- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
342

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Kristendommens Indførelse i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342 Missionen og Folkekirkerne.

og ,,lod Kirker opføre og indvie og ansatte Prester ved dem.« Hermed var de indre
Egne af Landet kristnede og Kirken overalt ordnet.

Paa Vestlandet og i den ydre Del af Thrpndelagen lader det til, at
Folket havde holdt ved Kristendommen siden Olaf Tryggvasons Dage, rime-
ligvis fordi de stadig var under Paavirkning afPresterne ved Kirkerne paa Moster,
Selje og i Nidaros. J indre Thrpndelagen derimod var »næsten alt Folket
fuldstændig hedensk i sin Tro, tiltrods for at enkelte var døbte.« Under en stor
Offerfest paa Mære kom Olaf pludselig over Afgudsdyrkerne, dræbte deres Hijding
Ølve paa Egg, og Bønderne bøiede sig for den stærke Arm; saa ,,vendte han
der alt Folk til den rette Tro og ansatte Prester og lod Kirker opfpre og indvie·«
Namdalen og Haalogaland havde Olaf tidligere kristnet· —— Vi har seet, at
han samtidig med sin Missionsvirksomhed overalt grundlagde den kirkelige Ordning
baade i de Fylker, han selv havde kristnet, ogide Egne af Norge, hvor dette skeede
ved Olaf Tryggvasonz der var nu Enhed og en fast Ordning over det hele
Land. Han viser sig under dette som en Mand med overordentlige Evner til at
organisere. Jkke mindre mærkeligt er hans kirkelige Lovgivningsarbeide· Snorre
fortæller herom saaledes: ,,Oste lod han sig foredrage den Lov, som Haakon Adel-
steinsfostre havde sat i Tl)røndelagen. Han ordnede Lovene med de viseste
Mænds Raad, tog fra eller lagde til der, hvor han syntes; men Kristenretten satte
han ved Biskop Grimkells og andre Presters Raad, og han lagde al Vind paa
at fjerne alt Hedenskab og de fordums Sædvaner, hvori der var Kristendomsspilde;
senere vedtog Bønderne disse Love, som Kongen havde ladet udarbeide.« Det be-
rettes, at han siden reiste Landet rundt og ,,lod paa hvert Thing Kristenretten op-
læse og de Bud, som dermed fulgte; han udryddede da straks mange Uvaner og
meget Hedenskab.« «

Men til alt sit Arbeide, baade som Missionær, Organisator og kristelig Lovgiver
havde han en uvurderlig Hjælp af sine Prester Adam as Bremen fortæller, at
da han kom til Norg e, ,,havde han med sig mange Biskoper og Prester fra En gland,
efter hvis Anoisning og Lære han beredte sit Hjerte for Gud, og til hvis Ledelse
han overgav det ham undergivne Folk. Blandt disse var der Mænd, berømte for
sin Lærdom og sine Dyder, nemlig Sigfrid, Grimkell, Rudolf og Bernhard.
Disse drog efter Kongens Befaling ogsaa til Svealand og Gøtaland og til
alle Øerne, som ligger udenfor Norge, forkyndende Barbarerne Guds Ord og
Jesu Kristi Rige.« Fremst blandt disse her nævnte Mænd staar Grimkell, der
skal have været en Brodersøn af Olaf Tryggvasonz han var Kongens høire·
Haand, og en af vore Sagaer udtaler sig saaledes om ham og Sigfred eller
Sigurd: »De var begge vise og lærde, trofaste og paalidelige, srygtløse og raske i
alle Farer, veltalende og milde og i alle sine Domme retfærdige.« Da Olaf
maatte flygte for sine Fiender til- Rusland, lod han Grimkell blive tilbage;
denne opholdt sig (1028——1029) paa Opland ene og virkede utrcettelig for Kristen-
dommens Vækst i denne Egn. Han var ikke hos sin Herre, da denne kjæmpede sin
sidste Kamp for Kristendommen og Riget. Efter at have vaaget og bedt for sig og
sit Folk den foregaaende Nat blev Heltekongen, som bekjendt, Martyr for sin Livs-
gjerning i Slaget ved Stiklestad 29de Juli 1030. Men Grimkell drog siden
til Nidaros, værnede om Olafs Lig og fik ham ophøiet til Helgen; dette skeede
i 1031; saa vides intet om ham før 1046, da han er tilstede paa Oplandene ved
Forliget mellem Magnus den Gode (s· 1047) og Harald Haardraade
(s 1066). Her i denne Egn lader det til, at han har ofret megen Tid og Kraft
paa at faa den unge Kirke til at sremblomstre. Siden tier Historien om ham. Om
Sigurd fortælles i Adam af Bremens Krønike, at han senere end Grimkell
kom fra England til Norge, hvor han under Olaf den Hellige virkede for
Kristendommens Udbredelse; han optraadte som Missionær i Sverige, gxorde to
Reiser til Hamburg og omtales senere som en høit anseet norsk Biskop. Den tredie
i Rækken af Kong Olafs angelsaksiske Medarbeidere var Rudols, der omtales som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free