Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 . Den frie Pavekirke.
Opstigen til Himlen lige til de Saliges Sæde og til Treenighedens Beskuelse. Han
døde i Landflygtighed i Ravenna Aar 1321. "
HHHos Franciskanerne naaede først Johan Fidanza (Bonaventura)
stor Anseelse. Han blev født 1221 i Bagnarea i Toskana og var fra først af
et meget ksvageligt Barn, hvorfor hans Moder bad den hellige Franciscus om
Forbøn for ham. Denne anraabte Gud om, at Gutten maatte blive frisk og da
denne Bøn blev hørt, skal han have tilraabt Moderen: Bona ventura, god Lykke!
hvorefter Barnet fik Navnet Bonaventura og af Taknemmelighed blev viet til
Franciskanernes Orden. Han traadte ind i denne 1243 og udmærkede sig
ved Ydmyghed, Lydighed og
Sindets Renhed« Sine Stu-
dier fuldendte han i Paris
under den fromme engelske
Franciskaner Alexander af
Hales (s 1245), som med
stor Skarpsindighed anvendte
den gamle græske Vismand
Aristoteles’s Læremaade,
naar han vilde udvikle og be-
grunde Kirkelæren og retfærdig-
gjøre den for Forstanden. Men
B o nav entura studerede ogsaa
flittig Bibelen og Victori-
nernes»3«) Skrifter, hvilke mer
tiltalte hans Sind. Allerede
1256 blev han Franciskanernes
Ordensgeneral, men lærte
tillige ved Universitetet i P ari s
samtidig med Dominikaneren
Thomas Aquinas; trods
deres Ordeners Skinsyge var
disse to Mænd forenede i et
inderligt Venskab. Den Tid,
de virkede sammen, var en
Glanstid for Universitetet;
thi de udfyldte hinanden, idet
Thomas med beundrings-
værdig Skarpsindighed fuldendte
Skolastiken, medens Bona-
Dante. ventura mer fremhævede det
praktiske og inderlige i Theo-
logien for at vække og nære den religiøse Følelse Hans »Kort Tale« er den
letfatteligste Troeslære i Middelalderen —— Kundskaben er for ham .underordnet,
Kjærligheden til Gud er det høieste. Derfor kunde han med barnlingmvghed
svare sin Ven Thomas Aquinas, da denne spurgte, hvorfra han fik den. høie
Visdom, som han beundrede saa meget; Jesu hellige Bunder er den Kilde,
hvorfra jeg faar det gode, jeg h·ar.« Ligesom Hugo af St. Vict·or·be-
tragter han det for Theologiens høieste Opgave at bringe Menneskene i Livs-
samfund med Gud, og derfor er ogsaa denne Videnskab om d·e guddommelige Ting
Roden til alle andre Videnskaber, men selv har den sin Rod i Skriften, men Midt-
N) Saa kaldes de tre franske Mystikere Hugo, Richard og Valter af St. Victor,
hvorom der skal fortælles i næste Stykke.
-«-k-«d’Cs«
Ask-(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
