Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Den græske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 Missionen og Folkekirkerne·
. og derfor var disse bange for at miste denne Jndtægtskilde; dette var de økonomiske In-
teresser. Paa den ene Side stod Keiseren og Hæren, paa dens andensMunkene og det
uvidende Folk; den høiere Geistlighed holdt sig snart udenfor, snart paa Keiserens Side.
Denne lod Billederne hænge saa høit, at ingen kunde berøre dem, og forbød, at de blev
tilbedte (726). Den vigtigste Følge heraf var, at Patriarkerne iAntiokien, Jern-
salem og Alexandrien sagdesig løs fra Konstantinopel, og at den romerske Pave
optraadte som en varm Forsvarer af Billederne og deres Dyrkelse. L eos Søn og Cftermand
Konstantinus Kopronymus havde samme Sind som Faderen, og under hans
Regjering blev Billeddyrkelsen fordømt paa et almindeligt Kirkemøde i Konstanti-
nopel 754. Som en Følge af denne Bestemmelse blev Overtræderne straffede med
Henrettelse eller Landsforvisning Keiserinde Jrene, som stod under Munkenes
Indflydelse, lod paa et nyt Kirkemøde i Nicæa 787 Billeddyrkelsen atter godkjende
og indføre Senere erklærede flere Keisere sig mod Billederne, og gjenstridige Munke
blev baade brændemærkede og piskede· Men Keiserinde Theodora lod 842 Bil-
leddyrkelsen gjenoprette i hele dens fulde Udstrækning Medens Muhammedanerne
alene saa op til en usynlig Gud, bad de Kristne baade i Often og Vesten til
de malede og udhuggede Billeder.
Af indgribende Betydning blev ogsaa Kampen mellem Paven i Rom
og Patriarken af Konstantinopel om det aandelige Overherredømme;
den var igrunden en Strid mellem Østens og Vestens Kirkesamfund Disse har
stor Lighed med hinanden, men dog ogsaa Forskjelligheder. Den græske Kirke
samstemmer med den romerske i mange vildfarende Lærdomme og Skikke, f. Eks»
Munkeliv og Helgendyrkelse; men den adskiller sig bl. a. i følgende Punkter: De
græske Kristne har antaget den niccenske Troesbekjendelse ved Daaben istedetfor den
apostoliske og bruger Neddyppelse i Vandet ved Daabenz naar- de gaar til Alters
bliver Brød og Vin blandet med Vand og rakt Gjæsterne i en Ske. Det tillodes
ogsaa Børn at nyde Nadveren· Presterne maa gifte sig, men Biskoperne ikke, Bi-
belen maa læses af alle, men faa af Folket kan læse. — En af Aarsagerne til Split-
telsen var en forskjellig Opfatning af Læren om den Helligaand Medens Grækern e
paastod, at den Helligaand udgik fra Faderen alene, lærte Romerne, at han udgik
fra Faderen og Sønnen. Patriarken af Konstantinopel og med ham hele den
østlige Kirke modsatte sig derhos Pavens Krav paa at være hele Kristenhedens
øverste Dommer og Formynder. Hin holdt desuden ved Gudstjenesten fast paa det
græske Sprog, medens man i Vesten havde indført det latinske. — Snart ud-
brød der et aabenbart Fiendskab mellem de to Kirker. Jgnatius, Biskop af
Konstantinop el, blev afsat af Keiseren, fordi han var forhadt ved dennes usædelige
Hof. J hans Sted kom (857) Fotius, en lærd og ærgjærrig Mand. Da nu
begge Patriarker henvendte sig til Rom med Bøn om Bistand, sluttede Paven sig
til Jgnatius’s Parti og udtalte Banlysning over Fotius. Men denne op-
hidsede den græske Geistlighed mod Paven og forskjellige af den romerske Kirkes
Lærdomme og Anmasselser; han fik istand et Kirkemøde i Konstantinopel, og
dette fordømte Paven og den vestlige Kirkes angivelige Kjætterier· Jsær fremhævede
man, at den romerske Kirke havde forfalsket den apostoliske Troesbekjendelse
og stik mod Guds Ord forbudt Presterne at gifte sig. Gndskjønt Fotius snart efter
mistede sin Værdighed, kom han dog senere atter paa Patriarkstolen, men til nogen
varig. Fred med Rom kom det ikke. Under de fortsatte Stridigheder blev Forholdet
tilsidst saa spændt, at de to Kirkesamfund skiltes ad Aar 867. J en Strid om,
hvorvidt Bulgarerne skulde tilhøre den græske eller romerske Kirke, satte Biskoperne
hinanden i Ban. Denne Handling blev gjentagen 1054, efterat man ofte, men
forgjæves havde søgt at komme til Enighed· — Ved Jndtagelsen af Konstanti-
nopel (1453) og det østromerske Riges Ødelæggelse kom den græske Kirke
under det tyrkiske Herredømmes Tryk, uagtet den med Hensyn til sine indre An-
liggender blev selvstændig Snart mistede ogsaa Patriarken af Konstantinopel
sin Anseelse, der gik over til den russiske Kirkes første Biskop, Patriarken af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
