Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Om de Kirkelærere, som fik Navnet Mystikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om de Kirkelcerere, som fik Navnet Mystikere. 417
lig, naar den er loftet ved Fornuftgrunde, til større Troesinderlighed, men ved denne
bliver den saa renset og helliget, saa den nu i Hjertet paa en vis Maade kunde
skue. Og saa bliver da det rene Hjerte ved usynlige Tegn og ved hemmelig, for-
trolig Omgang med sin Gud daglig sikrere og vissere, saa at det nu allerede begyn-
der at have ham nærværende i Anskuelsen og paa ingen Maade mere kan bringes
bort fra Troen og Kjærligheden til ham, omend hele Verden forvandlede sig til
Undere.« Til dette kontemplative Liv naar man ad forskjellige Trin: Læsning,
Eftertanke, Bon, Handling, Anskuelse. »«3ed de fire første-O siger Hugo,
»bliver den Retfærdiges Liv ovet og lidt efter lidt hævet til den kommende Fuld-
kommenhed. Den ·femte, Anskuelsen, er ligesom Frugten af de foregaaende og
-giver allerede i dette Liv en Forsmag paa det Godes fremtidige Belønning Det
første Trin, Læsningen, tilhører Begynderne, det sidste, Anskuelsen, de Fuld-
komne, og jo mere nogen har betraadt et af dem, som ligger i Midten, desto fuld-
komnere er han. Læsningen giver Indsigt, Eftertanken Raad. Bonnen
forlanger, Handlingen soger, Anskuelsen finder. Naar du altsaa ved Læs-
ningen har fundet Indsigt i, hvad der er at gjøre, saa er dette Begyndelsen til
det Gode, men det strækker endnu ikke til. Stig altsaa op paa Raadets Borg og
tænk efter, hvorledes du skal opfylde, hvad du har erkjendt som godt. Thi mange
har Viden, men kun faa ved ogsaa at udfore detiLivet. Endvidere fordi detmenne-
skelige Raad er svagt og afmægtigt uden Guds Hjælp, saa hæv dig til Bøn og søg
den guddommelige Bistand, forat den guddommelige Naade, som forekommende har
oplyst dig, derefter ogsaa skal lede dine Fødder paa Fredens Vei, og forat det, som
endnu blot var i dit Forsæt, skal gaa over i Gjerning. Giv dig saa ifærd med de
gode Gjerninger, forat du i Handling kan fortjene, hvad du beder om i Bønnen.
Gud vil handle sammen med dig; du bliver ikke tvungen, men hjulpen. Hvis du
handlede alene, vilde du intet udrette; hvis Gud alene handlede, fortjente du intet.
Gud virker i dig, at du formaar noget, og du virker, forat du kan fortjene noget.
De gode Gjerninger er Veien, paa hvilken man gaar til Livet. Vær stærk og handle
mandig. Og denne Vei har ogsaa sin Lon. Saa ofte vi er udmattede af dens
Anstrængelser, kommer et Naadeblik fraoven og oplyser os, og vi smager og ser, hvor
god Herren er. Saaledes finder Anskuelsen, hvad Handlingen søger.« Menne-
skets Stræben fra Tro til Erkjendelse er altsaa ikke blot et Tænkningens
Arbeide; men en sædelig Virksomhed, saa at et Menneske naar saa meget sikrere
og lettere til Maalet, jo mere det renser sit Jndre fra Lidenskaber, og jo mere helt
det giver sig hen til Gud-
J Hugos Fodspor traadte hans Discipel og Ven, Skotlænderen Richard af
St. Victor, der fra 1160 til sin Død 1173 var Prior i dette Kloster. Han ud-
viklede sin Mesters Tanker Videre til et System fuldt af Dybde og Skarpsind, men
er ikke saa inderlig og praktisk som Hugo, endskjont mere berpmt og læst end han.
Jmod Ensidighederne i den grublende Skolastik optraadte ved Aaret 1180 en
tredie Victoriner, nemlig Walter as St. Victor fra Flandern; han bekjæm-
pede Abælard og hans Disciple. Nævnte Skole, der ogsaa senere blev drevet i
Hugos Aand, virkede saa mægtig paa Gstertiden, at en Række af de betydeligste
Mænd som Bonaventura, Vincentius af Beauvais, Gerson o. a. har
faaet sin Vækkelse og sit kristelige Livssyn derfra, og gjennem de fromme Lærere i
det fjortende og femtende Aarhundrede, Tauler, Ruysbroeck, Thomas a Kempis
m. fl. har den ogsaa øvet Indflydelse paa Resormationen. Bernhard af
Clairvaux, som tidligere er omtalt, hørte ogsaa til de franske Mystikere og var
aandsbeslcegtet med Victorin ern e.
Det samme gjaldt den hellige Hildegard, Datter af en Ridder hos Greven
af Sponheim Hun var født 1097 eller 1098 i Bockelheim ved Creuznach
Allerede t en meget ung Alder blev hun sendt til sin Tante, Abbedissen Jutta, i
Klostret paa Desenberg for at opdrages; her tog hun Sløret og opholdt sig der til
Tantens Død. Saa drog hun sammen med elleve Benediktinernonner til Ruperts-
Jllustreret Kirkehiswrte. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
