Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Kirkelærere og Lærestridigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Missionen og Folkekirkerne
den lærelystne Ynglings aandelige Behov; thi efterat han 801 var bleven Diakon,
vidste han at lage det saa, at han blev sendt til den berømte Skole i Tours, hvor
han havde den store Mester Alkuin til Lærer Her tilbragte han et Aar, og der
blev et saa inderligt Forhold mellem de to Mænd, at Alkuin gav sin yngre Ven
Tilnavnet Maurus for dermed at antyde, at Nabanus var for ham, hvad engang
den hellige Benedictus’s YndlingsdiscipelMaurus var for denne. Efter Tilbage-
komsten fra Tours overtog Rabanus Ledelsen af Klosterskoleni Fulda. Rygtet
om hans Lærdom og Skolens Blomstring under hans Ledelse trængte snart til fjerne
Egne og lokkede Lærlinge til ham. Walafrid Strabo, Qttfrid af Weisen-
burg (s 870) og andre anseede Mænd fremgik af denne Skole. Rabanus stad
i Ry som en samvittighedsfuld Mand, der var vel bevandret i den hellige Skrift;
han forskede uasladelig efter Sandheden, levede kristelig, øvede stræng Tugt, arbeidede
ihærdig for sine Disciples Fremgang og eiede en særegen Evne til at behandle hver
enkelt efter sin Alder og aandelige Eiendommelighed J ledige Timer dyrkede han
Modersmaalet, som han ogsaa anbefalede til gudstjenstligt Brug. Han udarbeidede
mange Skrifter, der nød stor Anseelse Efter at have været Klosterforstander imange
Aar blev han fordreven, men vendte snart tilbage til Fulda og blev i 847 Erke-
biskop af Mainz. Som saadan ledede han i 9 Aar den tyske Kirke med Indsigt
og Energi og holdt fire store Kirkemøder· Han bekjæmpede Munken Gottschalks
Lære om Udvælgelsen og forkastede Paschasius Radbertus’s Brødsor——
vandlingslære sam en raa, sanselig Fremstilling af en Sag, der maatte for-
staaes aandelig. Hans Hus stod aabent for alle Trængende, og da der i Aaret
850 herskede en stor Hungersnød, skal han daglig have mættet over 300 Fattige.
En heftig Feber endte hans daadrige Liv 4de Februar 856· Han førte Læren om
Udvælgelsen betydelig sremover; vi er endnu ikke komne stort længere end han, idet
han skjelnede mellem Guds Forudviden og hans Forudbestemmelse og sagde, at Gud
udvalgte dem til Salighed, som han vidste vilde antage Troen.
Gottschalk var Søn af en saksisk Greve og blev fra den tidligste Ungdom
af bestemt til Munk og opdragen i Klostret Fulda. Han følte siden Ulyst til
Munkelivet; en Synode i Mainz 829 tillod, at han traadte ud af Klostret, men
hans Forstander Rabanus Maurus satte sig derimod og flyttede ham blot til
Orbais ved Soissons. Her søgte han Ro for sit oprørte Sind i Studierne; han
fordybede sig i Augustins og andre Kirkefædres Skrifter og erhvervede sig snart
saadanne Kundskaber, at han vakte almindelig Beundring, medens hans strænge Liv
og pletfrie Vandel vandt alles Agtelse. Af en Korbifkop blev han viet til Prest,
opnaaede snart stort Ry for sin Veltalenhed og udvidede sine Kundskaber ved en
Reise til Jtalien. Snart bekjendte han sig i Ord og Skrift som en Tilhænger af
Augustins Lære om Udvælgelsen Han siger: »Jeg bekjender, at der er en dobbelt
Forudbestemmelse, de Udvalgtes til evig Hvile, de Fordømtes til evig Død.« Men
Gottschalks Lære blev fordømt paa et Kirkemøde i Mainz 848, væsentlig fordi
Modstanderne fremstillede den i en noget kras Skikkelse, idet de paastod, at han
havde lært en Forudbestemmelse til Synd. Af en anden Synode, som den begavede
og myndige Erkebiskop Hinkmar af Rheims (f— 882) sammenkaldte i Chiersy,
blev han ogsaa dømt. Da han ei vilde tilbagekalde, lod nævnte Erkebiskop ham
piske tilblods og indespærre i Klostret Hautvillers Hans Skrift om dette Emne
blev brændt. Han hensmægtede 20 Aar i Fangenskab, men lod sig ikke rokke fra sin
Overbevisning J Bevidstheden om at have lidt og stridt for Guds Sag døde han
868; han blev begraven i uindviet Jord, og ingen Bøn lød ved hans Grav.
Samtidens betydeligste Theolog var dog Johannes Scotus Erigena,
der sandsynligvis blev født i Jrland ved Begyndelsen af det niende Aarhundrede
og opdragen i en blomstrende Klosterskole paa denne Ø. Han var en stor Mand,
en dristig spekulativ Aand, langt forud for sin Tid. Som voksen kom han til
Karl den Skaldede (840—877), der modtog ham med megen Hæder, kaldte ham
sin Lærer og lod ham spise ved sit Bord. Han blev Forstander for Hofskolen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
