Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Den hellige Elisabeth, Landgrevinde af Thüringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Den frie Pavekirke.
udadvendt og nydelsessyg, men stod paa Høiden af sin Tid og dennes verdslige Dan-
nelse. I saadanne Omgivelser voksede Glisabeth op. Hun var et muntert Barn,
men endog i hendes Lege viste sig uvilkaarlig en alvorligere Aandsretning; der
tiltog ved meget tunge Livskilskikkelser. Aar 1213 blev hendes Moder, Dronnin-
gen af Ungarn, myrdet, og ved Landgrevens Hos dannede der sig snart et Parti
mod hende, hvilket aldeles ikke likte hendes alvorlige Sind; endog hendes Sviger-
moder sluttede sig til dem. Oppositionen mod den vordende Landgrevinde var saa
meget større og stærkere, som det tydelig fremgik, at hendes Forlovede Ludvig i et
og alt delte hendes strænge Opfatning af Livet. —
Aar 1216 døde den gamle Landgreve, og Glisabeths Forlovede, den unge
Ludvig 1V, overtog sin Faders Lande, Thiiringen og Saksen· Han var en
betydelig, helt igjennem ædel, dygtig og ridderlig Personlighed og i meget ulig sin
Fader. Saasnart han havde overtaget Regjeringen, indførte han ved Hoffet en
alvorlig Tone; de glade Sangere forsvandt, endog den berømte Walter fra Vogel-
weide (—s 1230), som ret ofte gjæstede Wartburg, ytrede sig haanlig om Foran-
dringen. Landgreven stod, som sagt, helt paa sin Forlovedes Side, og det maa til-
skrives hans Troskab og Standhaftighed, at hun ikke, som Landgrevinde Sofie
ønskede, blev forvist til etKloster eller sendt tilbage til sin Fader. Man har iRege-
len fremstillet dette som stemmende med Elisabeths Tilbøielighed Men hun var
saa langt fra at ønske sit Ægteskabsløfte med Ludvig opløst, at hun tvertimod af
Sjæl og Hjerte frygtede, at hendes Modstanderes Hensigt skulde lykkes. ,,Hun har
elsket Landgreven saaledes, som alene et rent, ædelt, jomfrueligt Hjerte kan elske i
sin Kjærligheds hele Inderlighed og Ydmyghed.« Herpaa er bevaret mange rørende
Eksempler· Ægteskabet blev fuldbyrdet Aar 1221, da Ludvig var tyve og Elisa-
beth fjorten Aar. Hun sødte sin Husbond tre Børn, en Gut og to Døtre. Det
ægteskabelige Forhold mellem begge var mønstergyldigt· Hun viste sig overalt som
den trofaste, ømme Hustru, der fulgte sin Gemal paa hans ofte besværlige Reiser.
Tillige udvikledes hos hende mere og mere Ydmyghedens, Barmhjertighedens og Vel-
gjørenhedens Dyder; hun skyede ingen Opofrelse og Selvfornægtelse og var en sand
Trøst for alle Lidende og Fattige, og hendes ædle Husbond lagde aldrig Hindringer
iveien for hendes Gavmildhed. Sit Høidepunkt naaede hendes Velgjørenhed under
den store Hungersnød Aar 1226, da hun lod uddele blandt de Fattige det Forraad
af Levnetsmidler, som Landgreven i flere Aar havde sammensparet· I Eisenach
stiftede hun et Hospital for fire og tyve Personer, der led af Alderdomssvaghed eller
Sygdom. I det første Afsnit af sit Liv fremtræder hun i sin skjønneste Skikkelse som
en trofast og fortræffelig Hustru, en omsorgsfuld og dygtig Moder, paa samme Tid
som der i al hendes storartede Kjærlighedsvirksomhed viser sig en frigjort, evangelisk
Aand. Senere blev det anderledes, da hun kom under Indflydelse af den brutale
og hjerteløse Kjættermester Konrad af Marburg, Pavens høitbetroede Mand, der
var en Djævel i Menneskeskikkelse, som tilslut blev ihjelslagen (1233) for sin Gru-
somhed mod dem, som ikke var enige med Paven i et og alt.
Elisabeths Forhold til ham begyndte i Tiden mellem hendes Giftermaal
(1221) og Landgreve Ludvigs Død (1227). Først gjennem denne Mands Frem-
gangstnaade og planmæssige Indvirkning udviklede sig hos Elisabeth en vidtdreven
afketisk Retning, som endog bevirkede, at hun troede at maatte gjøre Bod for sine
Barneaar og hele sit ægteskabelige Liv. Konrad kastede Tvedragt indihendes Indre
og forstyrrede hendes Sjæls skjønne Harmoni. Ikke længe før 1226 blev han hen-
des Sjælesørger og Naadgiver i alle Samvittighedsspørgsmaal. Han søgte at udslette
det sandt menneskelige og erstatte dette med Munkelivets sure og snævre Betragt-
ning af Livet og Kristendommen Det var hans Værk, at hun efter megen Kamp
tilslut bragte som Offer til ham sin Pligt mod sine Børn, Moderkjærligheden og
Mindet om sin høit elskede Ægtefælle. Men Ydmyghedens og Barmhjertighedens
Dyder, for hvis Skyld hun med Rette er bleven æret alle Tider, havde hun udøvet
i høieste Grad, inden hun stillede sig under hans Indflydelse. Det varede ikke længe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
