Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Valdenserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Den frie Pavekirke.
Saa læste han flittig i Bibelen og kom derved til en renere evangelisk Indsigt;
han fik nu en brændende Lyst til lig Apostlene at ofre sig for Evangeliets For-
kyndelse under Fattigdom og Selvforsagelse· Derpaa optraadte han som en gribende
Lægprædikant i Lyon og blev Middel til manges Vækkelse. Han solgte sit Gods,
gav Pengene til de Fattige og stiftede omkring 1170 en Forening, som blev kaldt
»de Fattige fra Lyon«, fordi de havde givet bort, hvad de eiede, og levede af
Folkets frivillige Kjærlighedsgaver; deres Gjerning var at gaa omkring og lære det
uvidende Folk, da Geistligheden forsømte at prædike; paa apostolisk Vis gik de
gjerne to og to sammen. De prædikede offentlig paa Byens Gader, spredte sig over
de omkringliggende Egne, trængte ind i Husene, talte i Kirkerne baade udenfor de
gudstjenstlige Tider og efter Messen· Jkke bare Mænd, men ogsaa Kvinder forkyndte
Guds Ord, og disse enfoldige og«alvorlige Lægprædikanter vandt meget Bifald.
Tusinde Farer og Ulykker og en ængstelig Forventning af den yderste Dom turde
have bidraget dertil. Saa meget mindre kunde de undgaa Kirkens Uvilje. Da
Erkebiskoppen i Ly on for-bød dem at prædike, og Valdenserne beraabte sig paa
Ordet: »Man bør adlyde Gud mere end Menneskene« (Ap. Gj. 5, 29), blev de
fordrevne fra Byen og vendte sig til andre Dele af Sydfrankrige· De blev
nu saa meget mere nidkjære og kaldte sig de aandelig Fattige (Matth. 5, 3) eller
ydmyge Brødre Hertil svarede deres Ydre; de gik en Tid i Sandaler, bar simple
Klæder og havde alle Ting fælles Men de faldt endnu ikke paa den Tanke at
skille sig fra Kirken. For at faa Pavens Samtykke til sin Jndremissionsvirksomhed
overrakte de Alexander 111 paa et stort Kirkempde i Lateranet Aar 1179 den
romanske Bibeloversættelse og bad om, at den maatte godkjendes· Men ogsaa
Paven forbød dem at lære, og 1184 satte Lucius 111 dem i Ban, og de blev
forfulgte sammen med Albigenserne. Men trods dette voksede deres Tali
Frankrige, og de udbredte overalt Dele as Vibelen paa Folkesproget. J Metz
var en Bibelforening, som opbyggede sig ved nogle af den hellige Skrifts Bøger, men
Byens Biskop anklagede dem i 1199 for Foragt mod Kirken, og Paven erklærede
de fromme Bibellæsere uberettigede til at tale Guds Ord. Denne Forening blev
visselig undertrykt og de hellige Skrifter opbrændte, men end ikke 1221 var disse
Bibelvenner udryddede i nævnte By. Da Valdenserne blev udstødte af Kirken,
sluttede de sig sammen i Frimenigheder med egne Prester og Biskopper. De fik
efterhaanden Udbredelse baade i Frankrige, Spanien, Tyskland, Schweiz,
Østerrige og Jtalien.
Valdenserne lagde for Dagen en uskrømtet Gudsfrygt og en inderlig Kjær-
lighed; de var fremfor andre særdeles rene i sin Vandel samt ordholdne og paa-
lidelige i al sin Færd. Dernæst udmærkede de sig ved et sorbausende Kjendskab til
Bibelen, der var Grundlaget for deres Tro og Lære, som udviklede sig lidt efter
lidt. J Begyndelsen forbød de al Sværgen og alt Drab, men Tyngdepunktet faldt
mer og mer paa, at Kirken ikke bare bestod af Geistligheden, men var alle de
Troendes Samfund, samt at alene sand Bod. Tro og Lydighed kunde gjøre delagtig i
Guds Naade. De lærte fremdeles, at det katholske Skriftemaal, Aflad, Paakaldelse
af Helgener, Messer og Almisser intet hjalp til kristelig Fuldkommenhed, der alene
var anvist os i den hellige Skrift. Overalt vakte de derfor Lyst til at læse i Bibelen
og rette sin Vandel efter Guds Ord; i Middelalderens Mørke skinnede intetsteds
Lyset saa klart som hos de Fattige fra Lyon. Ved sin Indsigelse imod den sor-
dærvede Pavekirke, sin Kjærlighed til Bibelen og sit fromme Liv i Overensstemrnelse
med denne blev de et Salt i Tiden og bidrog meget til at forberede Kirkefornyelsen.
— Om Valdes fortælles at han maatte flygte fra Land til Land; overalt præ-
dikede han for Folket, som hungrede efter Guds Ord. Endelig skal han have fundet
et Hvilested i Bøhmen og være død der 1197· Hans Tilhængere udmærkede sig
ogsaa ved Troskab i sit timelige Kald og lagde for Dagen stor Dygtighed som
Haandværkere« Medens de drog om og solgte sine Varer, fik de Anledning til at
forkynde Evangeliet; baade i Bondegaardene og Adelsborgene talte de med Folk om
.—..—7.-.sÆ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
