Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Bernhard af Clairvaux og Cistercienserne - Dominikanerordenen og dens Stifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. Bernhard af Clairvaux og Cistercienserne. 405
mægtig paa sine Samtidige. »Alle Munkelivets Fristelser og Synder undgik ikke hans
skarpe Blik, der trængte dybt ind i Sjælen; han var en Mester i alvorlig og mild
Klostertugt. Han var ogsaa en Mester i den opbyggelige Udlæggelse af Skriften fog
iat prædike saavel i sine Klosterbrødres snævre Kreds, hvem han meddelte sine
dybeste Spekulationer, som for de store Folkemasser. J sine Klosterpræ»dikener har
han anslaaet Toner, som endnu den Dag idag gaar gjennem hele den kristelige Op-
byggelsesliteratur; det er ham, der har gjort Betragtningen as Frelserens menneske-
lige Liv og hans lidende Skikkelse til Andagtens Midtpunkt Han er en af Fædrene
for den vesterlandske Mystik, den Opfatning, at Sjælen, iHenrykkelsen løst fra
Legemets Baand, ved Bøn og andægtig Betragtning virkelig kan forene sig med Gud
ligesom Vanddraaben, der vender tilbage til Havet. Men paa samme Tid som han
holdt denne Henrykkelsens Beskuelse af Gud, som han troede Herren flere Gange
havde værdiget ham, for det Høieste, mente han dog, at det for Broderkjcerlighedens
Skyld var bedre, at han blev afbrudt selv i den saligste Henrykkelse. Forsmagen
paa den evige Salighed i dette Liv er for ham og for den hele Middelalder det
høieste, og han har først fundet det ophøiede Udtryk for dens Lovprisning Jo
nærmere Livskaldet ligger den, desto bedre er det; Lægmandens Liv i Verden, Fyrstens
og Ridderens, Kjøbmandens og Bondens Liv er det laveste, høiere staar det virk-
somme Liv i Kirken, som de Verdensgeistlige fører, høiest staar Munkenes Liv i Be-
skuelsen. Alligevel øvede denne verdenstrætte Mystiker en afgjørende Indflydelse
paa Verdensbegivenheder. Da Pavevalget spaltede Vælgerne i to Partier, udvirkede
han ved sin Overtalelse, at Frankriges, Englands og Tysklands Konger
anerkjendte Pave Jnnocents 11’s Valg; han førte Paven til Jtalien og gjenopret-
tede tilsidst efter Modpavens Død Kirkens Enhed. Paa mange Reiser blev hans Per-
sonligheds vidunderlige Magt atter og atter sat paa Prøve Han forsonede Fyrster,
som var blevne dødelfge Fiender, han bragte oprørske Byer til Anger og Bod. Naar
han havde prædiket, vilde man ikke lade ham drage bort igjen, men sloges om et
Stykke af hans Kutte for i det mindste at have et lægende Minde om ham.« —Dette
virksomme og selvfornægtende Liv ·fortærede tilslut ganske hans svage Kræfter. Fra
sit Sygeleie reiste han sig med Magt for at efterkomme en Anmodning om at gjen-
oprette Freden i Rhinegnene. Efter at have fuldført dette Værk vendte han
tilbage, Døden nær. Han dikterede det sidste Brev til en Ven, hvortil han selv
med svag Haand føiede nogle Linier, og sluttede med følgende Ord: ,,Og med alt
dette er, forat intet skal være skjult for den for sin Vens Tilstand bekymrede Ben,
med Hensyn til det indre Menneske Aanden stærk i det svage Kjød Beder til Frel-
seren, som ikke vil Synderens Død, at han endelig ikke maa udsætte min Afsked,
hvortil det allerede er Tid, men lade den komme under hans Omsorg Understøtter
med Eders Bøn ham, som ikke ved noget af egen Fortjeneste, saa at den lurende
Fiende ikke kan finde noget Punkt, hvor han kan saare mig.« J sin Dødsstund bad
han: »Kjære Herre Jesus, jeg ved, at om jeg har levet paa det Bedste, saa har jeg
dog levet fordømmelig, men jeg trøster mig ved, at du er død for mig og har be-
stænket mig med dit Blod af dine hellige Bunden Thi jeg er jo døbt til dig og
har hørt dit Ord, ved hvilket du har kaldet mig og tilsagt mig Naade og Liv og
befalet mig at tro. Derpaa vil jeg fare bort, ikke i den uvisse Tvivl og Tanke:
,,Ak, hvem ved, hvad Gud i Himlen vil dømme om mig!« Saa hensov han i sine
Disciples Nærværelse Aar 1153.
Dominikanerordenen og dens Skifter.
« f stor reformatorisk Betydning for de rige Klostre og med en mærkelig Ind-
flydelse paa den i Verdslighed nedsunkne Kirke var de to Tiggerordener,
..., »- gksk stiftede af Dominicus og Franciscus. Dominicus blev fødti
l-—-. ––– Castilien 1170 og nedstammede fra den adelige spanske Slægt Guz-
mann. Hans fromme Moder havde allerede før hans Fødsel bestemt ham for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
