Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere. 41—3
Klosteret Monte Cassino, besøgte han Universitetet i Neapel· Udmærkede Præ-
dikanter as Dominikanerordenen gjorde der et saa dybt Jndtryk paa ham,
at han 1243 sluttede sig til dem; ikke engang et længere Fangenskab, som hans
Familie af denne Grund holdt ham i, formaaede at kue Lysten til Munkelivetz han
nedsænkede sig i from Betragtning as den hellige Skrift. Efterat han var sluppen
løs, drog han til Køln og fortsatte sine Studier hos Albert den Store. Han
sad saa stille og eftertænksom under Foredragene, at hans Medstuderende spottende
kaldte ham den tause Okse. Men da han ved en Ordskiftning udfoldede sine glim-
rende Gaver, sagde hans Lærer: ,,Denne stumme Okse vil fylde hele Verden med
sine Videnskabers Ry1« Og saa skeede det. Efterat han i Paris var bleven
sDoktor i Theologi, lærte han med stort Bifald i Paris og Neapel, prædikede
flittig og var ofte den franske Konge Ludvig den Helliges Raadgiveri vigtige
Sager, men afslog høie kirkelige Æresposter. Trods denne mangesidige Virksomhed
har han til»sin Død 1274 skrevet en lang Række dybsindige Værker, som stiller ham i
første Række blandt Kirkens Lærere Det var alene muligt med hans·rige Begavelse;
han kunde paa samme Tid diktere tre eller fire Skrivere om forskjellige Gjenstande;
en særegen Betingelse var ogsaa hans fuldstændige Fordybelse i guddommelige
Tanker, over hvilke han glemte alt andet. Dog forstod han at prædike saa fattelig,
at Folket begjærlig strømmede til ham, og forblev saa from og ydmyg, at han i
Klosteret i Neapel villig modtog enhver Tilrettevisning; til alle sine Foretagender
styrkede han sig ved Bønnen. Derfor mærker man endog i hans spidsfindige Under-
søgelser, at Bønnen har ledsaget hans Tankearbeide. Hans Hovedværker er: ,,Theo-
logiens Sum« og Forsvarsskriftet: »Den katholske Troes Sum mod
Hedningerne.« Thomas forsøgte i disse at bringe Tro og Tænkning i inderlig
Samklang og bekjæmper navnlig i sit Forsvarsskrift den Lære, som var udgaaet fra
den arabiske Filosofi i Spanien, at der er en Modsætning mellem den
filosofiske og theologiske Sandhed,:z bag hvilken Lære han skimtede For-
negtelsen af en personlig Gud og et evigt Liv. Han viste, at der mellem For-
nuftens og Troens Lys ikke kunde findes nogen Modsigelse, da der ellers maatte
være Modsigelse i Gud selv, som var Skaber og Aabenbarer paa samme Tid.
Om man derfor ikke kunde bevise Aabenbaringssandhederne, som gik ud over For-
nuften, men maatte tro dem, saa beroede dog alle derimod anførte Modsætninger
paa etSkin, og dette havde Videnskaben at bortveire. Naaden ophæver ikke Naturen,
men fører den til Fuldendelse; ligesaa tjener ogsaa Fornuften Troen; thi Troen
svarer til Aandens Væsen (Rom. 10, 8.), og derfor er det saa lifligt, selv om vi
ikke fuldstændig kan begribe Troessandhederne, dog at anstrænge vor Aand for at
erkjende en Smule deraf. Theologien er for ham den høieste Videnskab, der
behersker og omstraaler de andre paa Grund af sin Oprindelse, sit Indhold og sit
Formaal. Filosofien er Theologiens Tjener; derfor er der fuldstændig
Harmoni mellem begge disse Videnskaber. Der er et vist Aandsflægtskab mellem
Thomas og Anselm. Hans kunstige Lærebygning er det ikke muligt her at
fremstille i det enkelte; under de senere skolastiske Stridigheder stillede Domini-
kanerne sig paa hans Side og blev kaldt Thomister. Den mest berømte af
disse er Dante, Middelalderens største Digter. Han blev født i Florents 1256·
J sin Opfatning af Kristendommen sluttede han sig til Thomas Aquinassmen
den sineste-Skjønhedssands og den mest levende Fantasi stod sorklarende og oplivende
· ved Siden af hans skolastiske Dannelse. Med dyb Smerte beklager han Kirkens
Brøst og revser med Harme det udartede Munkedømme og Afladens skammelige
Uvæsen, men staar forøvrigt fast i den middelalderske Kirkes Tro. Han skrev et
storslagent Digt (,,D en guddomm elige Kom edie«) om Helvede, Skjærsilden
og Paradiset, hvorved han vilde vække sin Tid til Bod og Omvendelse. Thomas
Aquinas’s theologiske System spores overalti Digtet og forklarer mange dunkle
Punkter i dette. Han skildrer gribende de»Fordømtes Kvaler og det anelsesrige
i Vandringen opad Renselsens Bjerg til det jordiske Paradis, samt Sjælens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
