Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Børnelærdommen - Billeddyrkelse, Helgentilbedelse og anden Overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudstjenesten. 373
Opregning af Synderne mod de ti Guds Bud); at jeg ikke, som jeg skulde, er
kommen til Kirke, ikke har holdt mine Faster, ikke har givet mine Almisser, ikke har
mættet Hungrige, ikke givet Tøi-stige at drikke, ikke klædt Nøgne, ikke besøgt Syje
og dem, som var i Fængsel eller i Nød; at jeg ikke har æret den hellige Søndag,
den hellige Messe og den hellige Lov, ikke lært mine Gudbørn o. s. v. Al1nægtige
Gud, giv os Magt og Visdom til at gjøre din Vilje, giv os god Vilje med ret
Tro til din Tjeneste. Du Herre er kommen til Verden for at frelse Syndere Kri-
stus, Guds Søn, dersom du vil, og det behager dig, saa gjør mig til din Tjener;
Herre, naadige Gnd, værdige mig din Hjælp, mig, din Tjener. Du alene ved,
Herre, hvor vi trænger den; til din Naade befaler jeg mit Hjerte, mine Tanker, min
- Vilje, mit Sind, mit Legeme, mine Ord, mine Gjerninger Giv, o Herre, din Naade
over mig syndige Tjener, og forløs mig fra alt Ondt. Amen.« Absolutionen
meddeltes sjeldnere i ligefrem frikjendende Form, oftere omtrent saa: »Har J gjort
dette med et inderligt Sind, og ville J ved Gjerning opfylde det, som J har talt med
Eders Mund, saa er min Herres Naade aaben over alt, hvad J vil bede om til Eders
Legemes og Sjæls Salighed.« Hertil sluttede sig atter Formaning og Trøst Boden
blev haandhæoet paa en gribende og virkningsfuld Maade. Skriftebøger11e eller
Bodsspeilene bliver i flere ældre Kirkelove betegnede som et uundværligt Redskab for
Presten. Hver Onsdag før Paaskefasten sad Bistopen i sin Kathedral for at
modtage Synderes angerfulde Bekjendelse; mindst en Gang om Aaret skulde de Kristae
nærme sig sin Skriftefader, og den germanniske Frimodighed, som ansaa det for
en Vanære at nægte en begaaet Feil, skaffede disse kirkelige Bud et fast Grundlag
Denne Ordning har i sin sunde, livskraftige Begyndelse skaffet de nyomvendte Folk
Kristendom og Sæder, mei siden i sin Udartning foraarsagede den kirkelig Splittelse.
Ud’æggelsen af det tredie Hovedstykke, Fadervor, viser paa enkelte Steder
endog ordlydende Begyndelsen til Luthers Katekismus, f. Eks »Helliget vorde
dit Navn.« Jkke behøver vi at bede om, at hans Navn skal vorde helliget, han
som altid var og er hellig; men vi beder derom, at hans Navn skal blive helliget i
os, og at vi maa bringe den Helliggjnrelse, som vi i Daaben har modtaget af ham,
ubeskaaren frem for ham paa Dommens Dag.«
Billeddyrkelsc, Helgentilbkdclse og anden Overtro.
tidligere (Side 349 flg.) er omtalt Billeddyrkelsen og den
Strid, som denne fremkaldte. Jkke alenei Østen, men ogsaa i Vesten
"3 var Billederne for lang Tid siden trængt ind i Kirkerne. Karl den
——»————-—–—" Store og især Alkuin søgte med Klogskab at afværge Misbrugen
Sidstncevnte følger i et Skrift om denne Sag den rette Middelvei mellem Billed-
stormeri og Billedtjeneste. Som Prydelse fandt han sig i Billederne og
ansaa det ikke for nødvendigt at drive paa deres Bortfjernelse; men han advarede
alvorlig mod deres Tilbedelse og afviste de Grunde, som man anførte til Bedste
derfor. ,,De Folk,« skriver han, ,,maa have en daarlig Hukommelse, der ikke Uden
Brlleders Hjælp kan bevæges til taknemmelig Ærefrygt for Gud og de Hellige, og
de Folk maa have en svag Aand, som ikke uden Billeders Hjælp formaar at hæve
sig over det sandselige. Overhovedet maa Gud ikke søges i de synlige Ting, men
i Hjertet; vore Hemmeligheder er af aandelig Art.« Men behøves noget Symbol,
saa er Korsets simple Tegn tilstrækkeligt Ved Korsets Seiersfane og ikke ved
Billeder er den gamle Fiende bleven beseiret, ved dette Vaaben og ikke ved pralende
Farver er Djævelens Magt brudt, er Mennesket blevet frelst. Paa Korset, ikke paa
Billederne, hang Verdens Løsepenge. Han sætter Brugen af den hellige Skrift
mod Brugen af Billederne og siger: »Du vil maaske med Lysene oplyse Male-
rierne, vi har det rette Lys i den hellige Skrift. Hvad betyder det at tænde et Lys
for et Billede, som ingen Øine har at se med, eller at brænde Røgelse for et Bil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
