Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Den græske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den græske Kirke. 349
skulde til at kjæmpe for Lærens Udbredelse med Sværdet, prædikede han, at Menne-
skets Skjæbne fra Evighed af er bestemt. J sin Sædelære, der helt igjennem hævder
Gjerningshellighed, godkjender han ogsaa Flerkoneriet. — Den brændende Jver,
hvormed han lærte i Mekka, vakte en Forfølgelse mod ham, og han flygtede i 622
til Medina. — Fra denne Flugt, som paa arabisk kaldes Hedschra, regner Mu-
hammedanerne sin Tidsregning J Medina fandt han villig Modtagelse, og derfra
foretog Profeten med en væbnet Skare mange Røver- og Omvendelsestog mod de
Vantro i Omegnen. Han befalede sine Tilhængere at bringe Læren til alle Folk og
ikke spare hverken Jld eller Sværd. Det fortælles, at Muhammed døde af Gift;
hans Lig blev lagt i en Jernkiste, som endnu vises i en Moske i Medina.
Hans Efterfølgere, Kaliferne, førte Araberne, som ogsaa kaldtes Maurer
eller Saracener, til nye Seire og Erobringen J Jerusalem, Syrien, Lille-
afien, Ægypten og Nordafrika bliver deres Mærke Halvmaanen plantet istedet
for Korset; Størstedelen af de Kristne i disse Lande faldt fra Troen paa Jesus.
Muhammedanerne trængte endog frem til Spanien, gik over Pyrenæerne og
faldt ind i Frankrige.
Her blev de dog i 732
standsede afKarlMartell,
der ved Tours og Poi-’
tiers vandt - fuldstændig
Seir over dem; de trak sig
derpaa tilbage igjen. Havde
det ikke lykkets denne væl-
dige Hærfører at flaa dem,
saa vilde Maurerne sandsyn-
ligvis have —underlagt sig
mange europæiske Lande og
paatvunget de overvundne
Folk sin Religion. J Spa-
nie n grundlagde de et Rige,
som stod i mange hundrede
Aar. —— De gamle Patri-
arkstole iAntiokien, Je-
rusalem og Alexandria
bestod vistnok endnu i læn-
gere Tid, men med Kirken
i disse Egne var det faktisk forbi. J Østen fik Muhammedanismen sit Midtpunkt i
Bagdad, i Vesten blandt Kalifernei Spanien. Fra disse Steder fremblomstrede
den arabiske Kultur, der var overlegen i Middelalderens første Aarhundreder; Am-
berne er virkelig i denne Tid Dannelsens Bærere.
Ved Muhammed fik den græske Kirke et Knæk, som mærkes endnu. Saa
fortærede den en god Del af sin Kraft under Billedstriden Denne opkom der-
ved, at man efterhaanden begyndte at ære og tilbede Billeder af Korset og Helge-
nernez dette Afguderi havde ved Begyndelsen af det 8de Aarhundrede naaet sit
Høidepunkt Den praktiske Kristendom bestod væsentlig i at eie og dyrke Billeder.
Det gik endog saa vidt, at Folk bad dem til Faddere, skrabede Forgyldningen af
dem og.blandede den i Nadvervinen o. s. v. Kristelige Mænd advarede mod dette
skammelige·Uvæsen; der opstod alvorlige Stridigheder ogi disse spillede baade politiske
og økonomiske Interesser en betydelig Rolle. Keiser Leo med Tilnavnet Jsaurus,
der var en dygtig Statsmand og Kriger, som havde tilbageslaaet Saracenernes
Angreb paa Ko·nstantinopel, tænkte paa at begynde en Mission blandt dette
Folk; da han vidste, hvormeget de afskyede Billeder, optraadte han mod den ang-
diske Ære,» man viste disse; dette var de politiske Hensyn, som gjorde sig gjældende.
Da man i Klostrene gjorde Billeder i Mængde, tjente de græske Munke mange Penge,
l
n »
XX
»
R W »
,x- NNN
l
WNNTXYE ·«J-.U, . xx ..
l ca » . J––Z––»–
Uledina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>