Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Gudstjenesten - Børnelærdommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudstjenesten- 3 71
ønske, ,,O, du Guds Lam uskyldig« og andre Bønner skrides nu videre frem til
Prestens Kommunion. Han bryder Brødet i tre Stykker, lægger det ene i Kalken
og nyder det øvrige med de Ord: ,,Vor Herres Legeme bevare min Sjæl til et
evigt Liv.« Siden tager han Kalken med tilsvarende Ord, alt under korte, smukke
Beredelsesbønner som denne før Kristi Legemes Nydelse: »Herre, jeg er ikke værd,
at du skal gaa ind under mit Tag.« Dernæst meddeler han Lægfolket Brødet alene,
hvis der er noget at meddele. — Derpaa slutter den hele Handling med en Takke-
bøn for Nadveren, hvorpaa følger følgende Velsignelse: ,,Velsign Eder den almæg-
tige Gud Fader og Søn og Helligaand.« Endelig læses fra Evangeliesiden af
Alteret Joh. 1, 1—14, navnlig for de Ords Skyld, hvori Messens Indhold søges
samlet: ,,Og Ordet blev Kjød og boede blandt os (Joh. 1, 14). »Jdet vi til
Slutning ser tilbage paa denne den romerske Kirkes Gudstjeneste«, skriver Gus tav
Jensen, »er det klart, at trods Fremskridt i det enkelte har dog de Spirer til Mis-
dannelse, som allerede ved det tredie Aarhundredes Udgang truede Gudstjenesten,
nu udfoldet sig og dybt skadet denne. Thi var Gudstjenesten fra Begyn-
delsen det Møde mellem Herren og hans Folk, i hvilket Herren skjænkede Mennesket
sin Naade i Ord og Sakrament, og det svarede ham med sit Takosfer, saa er nu i
den romerske Messe hin første grundlæggende sakramentale Side, Guds Naade,
som rækkes i Ord og Sakrament, væsentlig ophævet, kun den anden sakrificielle
Side er blevet tilbage. Og tilmed da denne sakrificielle Side er løsnet fra den
bærende sakramentale Grund, er ogsaa denne Side forvansket; af Takofferet er
der blevet et Sonofser, frembaaret for Gud ved en midlende Prestestand, til For-
kleinelse for den ene Midler og det ene Offer. Guds Ord uddeles ikke i Prædikenen,
hans Sakrament uddeles ikke i Nadveren. Den almindelige Kirkebøn, Menighedens
store Prestetjeneste, bortfalder. Efter Ko nsekvensen (stille Messe) er Menighedens
Deltagelse saagodtsom overflødig, hvad ogsaa det fremmede Sprog, i hvilket Guds-
tjenesten holdes, bevidner. En gavnlig Reformation var nødvendig.«
Børnelærdommen
——« ristendommen kom til de germanniske Folk baade i deres eget og det
« latinske Sprog. Kirken hyldede Anskuelsen om tre hellige Sprog,
’ Hebraisk, Græsk og Latin, hvortil allerede Augustin hentyder, og
»——«»«——«·« som Alkuin paa Karl den Stores Tid fornyede, fordi Overskriften
over Kristi Kors var affattet i disse tre Sprog, og om end Latinen derfor for-
trinsvis var- det kirkelige Fællessprog, saa erklærede dog Rigssynoden i Frankfurt
794: ,,at ingen maatte tro, at man kunde tilbede Gud bare paa Hebraisk, Græsk
og-Latin. Gud kunde tilbedes paa alle Tungemaal, og Bønnen blev bgnhørt,
naar kun Bønnen var ret.« Derfor benytter Kirken ogsaa selv Folkenes egne Sprog,
indtil de fremgik nyfødte som Skriftsprog. Forsagelsen, Syndsbekjendelsen,
Herrens Bøn og Troesbekjendelsen findes, saavidt vides, paa samtlige
nyomvendte Folkeslags Tungemaal, men det blev dog krævet, at Menigmand ogsaa
skulde kunne Troesbekjendelsen og Fadervor paa Latin.
J denne rige Missionstid ofrede man vistnok ikke den enkelte stor Omsorg før
D·aaben, da man ofte døbte store Masser, men de egentlige Missionærer, som
Liudger (Js 809), lod det dog ikke mangle paa Daabsundervisning. Der
fandtes en Bestemmelse fra Kirkemødet i Mainz 848, hvorefter Daaben burde
forrettes ved» Paaske og Pinse, undtagen i Nødstilfælde, og Biskopperne skulde
indskjcerpe Flid ved Sakramenternes Forvaltning Der foreskrives, hvad Daabs-
kandidaten skal tro, og at han maa forsage Djævelen og hans Gjerningen Som
Djævelens Gierninger ansaaes Mord, Hor, Ægteskabsbrud, Drukkenfkab o. s. v.,
hvilke først blev begaaede, efterat Tanken derpaa af Djævelen var kastet ind i
Sjælen. Da aben foregik saaledes: Først spurgte Presten Vedkommende, om han
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
