Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Den hellige Franciscus og hans Munkeorden - Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den hellige Franciscus og hans Munkeorden. 409
Disciple, lagde sig paa Gulvet, bestrøet med Aske, og biede med opadcvendte Blikke
paa sin Hjemgang, idet han bad Salmen 104 og læste Steder af Iohanness
Evangelium. Han døde ,,nøgen paa den nøgne Iord«, indhyllet i en Broders laante
Kappe, den 4de Oktober 1226 og blev allerede 1228 erklæret for Helgen, d·a man
fortalte mange Undere om ham og sagde, at han bar Herrens Saarmærker (sttgmata)
paa sit Legeme (Gal. 6, 17). »I sin Verdens- og Selvfornægtelse»s uhørte Kraft: i
sit Hjertes Ensold, i sin Guds- og Menneskekjcerligheds Glød,. i sin Armods salige
Rigdom var den hellige Franciscus som en Fremmed fra Himlen paa den selviske
Iord. Forunderlig var hans dybe Følelse for Naturen. Med Skovens Fuale og
med Dyrene paa Marken omgikkes han i barnligt Enfold som med Brødre og Søstre;
« Menneskenes paradisiske Forhold til Dyreverdenen syntes at fornyes i denne Helgens
Nær ed.« .
hAllerede 50 Aar efter sin Stiftelse tællede Franciskanerordeneni 33
Provinser 8000 Huse samt over 200,000 Brødre; blandt andre Rettigheder fik den
Lov til at prædike i stængte Kirker, naar Interdikt eller Folkeban hvilede over et
Land. Den fik ogsaa mange Venner, som troede at være sikre paa Saligheden, naar
de blev begravne i en Franciskanerkutte. Ogsaa Tertiarieordenen sluttede sig
til Franciscus; uden at aflægge noget egentligt Munkeløfte dannede dens Med-
lemmer et Brodersamfund under en bestemt Regel. Paa den Vis fik »Ordenen be-
tydelig Indflydelse paa Familier. I den følgende Tid øvede de to Tiggerordener,
Dominikanerne og Franciskanerne, en stor Indflydelse Fattigdom og Prædiken
blandt Folket blev det Program, hvorefter de levede og virkede. Hvor blev ikke
Munkevæsenet forandret ved Tiggerordenernel Med dem fandt det tidligere af-
stængte Munkedømme sin Vei ud i Verden og blev ved deres Omflakken ligesom alle-
stedsnærværende; Tiggeriet, der var soreskrevet i Regelen, blev snart bare et Skin.
I rigtig Erkjendelse af deres Indflydelse tog Pavedømmet dem i sin Tjeneste; Paver
fremgik af dem, Universiteterne blev besatte med deres Medlemmer, Prædikenen og
Skriftestolen, Opdragelsen af Fyrsterne og Ledelsen af Folket, den ydre og indre Mis-
sion, Fattigpleie og Inkvisition kom næsten udelukkende i deres Hænder De
vakte derved ikke alene Biskoppernes og Presternes Skinsyge, men kom ogsaa snart i
indbyrdes Strid, idet Dominikanerne hævdede den .strænge kirkelige Rettroenhed
og Videnskab, medens Franciskanerne mere lagde Vind paa den praktiske og
mystiske Fromhed. Saaledes blev de nye Ordener en Magt, men vistnok ogsaa snart
en Plage i hele Kristenheden.
Om de Kirketærere» der kaldes Skolastikere.
—«—idenskaben paa Origenes’s eller Augustins Tid havde sat sig som Maal
« zzt at fremstille Troeslæren paa Grundlag af den hellige Skrift og den
Jk kristelige Erfaring. En væsentlig anden Opgave fik den, da de kristelige
—— Y; Troessætninger var anerkjendte som Sandhed. Den havde blot med
Tænkningen at bearbeide det givne eller bevise dets logiske Rigtighed, da hele
Middelalderens Theologi beroede paa Overlevering· Tilegnelsen og Anvendelsen
af det Overleverede kunde foregaa paa to Maader, enten ved Forstanden eller
ved Følelsen, dette hemmelighedsfulde Midtpunkt for Sjælens Kræfter Deraf
fremgik de to theologiske Hovedretninger Skolastiken og Mystiken. De
Mænd, som tilhørte førstnævnte Retning, kaldes Skolastikere, fordi de somoftest
var Lærere ved Klosterskolerne; Navnet betyder derfor Skolelærde; de lagde Hoved-
vægten paa den videnskabelige Udvikling og Begrundelse af Kirkelæren ved
Hjælp as Forstanden og det gamle Filosofi· Den videnskabelige Stræben fik
en særskilt Spore ved Stiftelse af Universiteter; paa disse Anstalters Lærestole
ser vi sortrinsvis Medlemmer as Dominikanernes og Franciskanernes Orden.
Den kirkelige Videnskab, som kaldes Skolastik, strækker sig over et Tidsrum af
sid-o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
