Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Sverige tager den kristne Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Missionen og Folkekirkerne.
hans Død (888) laa Omvendelsesværket i lang Tid nede, medens Vikingetogene rasede som
værst. Alene om den nidkjære Erkebiskop Unne af Bremen fortælles der, at han
drog til Bjørkø og prædikede for Menigheden, som da vari en sørgelig Tilstand.
Men efter at have arbeidet utrættelig for Kristendommens Fremvekst paa dette Sted
omtrent et Aar, døde han heriSeptember 936. Saa haves ingen Efterretning om, at
nogen kristelig Misfionærs Røst har lydt, hverken i Bjørkø eller den Del af Sverige,
som ligger nordenfor denne By, før det følgende Aarhundrede var oprundet. Blandt
Gauterne i Sydsverige virkede Bifkop Ljufdag af Ribe, og en Menneskealder
senere den udmærkede danske Missionær Odingeir den ældre (1L som Biskop i
Skara); han arbeidede ufortrødent og med Held i Egnen ved Vennern og blev
hjulpen i Gjerningen af sin yngre Frænde, Odingeir Tokeson (f som Biskop i
Ribe 1043), samt Biskop Folkvard, der blev fordreven fra Oldenburg 990, og
om hvem det siges, at han omvendte mange ved sin Tale. Et Kriftendomsvidnes-
byrd fra denne Tid er rimeligvis den berømte Runesten paa Källby Aas i Nær-
heden af Lidkøping nordvest for Skara. Den er over 15 Fod høi og prydet
med et Kors; Jndskriften melder, at den er reist over Fade, som var en kristen
Mand og havde »Guds Ords Drotten« (d. e. Misfionæren) hos sig.
Snart blev den nye Lære spredt videre i Landet. Da Ragnvald Ulfson,
Jarl iVestgøtaland, begjærede OlafTryggvasønsSøsterJngeborgtil ægte,
gav den nidkjære norske Konge først sit Samtykke, da Jarlen lovede at antage Kri-
stendommen og tillade, at den uhindret blev forkyndt inden fine Enemærker. Herved
aabnedes Adgang for norske og angelsaksiske Missionærer. Den norske Bifkop Sigurd
gik efter Svolderslaget til Sverige, blev der kaldt Sigfried og virkede med
saa stor Fremgang, at han har faaet Navnet »Sveriges anden Apostel·« J
Aaret 1008 døbte han i Huseby Kilde ved Foden af Kinnekullen i Vestergøt-
land Olaf Skøtkonung(992—1022). Mange af hans Hofmcend og Undersaatter
fulgte rimeligvis hans Eksempel. Jsær i Vestergøtl»and, men ogsaa i Sma aland,
havde Kristendommen stor Fremgang, og mange Menigheder grundlagdes. J først-
nævnte Landskab blev Skara og i sidstnævnte Vexiø Midtpunktet for Misfionen
og Stiftsstæder. Et Sagn fortæller, at Sigfriedstre Brodersønner og Medhjælpere
blev under hans Fravær dræbte af Hedningerne og deres Hoveder kastet i Helga-
sjøen. Men Kristendommens Fremgang i Smaaland blev ei hindret derved, og
en Biskopkirke af Træ blev reist her allerede i denne Tid. Efter Legenden skal
Sigfried have prædiket, døbt, bygget Kirker og indviet Prester ogsaa paa andre
Steder i Sverige. Ola f Skøtkonungs Sønner, Anund Jakob (1022—1050) og
Edmu nd (1050—1060)var begge Kristne. Under førstnævntes Regjering fortælles det, at
Kristendommen blev vidt udbredt i Riget; Ed mund kom i Strid med den stolte Erkebiskop
A d a lbert af Breme n(s1072), der blandt andre Troesbud ogsaa sendte Ad alw ard
den Ældre tilSverige; han siges at hare prædiket for Vermlændinger og Skrid-
finn er. Kong Steinki l (1060—1066) tog sig mere af Missionen end sin Forgjænger,
men vovede dog ikke at ødelægge Afgudstemplet i Upsal a, som BifkoperneEgino i Lund
og Adalward den YngreiSigtuna anmodede ham om. De svenske Konger synes
i Almindelighed ikke at have anvendt Vold for at fremme Kriftendommens Udbredelse
i Landet. De nysnævnte nidkjære Biskoper siges at have gjennemvandret »Gauternes
Stæder, nedbrudt Afgudsbilleder og vundet mange tusinde Hedninger for Kristen-
dommen·« J Østergøtland og hele det øvrige Sverige synes dog den kristne
Tro endnu at være lidet rodfæstet. Til Norrland skal Steffan (ca· 1070)
have bragt Evangeliets Budskab og der vundet Martyrkronen. J Vestmanland
siges Angelsakseren David (s 1028) at have prædiket med stor Fremgang samt
grundlagt de Menigheder, hvoraf Vesteraas Stift blev dannet. Af andre Mis-
sionærer berømmes Angelsakseren Eskild og Svensken Botvid (1L ca. 1120), der
begge virkede til stor Velsignelse inden Strengniis Stift og tilslut blev Martyrer
for sin Tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
