Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De slaviske Folks Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De slaviske Folks Omvendelse. · 345
besluttede Brødrene at vende sig til Paven med Begjæring om Hjælp og Beskyttelsez
de indsaa derhos, at det var umuligt i Længden at bevare Mæhrens Folkekirke uaf-
hængig af Salzburgs Grkebiskop; Missionærerne vilde derfor redde, hvad reddes
kunde; de opnaaede ogsaa sin Hensigt, idet de fik beholde sit nationale Kirkesprog,
kun skulde under den slaviske Gudstjeneste Evangeliet læses høit paa Latin. Cyrillus
døde i Rom 867· Methodius blev udnoevnt ttl Erkebiskop af Mæhren, hvor
han døde 885z Mæhren som Stat gik tilgrunde 908.
Fra dette Land kom Kristendommen til Bøhmen. Kong Borziwoi og hans
Dronning, den hellige Ludmilla, lod sig Hosten 871 døbe af Methodius
Dermed var Døren aabnet for Evangeliets Forkyndelse blandt Czekerne. Ogsaa
Borziwois Sønner, især den yngre Wratislaw, tog sig af Missionens Sag,
opmuntret dertil af sin fromme Moder. Den bøhmiske Kirke kom til at staa lige
under Paven, men fik ikke beholde sin Nationalliturgi. Det varede imidlertid meget
længe, før Hedendommen blev udryddet i Bohmen Den fortræffelige Adalbert,
der var den anden Biskop i Prag, mærkede saa liden Fremgang under sit ivrige Ar-
beide for Hedenskabets Nedbrydelse og Kirkens Fremvækst, at han omsider forlod den
utaknemmelige Arbeidsmark og tilbragte Resten af sine Dage som Missioncer i
Ungarn og Preussen; i sidstnæonte Land led han Martyrdoden Aar 997. —- J
Slutningen af det tiende Aarhundrede udbredte Kristendommen sig fra Bohmen til
Polakkerne. Deres Hertug formælede sig med en bøhmisk Prinsesse ved Navn
Dambrowka· Hun var Kristen og virkede ved sin sagtmodige og stille Omgjcrn-
gelse i Herrens Frygt saaledes paa sin Husbond, at han lod sig døbe 9(36; snart
efter blev Jndbyggerne tvungne til at overgive sine Afguder og lade sig kristne.
KirkeniPolen blev straks nøie knyttettilRomz dette har siden stadig været Tilfældet
— J Ungarn bor Magyarerne, der er et ugrisk Folk, beslægtet med Finnerne.
Det første Forsøg paa at omvende dem, udgik fra den græske Kirke. En ungarsk
Fyrste ved Navn Gylas lod sig omkring 950 døbe i Konstantinopel, hvorfra
han fik med sig Munken Hierotheus som Evangeliets Budbærer. Siden drev
de nidkjære Missionærer Pilgrim af Passau, Adalbert af Prag (s 997) og
dennes Lærling Radla med stor Fremgang Omvendelsesværket i Ungarn. Fuld-
stcendig Seir vandt dog Kristendommen først under Gylas’s Datters-In Stefan den
Hellige (997—1038). Han indkaldte Munke og Prester, byggede Kirker og Klostre,
modtog Kongekronen af Paven og satte sit Lands Kirke i nær Forbindelse med Rom.
Ogsaa til Slaverne i Rusland bragte den græske Kirke Guds Ords gode —
Sæd. Blandt dette Folk var der i Aaret 862 grundlagt et Rige, som valgte til sin
Konge en vældig Kriger ved Navn Rurik, der stammede fra Skandinavien.
Gjennem Krige var de komne i Berørelse med Grækerne og· havde faaet et flygtigt
Kjendskab til Kristendommen, saa at Patriark Fotius i Konstantinopel Aar 866
kunde meddele den glædelige Efterretning, at »Russerne havde faaet en Biskop og
viste stor Jver for den kristelige Gudstjeneste.« Under Ruriks Søn Jgor fandtes
allerede en Kathedralkirke i Kiew, som dengang var Rigets Hovedstad; de faa
Kristne, der boedei Landet, kunde dyrke sin Gud i Fred, og Jgors aldrende
Enke Olga lod sig dobe i Konstantinopel 955. Hermed var dog endnu saa
lidet udrettet for det russiske Folks Omvendelse, at Fyrstinden kun i Hemmelighed
vovede at udøve sin nye Gudsdyrkelse· Først hendes Søn, Wladimir den Store
(98(·)—1015) bragte Kristendommen Seir og almindelig Udbredelse. Ved sin Re-
gjeringstiltrædelse viste han stor Jver for Hedenskabet, men efterhaanden kom han
paa andre Tanker; han traadte i Forbindelse med Konstantinopel, lod sig døbe
988 og blev straks efter gift med en græsk Prinsesse ved Navn Anna, der var en
Kristen. Fra nu af begyndte Wladimir med stor Kraft at arbeide paa Hedenskabets
·Udryddelse. Overalt blev Afgudsbillederne slagne i Stykker og opbroendte eller kastede
t Dnjeperfloden. Med stum Forfærdelse saa Folket paa Gudernes Mishandling.
Straks efter bød han, at alle, som boede i Hovedstaden Kiew, skulde til en fastsat
Tid indfinde sig ved Dnjepers Strand. Da de havde seet sine Guders Banmagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
