Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Gudstjenesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Missionen og Folkekirkernek
fjerde Stykke i Almindelighed kommer en Gjentagelse af det førfte. Hver Søndag
har sin særegne Indgang (1nt1-ojtus) med vekslende Skriftord (Antikone) og Salme,
først altsaa en Rigdom af Skriftord, men dernæst ogsaa en skjøn og kraftig guds-
tjenstlig Begyndelse, idet Skriftordet, som danner Indgangen, straks fører Dagens
Grundbetydning frem for Menigheden. Efter denne firdelte Indgang følger Kyrie,
det ni Gange gjentagne Kyrie eleison, Chrifte eleison, som før var Svaret paa hvert
Stykke i den almindelige Kirkebøn. Her optræder det som Menighedens» i Følelsen
af dens Syndighed begrundede Nødraab, efterat den har hørt den store Naade-
Dagens indledende Skriftord forkynder. Herpaa faar den straks Svar i det store
Gloria (Luc. 2, 14): ,,Ære være Gud i det Høieste, Fred paa Jorden og i Menneskene
en Velbehagelighed«, hvilket er den evangeliske Barmhjertighed-3 Svar paa Nødraabet.
Derefter kommer vi ind i de gamle Spor, som vi endnu træder. Efter
,,Herren være med Eder«, kommer Kollekterne eller Kirkebønnerne, som gjerne er
flere, dernæst Epistelen læst paa venstre Side af Alteret med sit Halleluja paa Glæ-
desdage og særegne Salmevers paa Sørgedage, og hvad andet der af Bibelsprog i
Sang falder mellem Epistel og Evangelium. Saa følger Evangeliet læst paa høire
Side af Alteret med de Ord til Svar: Lovet være du, Christus! Dernæst følger fra
det ellevte Aarhundrede som Overgang til den egentlige Offertjeneste den nicænske
Troesbekjendelse Thi Prædikenen, som ellers her har sin Plads, er stødt
udenfor. I den romerske Messe er den kun tilfældigen; fortrængt fra sit gamle
Sted lægges den helst, hvor den forekommer, foran den omtalte Indgang (1ntrojtus).
Den egentlige Offerhandling begynder med en Forberedelse, der er en forvansket
Levning af den gammelkristelige Oblation, i hvilken Brødet og Vinen beredes, og
der holdes Bønner over de endnu ikke viede Gaver, i hvilke de ofres som et helligt
Offer for Synden. Efterat Presten har vasket sine Hænder (Salmen 26, 6 flg.:
,,Jeg tor i Uskyld mine Hænder og er stadig om dit Alter«), følger de stille Bønner,
hvis Indhold udtrykker den temmelig forvirrede Blanding af Sonoffer og det gamle
Takoffer. Presten taler her sagte for sig selv, som senere under Gudstjenesten; thi
det er ikke Menighedens Opbyggelse her spørges om, men Offeret til Gud. ,,Det
er -heldigt«, siger Luther, ,,at ei de Troendes Øren skades ved denne Messens Veder-
styggelighed-O fordi de ei hørte det.
Efter denne Forberedelse kommer Præfationen eller Indledningen til Nad-
veren, der bestaar af følgende Vekselsang mellem Presten og Koret: ,,Opløster Hjer-
terne! — Vi opløfter (vore Hjerter) til Herren! — Lader os takke Herren vor Gud. —
Værdigt og ret er det. Derefter kommer den berømte Indgangsbøn til Nadver-
handlingen, og som lyder saaledes: ,,I Sandhed værdigt og ret er det, billigt og
gavnligt, at vi altid og allevegne takke dig, hellige Herre, almægtige Fader, evige
Gud, ved vor Herre Kristus, ved hvem Englene lovsynge din Majestæt, Fyrsten-
dømmer tilbede, Magter skjælve, Himlene og Himlenes Kræfter og de salige Serasers
Skarer prise med samstemmig Jubel. Med disse forener vi ogsaa vore Røster, saa-
ledes som du befaler, og anraaber, idet vi med ydmyg Bøn og Bekjendelse sige:
Hellig, hellig, hellig er den Herre Gud Zebaoth. Fulde er Himlene og Iorden af
din Ære Hofianna i det Høieste! Velsignet være den, som kommer i Herrens
Navn. Hosianna i det Høiestet« ·
Efter Præfationen kommer den anden Hoveddel af Messen, med Indvielse
af Brødet og Vinen samt Offerhandlingen, hvori der efter en Bøn for de Levende,
for hvem Offeret srembæres, og efter en Paakaldelse af Iomfru Maria og en
Mængde Helgeners Forbøn, følger selve Indvielsesbønnen med de frit udførte Testa-
mentord i sig; derefter Opløftelse af Messeofferet og Tilbedelse af det indviede
Brød og derefter af den signede Kalk som Gaver, der er forvandlede til Kristi vir-
kelige Legeme og Blod; dette sker under Klokkeringning og er den hele Gudstjenestes
hemmelighedsfulde Midtpunkt. Alle de Ord og Bønner, som samler sig heromkring,
udtrykker stærkt Offertanken. Det samme er Tilfældet med Bønnerne efter Ind-
vielsen og den Ihukommelse for de Afdøde, som følger efter. Med Fadervor, Freds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
