Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere 415
punktet i denne er Kristus, og ingen naar til Forstaaelse af Skriften, hvis ikke
Troen paa Kristus er hans Lygte. Men ligesom paa en Reise stiger Sjælen
trinvis op til Gud. Med denne Mystik er Bonaventuras Tilbedelse af Jomfru
Maria nøie forenet; han ansaa hende for det Speil, hvorfra den guddommelige
Kjærligheds Straaler kastes tilbage, og han priste hende i høitravende Sange. —- Som
Ordensgeneral visiterede Bonaventura flittig Klostrene; thi allerede dengang
var Munkelivet dalet fra sin Høide. Han afslog Erkebispedømmet i York i England;
derimod modtog han Embedet som Kardinalbiskop af Albano, men døde allerede
1274 paa Kirkemødet i Lyon. Han har øvet liden Indflydelse paa Theologien,
hvorimod hans rene og fromme Sind blev beundret og priset.
- Den samme Anseelse, som Thomas Aquinas vandt hos Dominikanerne,
fik Duns Scotus blandt Franciskanerne. Han var en Skotte af Fødsel,
men hans tidligere Livshistorie ser ubekjendt. Som Franciskaner lærte han
Theologi i Paris og Oxford og døde endnu temmelig ung i Køln 1308. Af de
tidligere Skolastikere er han mest beslægtet med den tvilsyge Abælard· Han
var en kritisk Natur og opløfte først de kunstig sammenknyttede Modsætningeri
Thomas Aquinas’s Lærebygning fordi han syntes, de var enfidige og voldsomme.
Han stillede Viljen over Erkjendelsen og gjør hele Aabenbaringens Indhold afhængigt
af Guds Vilkaarlighed. Religionen er for ham en rent praktisk Videnskab Hans
Tvil lader sig sammenfatte i følgende Ord: »Der gives intet i sig selv sandt
og godt. Hvad vi betragter som sandt og godt, er gjort dertil ved guddommelig
Vilkaarlighed Desto mere maa man fordre, at enhver bøiet sig for Kirkens Opfat-
ning, da den alene ved, hvad Gud har befalet.« Duns Scotus drev Skolelær-
dommen til sin Spidse. For at betegne de mest haarfine Forskjelligheder opfandt
han en hel Række Kunstudtryk, men stak ikke dybt i sin videnskabelige Fremstilling
af Kirkelæren. —— Skolastikerne af Franciskanerordenen fulgte nysnævnte Mester
og kaldte sig Scotister. J sin Filosofi eller Visdomslære fulgte Tho-
misterne Grækeren Aristoteles, men sluttede sig i Kirkelærens Fremstilling til
Augustin og hævdede, at Menneskets Vilje er afmægtig til det gode. De lærte
tillige, at alle Mennesker, selv Jomfru Maria, er undfangne i Synd, og at vi gjen-
løstes ved Gudmennesket Jesu Kristi uendelige Værd, som i og for sig var tilstrækkeligt
hertil. Derimod sluttede Scotisterne sig til den berømte Græker Platos Vis-
domslære og udvaskede Theologien; de hævdede Menneskets frie Vilje og tænkte
semipeligiansk om Synd og Naade. Kristi Fortjeneste, sagde de, var tilstrækkelig
til Forsoning, blot fordi Gud erklærede den tilstrækkelig Scotisterne forsvarede
ogsaa den Lære, at Maria havde været uden Arvesynd. De fleste af de senere
Skolastikere sluttede sig til den ene eller den anden af disse to Retninger; dog
nævner vi blandt dem blot Scotus’s Discipel, Englænderen Vilhelm Occam,
som lærte i Paris og i Striden med Paven stillede sig paa Kong Filip den
Smukkes Side og angreb, at Paverne levede pragtfuldt, uagtet de vilde være den
fattige Kristi Efterfølgere Han blev derfor fangen, men undkom og flygtede til
Ludvig af Bayern, hvem han biftodiKampen mod Rom. Occam døde 1347.
Han var frisindet og mente, at der kunde siges ligesaa meget mod Kirkens Troes-
scetninger som for dem; derfor maatte man nøie sig med Kirkens Opfatning eller
fly til Guds Almagt, for hvilken intet Under var for stort. Den filosofiske
Sandhed kan modsige den theologiske, saa at Tvilen har fuld Ret i de naturlige
Ting; Mennesket maatte derfor som Buridans2k) LEsel sulte ihjel mellem to
Halmknipper, fordi det ikke ved, hvilket det skal vælge Skolastiken havde efter-
haanden aldeles udartet og var uskikket til at forklare Tingenes sidste Grund;
den havde tabt baade Fodfaeste og Indhold.
Sk) Burid an var Skolastiker i Paris omkring 1350.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
