Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Det danske Folks Overgang til Kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Missionen og Folkekirkerne.
sig sammen med nogle faa; her boede han for sig selv, saa ofte han var fri for
Prædiken, kirkelige Handlinger og Hedningernes Tryk; men han satte altid tilside
sin egen Bekvemmelighed og Lyst til Ensomhed, naar det gjaldt den Enkeltes eller
Menighedernes Vel.
. Han tog sig kjærlig af alle, særlig Fanger og Trælle; derfor skriver hans
Discipel Rimbert: »Han var en Skræk for de Mægtige og Rige, især de Gjen-
stridige ·og Lastefulde, medens Folk af Middelstanden elskede ham som en Broder og
de Fattige ærede ham som en Fader-« Omsorgen for disse sidste laa særlig paa
hans Hjerte. J Bremen stiftede han et Fattighospital og anvendte mindst Tænde-
delen af sine Jndtægter til Nødlidende og Trængende. J sit Bælte bar han altid
en Pung med Penge, forat han stedse kunde hjælpe, naar en Bedende nærmede sig.
Paa sine Visitatsreiser forsømte han aldrig at gaa til de Elendiges Hytter eller at
samle de Sultne om sig for at give dem legemlig og aandelig Mad. Det fortælles
ogsaa, at han gjorde Undergjerninger. Men da man engang i hans Nærværelse-
talte herom, ytrede han: ,,Hvis jeg var værdig dertil hos min Gud, saa vilde jeg
bede ham om et eneste Under, nemlig dette, at han af Naade vilde gjøre et godt
Menneske as mig.« Mod sit Livs Aften forundtes det ham at se saa glædelige Virk-
ninger af Ordets Forkyndelse, at han i et Brev til de tyske Biskoper, som han op-
fordrede til at bede for den nordifke Mission, kunde skrive: ,,Ved Kristi naadige
Hjælp er hans Kirke nu grundfæstet baade hos Danske og Svenske, og Presterne gjør
deres Gjerning uden Hindring.« En smertefuld Sygdom tog hans sidste Kræfter;
tilslut blev han saa udtæret, at der snart ikke var andet tilbage end Skind og Ben-
Hans Død var opbyggelig, ligesom hans lange Liv havde været det. Han prisede
Gud og bad Davids Salmer; de tilstedeværende Brødre sang Litaniet og andre-
Salmer og derpaa, efter hans egen Begjæring ,,O store Gud vi love dig« samt
den athanafianske Troesbekjendelse. Saa nød han Nadveren. Hans sidste Ord
var disse Bibelsprog: ,,Kom mig ihu efter din Miskundhed, for din Godheds Skyld,
Herre!« og: »Gud vær mig Synder naadig,« ,,i dine Hænder befaler jeg min Aand,«
,,du har forløst mig, Herre, du Sandheds Gud!« Han hensov 3die Februar 865.
Det var en haard Prøvelse for Ansgar, at han ikke blev et Blodvidne for Herrens
Evangelium, som han havde haabet og ønsket fra sin tidlige Ungdom. ,,Men det er
Nordens Ære ikke at have sorgrebet sig paa denne Mand,« skriver A. D. Jørgensen·
,,Han gik ind og ud blandt vort Folk med en fremmed Lære og som en nidkjær
Modstander as dets nedarvede Tro; men i hans udførlige Levnetsbeskrivelse forlyder
der intet Ord om, at nogen derfor traadte ham for nær, end sige tænkte at skille
ham ved Livet.« Den samme Forfatter skriver et andet Sted: ,,Saaledes kunde
kun et selvbevidst, frihedsstolt og aandeligt ·modent Folk modtage en fremmed Lære
af høisindede Mænd, der udgik fra Fiendens Leir; Overgangen var langsom, men
som det sees af den følgende Tids Historie, dyb og omfattende, den traf ikke blot
Formen og det ydre, men ogsaa Sindet og de Tanker, der styrer Handlingen og
føder Bedrifterne.«
Tilsynsgjerningen med Missionen i Norden blev efter Ansgars Død over-
dragen til hans Discipel Rimbert (f 888), der ogsaa stammede fra Frankrig e. Han
var en from og nidkjær Mand, der fortsatte sin Lærers Gjerning saa godt, som hans
svage Helbred tillod det, men det gik idethele tilbage med Missionen i hans Dage.
Det paabegyndte Arbeide blev dog vedligeholdt, og i Aarhus, Jyllands vigtigste-
Handelsplads ved Kattegat, byggedes der en tredie Hovedkirke For de følgende
to Menneskealdre savnes al Efterretning om Missionen i Danmark, indtil vi møder
den Beretning, at Erkebiskop Adaldag af Bremen i Aaret 948 indvier Bifkoper for
Jylland med Sæde ved de tre nævnte Kirker (S lesvig eller Heidaby, Ribe og Aar-
hus). Omkring 10 Aar senere lykkedes det en tysk Klerk ved Navn P oppo at omvende’
Harald Bla atand (935——980). En Dag, da den troesstærke Mand i et Gjestebud
erklærede, at Odin og Thor intet formaaede, og at Kristus i Vælde langt overgtk
dem, spurgte Kongen, om han trøstede sig til at stadfæste sit Udsagn ved en Gudsdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
