Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kristendommens videre Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Den frie Pavekirke·
første Forkynder i Landet har man givet ham Navn af »Preussernes Apostel«·»
Ti Aar senere gjordes et nyt Omvendelsessorsøg af en tysk Munk ved Navn Bruno.
Gjennemtrængt af brændende Nidkjærhed efter at ligne ,,Tysklands Apostel« Boni-
facius besluttede han at ofre sig for Preussernes Omvendelse, og efterat han.
i tolv Aar havde forberedt sig for dette vanskelige Hverv, blev han under det antagne
Navn Bonisaeius indviet til Preussens Biskop· Fulgt af atten Medhjælpere
kom han 1007 til sit Missionsfelt, men blev allerede Aaret efter ihjelslagen med alle
sine Ledsagere. Efter disse mislykkede Forsøg blev der i de følgende 200 Aar
ingenting gjort for at kristne dette forblindede Folk. Først 1207 vovede den polske
Abbed Gottfried af Lukina sig ind i Landet og prædikede Evangeliet der nogen
Tid. Med større Fremgang fornyedes den preussiske Mission af Pomeren Chri-
stian fra Oliva Kloster; han blev Aar 1215 indviet til Preussens Biskop. Men
da polske og pomerske Hertuger vilde benytte den saaledes oprettede Mission til
Preussernes politiske Undertrykkelse, vakte dette hos Landets Befolkning en stor
Forbitrelsez de kristne Lærere blev fordrevne, og en blodig Krig begyndte. Paa Biskop
Christians Raad besluttede den polske Hertug Conrad af Masovien i Aaret
1226 at indkalde de Tyske Riddere. De kom, og efterat de i 1237 havde for-
enet sig med Sværdbrødrene, lykkedes det dem efter en langvarig og blodig Krig,
som varede lige til 1283, at underkue Preusserne og lægge deres Land under
sit og Kirkens Vælde. Allerede 1243 delte Pave Jnocens 1V (1243——1254) det-
preussiske Omraade i fire Bispedømmer: Kulm, Pomesanien, Ermland og.
. Samland· Erkebiskoppen af Hamburg og Bremen vilde stille dem i Lydigheds-
forhold til sig; men Paven gav Landets Herrer, de tyste Riddere, Patronatsret
over Bispestolene og stillede den preussiske Kirkeprovins under sin umiddelbare Opsigt..
Tidligere end i Preussen vandt Kristendommen fast Fod i Lifland. Dette
Lands Jndvaanere var ved Handelsforbindelser med Bremen og Liibeck kommet i
Berorelse med Evangeliet. J omtrent tredive Aar havde denne Samfærsel vedvaret,.
da en Mand feilede did paa et ltibecksk Handelsfartøi med det faste Forsæt at
virke som Missionær i Lifland. Det var Meinhard, en Munk fra Klosteret
Ssegeberg i Holstein. Han ankom til Lifland 1186, anlagde en Kirke i
Yxkull samt indviedes 1188 af Erkebiskop Hartwig i Bremen til Liflændernes
Biskop. Meinhard arbeidede med stor Nidkjærhed, men uden synderlig Fremgang.
Efter hans Død i 1196 blev en Abbed Berthold af Lockum i Hannover hans
Eftermand. Ogsaa denne søgte baade ved Evangeliets Prædiken samt Velvilje og
Mildhed at vinde Folkets Hjerter, men han mødte stærk Modstand, og efter nogen
Tids Forløb maatte han rømme ud af Landet. Da udskrev Pave Cølestinus111
(1191—1198) et Korstog mod de gjenstridige Liflændere. Alle, som vilde del-
tage, blev lovet Syndsforladelse, og snart samlede sig i Lübeck en betydelig Kors-
hær. J Spidsen for denne vendte saa Berthold i 1198 tilbage. Det kom til et
blodigt Slag, Hedningerne beseiredes, men Berthold selv faldt. De Overvundne
blev tvungne til at lade sig døbez de maatte modtage kristne Prester og en ny Bifkop
i den bremiske Kannik Albrecht af Apeldern. Men neppe havde Korshceren
forladt Landet, før Liflænderne atter faldt fra Troen, fordrev sine Prester og
ødelagde Kirkerne. Da udrustede Albrecht en ny Korshær, seirede i adskillige S·lag
og grundlagde Aar 1200 Byen Riga, som-han befæstede og gjorde til sit »Bisp·e-
sæde· Tillige stiftede han 1202 Sværdbrødrenes Ridderordevn for bestandig
at eie væbnet Hjælp til at drive Omvendelsesværket· Efter den Tid lykkedes det
Albrecht at grundlægge en varig Kirke i Lifland. »
Snart kunde han ved Sværdbrødrenes Hjælp ogsaa vende sig mod Eft-
land, hvor der boede en Gren af den finske Folkestamme. Allerede 1211 blev der
gjort det første Forsøg paa at kristne dette Land, og 1218 tog han for Alvor fat
paa Omvendelsesværket her. Dog reiste Esterne sig med Kraft imod alle ··Sværd-
brødrenes Bestræbelser for at tvinge dem med Sværdet til Daab og Kristendoin..
Derfor maatte Albrecht se sig om efter Hjælp og vendte sig i saa Henseende til
Tak-iil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
