- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
390

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Gregor den Syvende og hans Kamp mod Statsmagten - Korstogene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

390 Den frie Pavekirke·

fri kirkelig Dommermyndighed. I alle disse Frihedstanker laa stærke Spirer
til Fremvækft, og de maatte samle om sig de bedste og ædleste Mænd
Denne Bevægelse, som saaledes var sat igang, kunde ikke stanse, men maatte seire.
De, som traadte op mod den, var ikke andet end Bagstrævere, som vistnok i god
Tro elskede det Tilvante, men i Virkeligheden holdt fast ved de gamle Misbrug.
Det var neppe bare personlig Ærgjærrighed, naar Gregor satte alt ind paa dette;
han var vistnok besjælet af en ædel og høi Stræben Hans Optræden maa ogsaa
betragtes som historisk berettiget og nødvendig for Kirkens Bestaaen. Saa lidet stem-
mende med Kristi Lære den Tanke var, at Staten skulde gaa op i Kirken, saa virkede
det dog gavnligt, at der fandtes en Magt, som indskrænkede Statens. Gregor
havde derfor den betingede Ret, som de daværende Tidsforhold bar i sig. Men saa
var det ogsaa givet, at med det samme Bevægelsen havde seiret, vilde Forfaldet ind-
træde; thi der fandtes i den saa mange uevangeliske Tanker ogsaa mange Farer
for Kirken, at Enden ikke kunde blive andet end Selvopløsning. Thi et uindskrænket
Herskervælde og en uindskrænket Nydelse af Magten kunde intet Samfund taale-
Derfor var den frie Pavekirke i uafbrudt Fremgang til Udgangen af det trettende
Aarhundrede; men saa indtræder øieblikkelig en Forfaldets Tid, der varer fra Be-
gyndelsen af det fjortende Aarhundrede til— Reformationen og fremkalder denne-

Korstogene

—— romme Kristne pleiede i gamle Dage at reise til det hellige Land for
«,. · at se Kristi Grav. De besøgte de minderige Steder, hvor Frelseren
W -;-j havde vandret, lært og lidt. De bad ved den Sten, hvor Kristus havde
: cspHI siddet, og drak af den Kilde, hvis Vand hans Læber engang berørte;
deres høieste Lykke var i Paasketiden at knæle i Jerusalem paa det Bjerg, hvor
han led, og paa det Sted, hvor hans hellige Legeme var bleven begravet. Naar de
under Bod og Bøn havde opfyldt sine Løfter, dukkede de, glade over sine tilgivne
Synder, i Jordans Flod og plukkedePalmegrene i Abrahams Have ved Jeriko.
Saa længe Araberne var Herrer i Landet, tillod de gjerne disse Valfarter; thi Pile-
griinene bragte Penge til Landet. Man taalte endog en kristelig Patriark i Jern-
salem· Helt anderledes blev det, da Jødeland senere kom under Tyrkerne. De
hellige Steder blev nu krænkede, de fromme Kristnes Gaver ofte røvede og Pile-
grimene mishandlede. ·

Gn Eneboer ved Navn Peter af Amiens gjorde ogsaa en Valfart til det
hellige Land og saa, hvorledes de Kristne blev mishandlede og deres Andagts-
øvelser sorstyrrede af Tyrkerne. Da han besøgte Patriarken af Jerusalem og hørte
hans Klager, blev hans Hjerte dybt rørt. Ved Afskeden sagde den høie Geistlige
til ham: ,,Jeg sender dig som den jerusalemske Kirkes Talsmand til hendes Datter
i Vesten, forat du maa udbede dig Forbarmelse og Hjælp for hendes ulykkelige
Moder.« Peter paatog sig villig denne Gjerning. Desuden viste Kristus sig for
ham i en Drøm og sagde: ,,Op Petrus, il og udret med Mod, hvad du har paa-
taget dig; jeg vil være med dig, thi det er paa Tide, at mit hellige Sted bliver
renset fra Tyrkerne, og at man kommer mine Tilbedere til Hjælp« Saa»vendte den
fromme Pilegrim hjem, besøgte Pave Urban11(1088—1099) og talte til ham med
saadan Veltalenhed om Tyrkernes Grusomhed og Pilegrimenes Forsmædelse, at
Paven roste hans Jver og udbrød: ,,Drag ud min Søn, gaa fra Stad til Stad og
fra Landsby til Landsby; fortæl, hvad du har seet; varm de kolde Hjerter; men
overlad Resten til min faderlige Omsorg.« Peter drog da afsted, barfodet og ·med
blottet Hoved, ridende paa et Æsel og med en Strikke om Livet og et Krucifiks i
Haanden og prædikede Krig og Hævn over Tyrkerne. Hans ved Lidelser og Savn
furede Ansigt, hans fattige Dragt som dækkede den magre Krop, og hans flammende
Øine gav de malende og veltalende Ord end mere Vægt Alle lyttede til hans
Tale og harmedes over de Vantro.







<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free