Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Det danske Folks Overgang til Kristendommen - Sverige tager den kristne Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det danske Folks Overgang til Kristendommen· 333
Poppo svarede straks ja og bar den næste Dag under Bøn og Paakaldelse et gloende
Jern det fastsatte Stykke Vei. Da hans Hænder efter den lovbestemte Tid var
uskadte, lod Harald sig overbevise, modtog Daaben og gjorde, hvad han kunde for
at faa andre til det samme. Da han døde 980, henved 25 Aar senere, var·Dan-
mark et kristent Land; det vidner han selv paa den Mindesten, som»han i sel-
linge har reist over sine Forældre, Kong Gorm den Gamle og Dronning Thyra·
Et Pavebrev af 988 omtaler en Bisp i Odense; ved Enden af det tiende Aarhundrede
har Danmark altsaa fire Bispedømmer. Under Knud den Mægtig»e (1018—»—
1035) blev Kirken ordnet. Han indkaldte Prester fra Engla nd og byggede Kirker paa sin
Kostnad. Baade i Roskilde og Lund indsatte han Biskoper; i hans Dage (ca. »1012)
forenedes hele Jylland til et Stift under den udmærkede Biskop Odtngeir den
yngre i Nibe (j 1043)« Den angelsaksiske Kirkes Indflydelse paa den danske er
kjendelig. Men det var dog først underKnuds Søstersøn,Svein Estridsøn(1047———
1076), at de kirkelige Indretninger i Riget blev fuldendte. Han delte Jy l l a n d i det samme
Antal Skifter, som det nu har.
Under Odense Bispestol lagde »-—— ’7.
han Øerne Als, Ærø, Fe- -—··"·-· «
mern, Laal and og Falster »Aer »
J Roskilde og Lund var Mii. —
der ogsaa fra den Tid stadig " 3·".-’!»
Biskoper. J hans Dage be-
gyndte en Misnøie med For-
holdet til Erkebiskopsædet i
Bremen, fordi de tyske Til-
synsmcend ikke altid kunde
overse de mangeartede For-
holde og Vilkaar i Norden
og tage billige Hensyn til
Fordringen om ei at ansætte
Mænd til Veiledere for et
Folk,hvis Sæder de ikke kjendte,
og hvis Sprog de ofte ikke kunde
tale. Misnøien voksede, og
efter mangehaande Rivninger
og Strid fik de nordiske »
Kirker i Kong Erik Eie- - -.y-x»k«»a.««
gods Dage (Aar 1104) Runesten paa Jellingehoien i Jylland.
en fælles Erkebiskop i Lund;
Stedet kunde neppe være heldigere valgt, da det baade var landfast med Sverige
og Norge og paa den Tid laai en dansk Landsdel· J de følgende Aar blev Lunds
mægtige Domkirke bygget og store Jndtcegter af Jordegods og Tiende lagte til
den. Domkirken havde et talrigt Prefteskab, der kaldtes Kanniker, og hvis Gjerning
det var at forrette Gudstjenesten ved de mange Altere og lede Undervisningen i
Stiftets Presteskole· En lignende- Ordning kom snart istand ved de andre Stifts-
kirker. Kirkens Enhed blev styrket ved fælles Kirkemøder under Erkebiskopens Ledelse,
ved en deraf fremgaaet kirkelig Lovgivning for hele Riget samt ved Klostervæsenets
Ordning. Mange Munkeordener fik Indpas, talrige Klostre blev oprettede, der stod
i nøie Forbindelse med hinanden og jevnlig havde sine fælles Møder.
«"«»»«»ns·»s»lsg ilsp
s» « f’
« « M "–-«"s«i Til-sl-
, » M iUH . ic- ,;. ·
· «lll·spsjlstss -
»»« » tils.
j»· ««l»
Sverige tager den kristnr Tro.
« ikingetogene bragte rimeligvis ogsaa Sverige det første Kjendskab til Kri-
stendomrnenz adskillige af dette Lands Vikinger lod fig vistnok under sine
Fyk eventyrlige Reiser mærke med Korsets Tegn, ja enkelte endog døbe; maaske
har de ogsaa efter Hjemkomften vidnet om den nye Tro for sine nærmeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
