Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Billeddyrkelse, Helgentilbedelse og anden Overtro - Lidt om det kristelige Liv og Kirketugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Missionen og Folkekirkerne.
vare døde, og hvor Kristi Statholder thronede, Maalet for mangen srom Pilegrimsvandring.
J Spanien valfartede man til den hellige Jakob den Ældres Legeme i Com-
poftella,» hvilket troedes begravet i Stedets prægtige Kathedralkirke, der er et
af den romanfke Bygningskunsts Mestervcerker. J Frankrige strømmede man til
den helligeMartin af Tours’s Ben. Som bekjendt blev ogsaa Einsiedlen i
Schweiz og St. Olass Grav i Trondihjem berømte Valfartsfteder. Til
disse Steder knyttede Paven Aflad. Men Pilegrimenes fmertefulde eller sky Fromhed
var kun altfor ofte dømt til at drage ind ved Siden af den frække Last og det li-
stige Bedrag; paa Veien til Frelsen blev de selv vanhellige ved besmittende Berørelse.
Det demoraliserende Selskab med Mennesker, som var løfte fra alle Familielivets og
Statens Baand, de Eventyr og Fristelser, som Reisen medførte i Mængde, og
Sydens yppige Steders forførende Kunster, alt dette berøvede utallige Jomfruer
deres Ære og mange, der havde forladt sit Fødested som kydske Piger, Hustruer
eller Nonner for at befæste sit Løfte paa St. Petri Grav, vendte tilbage som Faldne,
dersom de ei forblevi det henrivende Jtalien, som en leende Ridders erklærede
Frille· —— Mod Billeddyrkelsen, Relikvietjenesten og Valfarterne optraadte
dog enkelte af Tidens Mænd som Biskopperne Agobard i Lyon, Claudius af
Turin og Jonas af Orleans, uden at det-lykkedes dem at udrydde eller hemme
disse sørgelige Foreteelfer·
Eidt om det kristelige Liv og Kirketugteii .
Næsten gjennem hele dette Tidsrum gaar en storartet Missionsviiksomhed,
i hvorved de germanniske og slaviske Folk samles ind i Guds Rige.
»kks Uagtet Misfionen ofte dreves overfladisk, og Massedaab med liden eller
t- - ingen forudgaaende Daabsundervisning var almindelig, saa spirede der
dog frem paa flere Steder et kjendeligt Kristenliv, sremkaldt og pleiet ved sremragende
Missioncerers samt nidkjære og dygtige Presters og Læreres Undervisning i Kcistew
dominens Sandheder efter Daaben. Men det viste sig dog overalt, at naar et Folk
sattes over i nye Forhold, saa gik det tilbage med dets Moral, idet de gamle ned-
arvede Skikkes Tugt bortfaldt. Dette var ogsaa Tilfældet med de germanniske
Folk ved Begyndelsen af denne Periode, trods Antagelsen af Kristendommen. Mo-
ralen i Førstningen af dette Tidsrum er slettest hos Frankerne og Longobark
derne Forfattere som GregorafTours, Jornandes og Petrus Damiani
klager over Geistlighedens løsagtige Liv og Verdslighed, især deres Jagtbedrifter, og
revser den høiere Geistligheds Luksus Mere normalt og fømmeligt artede Livet sig
blandt Tyskerne, hvorom der haves mange Vidnesbyrd. Det fagre Heltedigt
Heliand, der er skrevet af en Saxer, vidner ogsaa sordelagtigt om en sorholdsvis
ren og inderlig Kristendom Blandt Angelfakserne i Cngland stod det kanske
bedst til; det sees af Bedas Kirkehistorie og øvrige Skrifter, de mange dygtige
Prædikener paa Modersmaalet samt de storflagne religiøse Heltedigte, som tid-
ligere er omtalte. Vistnok forekommer baade i Tyskland og England mange Ud-
slag af hedenfk Raahed, men det mærkes dog tydelig, at Kristendommens Moral ogsaa
havde fast Tag i Folket. Noget, men ikke meget, flettere artede Livet·sig blandt de
omvendte Skandinaver. Kristendommen gik i Norge tidligst ind· iFolkets
Bevidsthed, fordi det først fik sin Nattonalhelgem der skal et betydeligt religiøft
Opsving til for at skabe en Helgen. Efter Clunyacenferordenens Opkomft hacx
vi Begyndelsen til et rigt aandeligt Liv i Danmark i Klosteret Ebeltoft «F
Sverige peger vi paa de mange Helgener ide forskjellige Landsdele. Den norske
Kirke ftaar paa sit Høidepunkt i denne Periode og udover til Midten af det tolvte
Aarhundrede Med Hensyn til de omvendte Slaver, faa man de ftilles lavere end
baade Tysker og Skansdinaver. Den raadende halv-pel.agianfk·e Opfatning
af Menneskenaturens Fordærvelse samt den deraf følgende Tilbøielighed til Gjernings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
