, at han aldrig kunde glemme dem. J Fireaarsalderen blev han sendt
i Klosterskolen i Gammel-Corvei ved Amiens· Da Moderen døde, blev han
greben af et stille tungsindigt Alvor. Af hende havde han arvet et svagt Legeme,
en livlig Indbildningskraft og en levende religiøs Følelse, saa han herved udmærkede
sig fremfor sine Kamerater. Naar han undertiden havde deltaget i deres Lege,
gjorde han sig bagefter de alvorligste Bebreidelser derfor, idet han anklagede sin
overgivne Munterhed som Synd. Et Drømmesyn styrkede denne ensidige Følelses-
retning hos ham. Han syntes engang om Natten, ast han var paa et blødt og
myrlændt Sted, hvor det var meget vanskeligt at komme frem. Men lidt derfra gik
en yndig Sti, og paa denne saa han en høi Kvinde, der var rigt og pragtfuldt klædt
og gik imod ham med værdig Holdning; andre hvidklædte Kvinder fulgte hende.
Blandt de sidste mærkede han ogsaa sin Moder. Straks forsøgte han at springe til
hende, men orkede ikke at komme ud af den bløde Myr. Imidlertid kom Følget
nærmere Da syntes han, at den, som han holdt for Jomfru Maria, spurgte ham:
,,Mit Barn, vil du gjerne komme til din Moder?« Da han svarede, at det vilde
han hjertens gjerne, fortsatte hun: ,,Dersom du vil komme i vort Selskab, maa du
fly alt Letsind, opgive de barnslige Lege og give Agt paa dig selv, idet du fører
et alvorligt Liv. Thi vi asskyr alt, som røber Letsind og Lediggang, og den, som
finder Glæde i saadant, faar ikke være sammen med os.« Efter denne Drøm skyede
Ansgar end mere Omgangen med sine Kamerater for helt at vie sig til Bøn,
Andagt og Syssel med religiøse Skrifter. Han aflagde Munkeløftet, allerede før
han var 12 Aar gammel.
Endnu flere Gange havde han Drømmesyner« Saaledes syntes han engang,
at han blev løftet op til Lysets Kilde; fra dennes Midte hørte han en Stemme, der
sagde: ,,Drag hen og vend atter tilbage, smykket med Martyrkronen-« To Aar
senere opfordrede Frelseren ham atter i et natligt Syn til at bekjende sine Synder
for at blive retfærdiggjort. Ansgar svarede, at han havde intet at bekjende, da
Herren kjendte alle hans Overtrædelser. Kristus svarede: ,,Vistnok ved jeg alt, men
jeg vil dog, at Menneskene skal bekjende sine Synder for mig, saa de kan faa Til-
givelse.« Ansgar bekjendte og fik Forladelse Allerede som Yngling havde han
stor Anseelse blandt Munkene, især som· Lærer ved Klosterskolen. Da han havde
været omtrent 16 Aar i Corvei, aabnede der sig for ham en anden Virkekreds. For
at skaffe Sakserne et tilstrækkeligt Antal af dygtige Prester og Lærere blev der om-
kring 822 oprettet et nyt Kloster iWestfalen ved Floden Weser. Det fik Navn
af NysCorvei, og Ansgar var blandt dem, som flyttede did. Dette Kloster fik
snart stort Ry som Dannelsesanstalt for Missionærer og Prester; Ans gar sblev
Styrer af Skolen og grundlagde dens Bibliothek ; han prædikede tillige i Klosterkirken
og var en gribende Prædikant, der havde ualmindelige Gaver til i Folkesproget at
tale alle til Hjerte-
Det var derfor naturligt, at- Tanken blev ledet hen paa ham, da det blev Tale
om at sende et Par Missionærer med Kong Harald for at udstrø Guds Ords
Sæd i Danmark. Han betænkte sig heller ikke længe, da han blev spurgt, ·om
han var villig til at følge med den danske Konge som Troesbud. En saadan Gjer-
ning var særlig lokkende; thi under Udøvelsen af denne haabede han, at Drømme-
synet om Martyrkronen vilde blive til Virkelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
