Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kristendommens videre Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Den frie Pavektrke.
Ogsaa blandt Mongolerne var det Nestorianerne, som først udstrøede
Kristendommens Frø. Den nysnævnte Dschingis-Khan havde giftet sig med en
Datter af den sidste tartariske Prestekonge, og hendes Bønner bevægede ham til at
indrømme Nestorianerne fri Virksomhed blandt Folket. Senere, da Mongolerne
oversvømmede hele A’sien og endog truede Europa med en ny Folkevandrings
Ødelægggelse, tænkte man i Vesten alvorlig paa at udbrede Kristendommen blandt
disse vilde Horder. Pave Innocents 1V (1243—1254) og Kong Ludvig den
Hellige af Frankrige (1226—1270) sendte dels Dominikanere dels Fran-
ciskanere som Evangeliets Budbærere til Mongolerne. Blandt disse arbeidede
den fortræffelige Franciskanermunk Vilhelm af Ruysbrock med største Nidkjærhed.
Han kom til Storkhanen Mangu, der vistnok i 1253 lod sig døbe, men fremdeles
kun var Kristen i Navnet. Ved hans Død i 1557 blev det store mongolske
Rige delt mellem hans Brødre Hulagu og Kubla’1·; den første fik Persien, den
anden Kina. De Nestorianere, som opholdt sig iPerfien, havde iBegyndelsen
stor Indflydelse hos Mongolerne, men siden Hulagu 1258 havde erobret Kali- ’
fatet i Bagdad, begyndte Islam mægtig at gribe om sig blandt Mongolerne,
og det lykkedes den i Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede ganske at fortrænge
Kristendommen« Imidlertid sank de persiske Khaner dybere og dybere i Vanmagt,
til endelig den vældige Grobrer Timur Lenk (1369——1405) iAaret 1387 paa
Ruinerne af deres Herrevælde grundlagde et nyt vidtomfattende Mongolrige.
Han var en vild Kriftenforfølger· Ved hans Død ophørte Mongolernes Vældei
Persien og tilfaldt nærmest Turkomanerne. Senere forblev under alle veks-
lende Dynastier Muhameds Tro at være den raadende Religion i Persien.
Kinas Behersker Kublai havde en vis religiøs Interesse, men Kristus,
Moses, Muhamed og Budda betragtede han som lige store Guds Profeter.
Han udbad sig af Pave Gregor X (1272———1276) kristne Lærere, og denne sendte
ham i 1275 nogle Missionærer. Fremfor alle Arbeidere paa det mongolske
Missionsselt udmærkede sig Francisskanermunken Johannes de Monte
Co·rvino. Ogsaa han trængte ligesom de foregaaende Missionærer frem
til Rigets Hovedstad Kambalu, det nuværende Peking. Her byggede han to
Kirker, prædikede for Folket paa det mongolske Sprog, oversatte det nye Testa-
mente og Salmerne paa samme Tungemaal, samt fik 5 a 6 tusinde Mongoler
til at tage den kristne Tro. Aar 1307 blev han af Pave Klemens V (1305—
1314) udnævnt til Erkebiskop af Kambalu. Desuden sendte Paven syv Ordens-
brødre til at hjælpe ham med Omvendelsesværket; disse blev indviede til Biskoppeu
Sammen med dem-fortsatte han Arbeidet lige ufortrødent til sin Død i 1330·
Ogsaa senere sendte Paven nye Missionærer til Kina. Men da Mongolerne
1370 jagedes ud af Landet, blev Kristendommens spæde Plantninger ødelagte, og
Kineserne lukkede siden omhyggelig sit Land for al fremmed Indflydelse.
For Muhamedanernes Omvendelse blev der gjort store Anstrængelser af
den udmærkede Franciskanermunk Raimundus Lullus Han var»en lærd Mand,
der har skrevet flere berømte Skrifter, men var paa samme Tid gjennemtrængt af
den mest glødende Nidkjærhed for Kristendommens Udbredelse. I en mærkelig Bog
søgte han paa videnskabelig Vei at gjøre Kristendommens Sandheder saa uimodsige-
lige, at de skulde nedslaa alle Tvil. Dette Skrift oversatte han paa Arabisk og
grundlagde et Kloster paa sin Fødeø Mallorka, hvor tretten Franciskanermunke
skulde studere det arabis ke Sprog for siden at kunne gaa ud som MissionȾrer blandt
Muhamedanerne. Selv gjorde han flere Missionsreisertil saraeeniske Lande,
men tog sig især af Nordafrikas muhamedanske Befolkning, indtil han her led
d den Aar 131-5.
Martttgek blev i hele Middelalderen gjort lidet eller intet for Iødernes Om-
vendelse. I Regelen var dette Folk udsat for de— Kristnes mest fanatiste Had, og
Tusinder af dem blev dræbte, uagtet flere Paver og andre oplyste Mænd gjorde, hvad
-.–
« ·. -«-»D«M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
