Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Kirkens Arbeide for at optugte de nyomvendte Folkeslag til gode Sæder - Den græske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Missionen og Folkekirkerne.
magtede i dette Stykke, end hvad den opnaaede. Trods alle Vanskeligheder bar
Kirkens Kamp i denne Henseende nogen Frugt, ialfald i det udvortes Ogsaa for
at løse denne Opgave anvendtes Tugt. —— Naar det gjaldt Folkenes Opdra-
gelse til kristelige Sæder, sporede Kirken mest Virkning af sit Arbeide Folket
fik overalt et høiere Begreb om Menneskeværd; man tog sig af Trællene og
forbød Udsættelse af Børn; Kvindens Stilling i Ægteskabet blev en ganske anden;
særlig tog man sig af dette Forhold Der blev ogsaa lagt stor Vægt paa at frem-
elske Barmhjertighedsfølelse; Kjærlighedsgjerninger blev øvede i stor Udstrækning;
man byggede Veie og Broer, gav Almisser, oprettede Sjælestuer og Herberger for
Reisende o. s. v Faste og Bøn blev ogsaa betragtet som en god Gjerning. Der
spores Begyndelsen til et ordnet Fattigvæsen: Bonden og hans Hustru fastede paa
visse Dage, og den sparede Mad blev ved Prester givet til de Fattige.
Isen græske Kirke
’ rFækerne har, som Fisososiens Folk, lagt et vældigt Aandsarbeide i Udvik-
lingen af Læren om Gud, om Kristus o. s. v. De kappadociske Fædre
« søgte at begrunde de kristelige Troessætninger ved Hjælp af Fornuften og
i Overensstemmelse med Skriften. Gregor af Nazianz kunde bekjende
om sig, at han »hele sit Liv havde forkyndt den samme guddommelige Lære, som
han havde lært af Skriften og modtaget af de hellige Fædre, uforfalsket og uden at
omforme den efter Tidsforholdene.« Allerede fra det fjerde Aarhundrede ansaa den
østerlandske Kirke det som sin Opgave at være en Vogter for den rene Lære.
Men dens Kristendom sank mer og mer ned til bare at blive en Hukommelsens Til-
egnelse af de overleverede Læresætninger, og Følgen deraf var en vis aandelig Stil-
stand. — Det laa derhos den græske Folkekarakter nær at osre hele Person-
ligheden for Staten. Den navnkundige Plato lærer saaledes om denne, at
der ikke gives noget Rum for Personlighedens frie Udvikling. Staten blev kristelig,
følgelig maatte Kirken gaa op i Staten. Den maatte blive Statskirke og som
saadan ubetinget give sig ind under Keiserens Indflydelse. Ja det gik saa vidt, at
den i skarpeste Modsigelse med sin egen tidligere Udvikling erklærede sin Afhængighed
og Trælletilstand for retmæssig· Allerede Justinian (527—565) kunde med samme
Myndighed optræde baade som kirkelig og verdslig Lovgiver.
Til disse Eiendommeligheder ved den helleniske Karakter sluttede sig flere
skjæbnesvangre historiske Begivenheder, der syntes at opstikke Grænserne
for den græske Kirkes Udvikling. Af saadanne mærkes Konstantinopels Grund-
læggelse ved Konstantin den Store. Som Følge heraf blev Patriarken i nys-
nævnte By ligeberettiget med den romerske Pave; men denne Kjendsgjerning
vægrede allerede Gregor den Store (590—604) sig ved at anerkjende. Efter
Gregors Død begyndte den Feide, som græsk Stolthed og græsk Frihedsfølelse
havde at udkjæmpe med de romerske Fordringer. Endnu mere betydningsfuld blev
den delvise Tilintetgjørelse af den græske Kirke ved Jslam Grund-
læggeren af denne var som bekjendt Muhammed Han blev født i Mekka 572,
gjorde som Kjøbmand mange Reiser og blev derved kjendt med Kristendommen Han
forargedes over sine Landsmænds Afgudsdyrkelse, trak sig tilbage i Ensomheden og
optraadte i 611 som Profet og Religionsstifter. Sine Syner og Aabenbarelser,
forkyndte han med stor Veltalenhed, og Hovedsummen af hans Lære var: »D er er
en Gud, og Muhammed er hans Profet·« Med Hensyn til den Enkeltes
Forhold til Gud paalagde han, at man skulde bede til bestemte Tider; dog lagde
han ikke Hovedvægten paa Sindelaget og Indholdet, men væsentlig paa Bønnen
som en gjort Gjerning, samt paa Bederens ydre Legemsstilling under denne. Dernæst
krævede han Faste til visse Tider, Kamp for Jslams Udbredelse, samt Valfart en
Gang i Livet til Mekka; først efter denne var man fuld Muhammedaner· Da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
