Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kristendommens videre Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommens videre Udbredelse. 385
den danske Kong Valdemar Seier (1202—1241). Denne kom 1219 med en vældtg
Krigsflaade, satte sig fast ved den nuværende By Reval, og det lykkedes ham efter
haardnakkede Kampe at erobre Esternes Land. Saa lod han sin Ledsager, den lærde
og fromme Erkebiskop Anders Sunesøn (f 1228), bygge Kirker og ordne Guds-
tjeneste blandt de overvundne Hedninger. Men da den danske Konge selv vilde
beholde det erobrede Land, kom han i Strid med Sværdbrødrene, der paastod
at have større Ret dertil, fordi de først havde forsøgt at plante den kristne Tro
paa dette Sted. Saa optraadte i Estland en tredie Medbeiler om Magten; det
var den svenske Konge Johan Sverkersfon (1216—1222), der i Aaret 1220
steg iland med en Hær i Rotalien, der er den Del af Søkysten, som ligger lige mod
Den Øsel. Baade han og Ledsagere deltog i Omvendelsesvcerket, lærte, døbte og byggede
Kirker. Dog led Svenfkerne Aaret efter et stort Nederlag og maatte forlade Landet.
Ei heller Danskerne kunde i Længden beholde de gjorte Erobringer· Albrekt og
Sværdbrødrene blev omsider alene Herrer over Estland, og det lykkedes dem
at indrette en ordnet Kirke og et eget Bispedømme med Dorpat som Stiftsstad.
Albrekt døde 1229· Aaret efter blev ogsaa Kurland lagt under Sværdbrø·-
drenes Vælde og modtog af dem Kristendommen.
Til Finland kom Evangeliets Budskab fra Sverige. Fulgt af Upsalabispen
Henrik foretog den svenske Konge Erik den Hellige omkring 1157 et Korstog
til dette Land. Han landede ved Abo, grundlagde en svensk Nybygd der, vandt
over Hedningerne og tvang dem til at modtage Daaben. Efterat Erik med Kors-
hæren havde reist hjem til Sverige, blev Biskop Henrik igjen for at beskytte
og udvide den endnu spæde Plantning; han arbeidede med stor Nidkjoerhed og led
Martyrdøden der omkring 1160. Han har faaet Navnet »Finnernes Apostel«.
Om Kristendommens Fremgang i disse Egne under sidste Halvdel af det tolvte Aar-
hundrede savnes nærmere»Efterretninger· Derimod ved man, at Finland omkring
1230 eiede en Biskop i Abo ved Navn Thomas, der før havde været Kannik i
Upsala. Birger Jarl foretog et nyt Korstog til Finland i 1249. Det gjaldt
Tavasterne, som endnu var Hedninger; de blev overvundne og tvungne til at
tage Kristendommen; den søndre Kyststrækning af deres Omraade eller det saakaldte
Nyland blev befolket med indflyttedeSvensker. Omsider blev ogsaa Karelen lagt
under den svenske Krones og den kristne Kirkes Vælde. Dette skeede ved Torkel
Knutsson, som i den Hensigt i- 1293 og 1299 foretog to Korstog til Finland.
Lithauerne var det sidste Folk i Europa, som blev omvendt til Kristendom-
men. Det skeede paa følgende Maade. Deres Storfyrste Jagello beilede til den
polske Dronning Hedvig for at kunne blive Konge i Polen. Han tilbød sig
derfor, hvis hun gav ham sin Haand, ikke alene selv at gaa over til Kristen-
dommen, men ogsaa at bevæge sit Folk til at gjøre det samme, samt forene
sit Storfyrstendømme med Polen. Dronningen samtykkede, og Jagello lod sig
døbe 1386; dels ved Vold og dels ved List fik han derefter sit Folk til at følge
Eksemplet For at gjøre sine Undersaatter lystne paa at lade sig dobe skjænkede han
hver af dem en Uldskjorte i Daabsgave. Et Bispedomme blev oprettet i Wilna,
og i ydre Henseende var den nye Kirke snart færdig. Men Lithauerne forblev
længe Kristne blot i Navnet. Munken Hieronymus fra Prag mødte stærk Mod-
stand, da han i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede optraadte som Missionær
i Lithauen og søgte at udrydde Levningerne af Hedenskabet der.
J Østen var det især Nestorianerne, som drev Missionsværket· Ved deres
Bestræbelser skal et kristent Rige have dannet sig nordenfor Kina; det blev styret af
enxzkristen Fyrste; i Vesten spredte sig de mest overdrevne og fantastiske Berettelser
om hans Magt og Herlighed; man kaldte ham Prestekongen Johan. Hans
Efterfølgere skal have baaret samme Navn og Titel som han; det fortælles,
at en af disse Konger stod i Forbindelse med Pave Alexander 111(1159—
1181). Men 1202 blev hele dette Presterige forstyrret af den mongolske Erobrer
Dschingis-Khan.
Juustreret Kirkehistorie. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
