- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
377

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Lidt om det kristelige Liv og Kirketugten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lidt om det kristelige Liv og Kirketugten. 377

»hellighed havde naturligvis ogsaa stor Indflydelse paa Kristendommens Art. B i lled-
dyrkelsen, Helgentilbedelsen, Relikvitjenesten samt Valfarterne er
stærke Vidnesbyrd om, at Kristendommen langtfra var ren, men sørgelig udvortes og
blandet med grov Overtro.

Sædeligheden inden det huslige Liv stod vistnok ogsaa lavt paa mange Ste-
der, hvis man kan slutte sig dertil af den almindelige Sædeløshed. Uvidenheden
var stor, og Vantro og Overtro greb forfærdelig om sig. Men der var dog ogsaa
kristelige Hjem, hvor Mødre som Monika lyste ved sin sædelige og sagtmodige Om-
gjængelse i Herrens Frygt. Der fandtes ei blot fromme Nonner i Klostrene, men
ogsaa mangen Kvinde som Nonna i Familiehjemmene. Der gaves ikke blot Abe-
disser som Odilia og en Lioba, men ogsaa fremragende Fyrstinder, der ikke alene
lyste med Tro og Gudsfrygt fra sine fyrstelige Hjem, men ved sine Besøg spredte
kristeligt Lys i sine Undersaatters Boliger. —— For Fattigpleien sørgede den tiende
Kanon paa Synoden i Mainz af 848, og den tredivte ordnede den kristelige Ægte-
skabsret. Kirkemodet i Worms 868 fastsatte, at naar Forældre havde overgivet sin
Søn til Klostertugten i hans Barndom, saa kunde denne ikke, naar han blev myndig,
træde ud af Klosteret og gifte sig. Baade Forældrenes Vilje og ens eget Løfte
stængte Udgangen· Men Klostrene blev ogsaa Udgangspunkter for den ydre og
indre Missions Hvor en Missionær prædikede, blev enten hans Celle efterhaanden
til et Kloster, eller han grundlagde selv et saadant til Støtte for sin Virksomhed
Hospitaler oprettedes rundt om i Landene, og der vredes stor Gavmildhed mod de
Fattige; de kristelige Kjærlighedsgjerninger blomstrede paa mange Steder.

Mod Enden af det niende Aarhundrede sank det kristelige Liv meget; under
de hyppige Krige og Feider blev Kirker og Klostre brændte »Mange Geistlige,
baade høiere og lavere, er blevne dræbte af Hedningerne (Normannerne), flygtende
Munke og Nonner streifede om allevegne;« saaledes klages der i en gammel Beretning
fra 888. Hertil kom, at ogsaa indre Fiender forstyrrede Kirken. Aarsagen til den
mislige sædelige Tilstand i detniende og tiende Aarhundrede er dels Tidens Uro-
lighed, dels den udvortes Kristendom og den almindelig herskende Overtro, men først
og sremst det store sædelige Forfald blandt Paverne og Geistlighed en. Pa-
verne, der var Kirkens øverste Styrere og St. Petri Efterfølgere, tæller i dette Tids-
rum nogle udmærkede Mænd inden sin Midte Af disse nævnes især Gregor
den Store og Nicolaus den første Men et overvældende Flertal gav alt
andet end godt Eksempel. Døden rasede med en frygtelig Magt blandt dem, saa
at den gjennemsnitlige Embedstid kun var 51Z2 Aar; mange døde ikke blot paa en
skrækkelig Maade, men ogsaa i en Situation og Stemning, der ingenlunde lader sig
betragte som Seier over Døden Pavernes Død er talende Vidnesbyrd; Døden er jo
Toppunktet as og Seglet paa Livet, ligesom Kronen paa Kristi Liv er hans For-
soningsdød. Den Kristnes Død er Vidnesbyrdet om hans Tro. Men er dette saa,
faar man et sørgeligt Vidnesbyrd af mange Paver i denne Tid. Man kjender en
Række af dem, der ikke var uberygtede i Henseende til deres Rettroenhed, man kjender
mange andre, som begunstigede det politiske Oprør eller Revolutionen, og man kjender
fremdeles en hel Del, som forfulgte Videnskaben og fremmede Overtroen. Skjøge-
vældets, den politisk Herskesyges, den geistlige Absolutismes Færd i denne Periodes
Pavehistorie er bekjendt.

Blandt en slig Mylder af mørke Livsbilleder vil man ikke kunne vente lyse
Dødsbilleder. Mange af dem døde paa Grund af Spænding Ophidselse og andre
»Affekter. Andre af Slag og en hel Del ved Mord, Forgiftning og lignende.
Martin 11 fik en voldsom Død (884), Leo V udaandede (903) i sin Modpave
Kristoffers Fængsel, denne døde (904) i sin Modpave Sergius lllis Fængsel,
den berygtede Marozias Boler, Johan x, Boler for hendes gifte Søster Theo-
dora, blev kvalt i sin Seng (928), Johan X1, en Søn af Marozia, formodent-
lig avlet under hendes LEgteskabsbrud med Pave Sergius, døde i Fængsel hos
Alberik, der nedstammede fra den samme Marozia og beherskede Rom som repu-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free