Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Bernhard af Clairvaux og Cistercienserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard af Clairvaux ogCistercienserne » 403
lige Betydning. Han tog sig as dem, som ved Raahed og Forsømthed var faldneistore
Forbrydelser, og det lykkedes ham ved den omhyggelige Sjælesorg, han øvede, samt
ved stræng Tugt og det religiøse Samfunds Indflydelse at lede dem til Bod og Omvendelse.
Til sine Munke talte han mangt et Ord om det indre Livs Fristelser under
ens Stræben efter kristelig Fuldkommenhed; han advarer mod den Retning, som ikke
lader Mennesket komme til Ro og Glæde, idet man altid kun betragtede sin Synd
og fortæredes ved at ruge over sig selv. »Jeg formaner Eder, mine Brødre til un-
dertiden at løfte Eder fra den ængstelige Tanke paa Eders Livsvandel til Betragt-
ningen af
de gud-
dømme-
lige Vel-
gjernin-
ger, forat
J- som
bliver be-
skjæm-
mede ved
Betragt-
ningen
af Eder
selv, kan
forfriskes
ved at se
paa Gud.
Vistnok er
Smerten
·overSyn-
den nød-
vendig,
men den
maa ikke
værestedse
varende.
Den maa
blive af-
brudt ved «
den gla-
" dere
Tanke paa Den hellige Bernhard.
Guds
Naade, forat Hjertet ikke skal forhærdes ved Sorgen og omkomme i Fortvilelse.
Guds Naade er større end enhver Synd. Derfor er den Retfærdige ikke altid, men
kun i Begyndelsen af Bønnen sin egen Anklager, men han slutter med at lovprise
Gud.« J en anden Tale siger han: »Ofte kommer vi til Alteret med et lunkent og
tørt Hjerte og hengiver os til Bønnen. Men naar vi holder ud i den, strømmer
Naaden pludselig ind i os, Hjertet bliver fuldt, og en Strøm af fromme Følelser
fylder vort Indre-« Han advarer mod Farerne ved en sværmerisk Følelsesretning
og ungdommelig Overdrivelse: »Det er Eders Egenvilje, som lærer Eder ei at fkaane
Naturen og ikke laane Øre til Fornuften. J havde en god Aand, men J brugte
den ikke paa rette Maade. Jeg frygter for, at J istedenfor den har faaet en anden,
som vil bedrage Eder under det Godes Skin, og at J, som begyndte i Aanden, skal
ende i Kjøbet Gud er Visdommen, og han forlanger en Kjærlighed, som ikke hen-
giver sig til søde Følelser, men ogsaa er forenet med Visdom.« Han advarede mod
26-k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
